I dag, fredag, var det tiden at sige farvel til vores kære maid, Indrani. Et af hendes ønsker var at få et billede af os alle fem på terrassen. Jens kom et smut hjem i eftermiddags for at sige farvel, og vi benyttede chancen til at opfylde hendes ønske. Resultatet ser I her under.
Indrani er arbejdsløs fra på mandag, men vi har lagt rigtigt mange tråde ud for hende og håber, at en af dem giver hende job i nærmeste fremtid. Hun kørte herfra med en masse af vores ting. Vi kan ikke have det med til Dhaka, og hvis vi lader det blive i huset, er der en eller anden, som vi ikke kender, som tager det. Så hellere give det til vores personale, som har taget sig så godt af os.
Vi var alle kede af det, da vi sagde farvel - og Nandapala var på hans egen særlige måde nede og kysse vores fødder igen og igen. Jeg er fortrøstningsfuld. De skal nok klare sig. Indrani finder måske ikke lige en expat familie foreløbigt, fordi her simpelthen ikke er nogen expats, og hun ønsker ikke at flytte efter det, men et job skal hun nok finde. Desuden har hun, modsat de fleste af hendes landsmænd, sparet op gennem årene og kan da også som enlig kvinde og mor kalde sig husejer, hvilket der er mange mænd, som ikke kan.
Huset er snart helt tomt. Hele dagen er gået med at give væk, og det fortsætter vi med i weekenden. Til gengæld - jeg tør ikke skrive desværre - vælter det ind med gaver - som fylder og vejer i kufferterne, der i forvejen er proppede. Nå, det finder vi nok ud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar