Drongebanden på sommerferie i Sri Lanka

Godt to ugers dejlig ferie fik vi sammen med Drongebanden. De fik set en masse og gik ind til tingene med positivt og åbent sind.

Den første uge blev primært tilbragt i Kandy med ture herfra. Den anden uge blev primært tilbragt på luksushotel i Negombo (og til de faste læsere af bloggen: Ja, der er tale om The Beach, vores ynglingshotel) og i Colombo. I linket nederst kan I læse lidt om oplevelserne.

De begyndte alle fire ydmygt i forhold til hoteller, personale etc. Under vores første hotelophold udbrød A på 8 år pludseligt: "Er vi allerede færdige med morgenmaden?". Mia: "Nej, da, gå du bare til buffet'en og tag' noget mere". A: "Men han (tjeneren) tog min tallerken!". Ingen længe havde drengene dog vænnet sig til at bestille mad - endda på engelsk -, få det serveret og skiftet tallerken med mellemrum. Fru H nævnte da også på et tidspunkt, at det var fint med to drivere, maid m.v., men at der altså var en nanny for lidt. Lidt Madam bliver man vel ;o) H og jeg måtte også grinende forlade en juvelerbutik, hvor H havde prøvet en guldhalskæde. Ekspedienten: "Er det mon muligt at løsne halskæden (altså den H havde på, da vi kom ind i butikken)?". H: "Jo, såmænd", sagde hun, mens hun tog elastikkæden med plastikperler og rev den over hovedet på under et sekund.

Det er altid dejligt med besøg. Det åbner vores øjne på ny for landet. Vi fik oplevet både luksus og det modsatte, men mest af alt fik vi oplevet at være sammen!

Flere billeder:

http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/DrongebandenISriLanka?feat=directlink

Skolens afslutningsfest for junior og senior den 4. juli 2009

Lørdag den 4. juli 2009 afholdt skolen sin afslutningsfest for junior- og seniorklasserne. Sidste skoledag var dagen før. Det er en af skolens traditioner at mødes på Earl's Regency Hotel og uddele priser og diplomer til de bedste inden for hver skole, klasse, fag og sportsgren. Vi har efterfølgende fået at vide, at der i år var skåret meget ned på antallet af priserne. De sidste år har været et maratonløb med uddeling af priser for alt muligt - og umuligt - til de 650 elever.
Kvinderne var meget fornemt klædt i sarier i alle tænkelige farvekombinationer og mønstre, mænd i skjorter og godt med guldsmykker. Børnene var underlagt dress code, der lød på den formelle uniform og håret sat op med sort hårbånd. Herunder ses junior klasserne.
Herunder ses nogle af forældrene.
Sarina og Stella optrådte med sange fra Sound of Music. Her ses pigerne synge Do-re-mi.
Ingen vidste på forhånd, hvem der ville få priser, så overraskelsen var stor, da Stellas navn pludselig blev råbt op. Hun måtte på scenen og modtage en pris for at være den andenbedste i alle fag totalt set. Her overrækkes Stella prisen af Mrs. Weragama, rektor. Prisen var to fagbøger.
Aftenen var samtidig overrækkelse af eksamensbeviser til de dimitterende seniorelever. I forbindelse med opråb af hver elevs navn blev eksamenskaraktererne også råbt op. Fx No Name, fem A'er og tre B'er. Det må vist siges at være rimelig udansk. Personligt synes jeg, at det er uinteressant information, men egentlig overraskede det mig ikke, at det blev gjort, da det stemmer så fint overens med den måde skolen i øvrigt fungerer på med fremhævelse af de gode elever. Det siges også, at der blev uddelt skæld ud og det der er værre fra forældre til børn, som ikke havde opnået gode karakterer og fået priser.

Her et glimt af forældrene i foyen.
Som altid er det en oplevelse at opleve et stykke sri lankansk kultur. Menneskene, deres påklædning, deres opførelse, deres biler, aktiviteterne, måden det hele styres på etc. Jeg skylder at fortælle, at dette ikke er et stykke typisk sri lankansk kultur, da flertallet af børnene her jo går i offentlige skoler, mens dette er en af byens dyre og internationale skoler.
PS. De offentlige skoler har ikke sommerferie (sådan hedder det for øvrigt slet ikke her) endnu. Det får de først midt i juli og kun i ca. 2 uger!

Sarinas klasse optræder i skolen som ABBA

Det er pigernes sidste uge i skole her i uge 27. Som afslutning på term tres projekt om berømte mennesker opførte den gruppe, som Sarina var medlem af, et kombineret diasshow og optræden som ABBA. Sarina var Agnetha.

Buddhistiske munke er her masser af

Som udgangspunkt ejer munkene ingenting ud over det, de står og går i. En munk må eje otte ting: tre dragter, en tiggerskål, et bælte, en barberkniv, et vandfilter og en synål. Ja, og så selvfølgelig deres hjertebanken for buddhismen og intellekt. Tag ikke fejl, nogle af de bedste fundraisere findes blandt munke. De ved, hvordan de skal skaffe mad, penge og andre ting, der er nødvendige for at vedligehold af livet, bygninger m.v. Her snakker jeg med Buddhadaththa, som "bestyrer" templet ved den store Buddha figur, som spejder ud over Kandy by.

Fakta:

Når en dreng er blevet 10 år, kan han vælge at blive munk. Han skal lære at læse, skrive og meditere. Drengen får raget alt sit hår af. Han får en orange eller brun dragt på. Han skal bo på et kloster sammen med andre munke.

Kandy by set lidt fra oven

Fra venstre ser du: Gaderne med butikker, Kandy Lake (kunstig sø), fængslet (runde bygning) og stadium.

Mias frugtmand på markedet

Frugtmanden har altid smagsprøver - i øjeblikket er her mango-sæson. De mest velsmagende, sødlige og orangefarvede mangoer. Indrani har lært mig, hvordan man skærer en mango, så man får mest muligt frugtkød ud af den. Hun har også lært mig, hvad der er op og ned på den. Det mente jeg jo egentligt kunne være ligegyldigt. Men når det kommer til at finde modenhed og skære den, så er det ikke ligegyldigt.

Mias grøntsagsmand på markedet

Hver mandag formiddag tager jeg til markedet og køber grøntsager og frugt til ugen. Det er billige, lækre og friske varer. Det er en klar fordel, at jeg kan bede om fx en advocado, som er klar til at blive spist på torsdag. Hvor vidt det er økologisk eller totalt gennemsprøjtet eller midt i mellem, det ved jeg ikke. Når jeg spørger, får jeg at vide, at det er det (vist nok). Deres (manglende) skelnen mellem og brug af ordene gødning, gift og vitaminer får mig til at tolke, at de ikke ved det og egentlig også er ligeglad. Da ingen tilsyneladende sælger økologiske grøntsager i byen vælger jeg at købe dem på markedet, hvor de er mest velsmagende. Hvem ved, måske er de økologiske og prop fyldt med "vitaminer".

Drongebanden er ankommet

Så ankom Drongebanden endelig til os - nu er det ikke bare snak. De er her.
Her er vi fotograferet på vej op i bjergene og se på vandfald, teproduktion og i håb om at finde noget billigt og godt Colombia og Helly Hansen skitøj i Sri Lankas højest placerede by, Nuwara Eliya. Billedet er taget lige efter, at familien har smagt frisk kokosmælk og kokos direkte fra nødden.
Vi har regntid hernede i øjeblikket med fuld sol det ene øjeblik og fuld regn det andet, men temperaturen er den samme som sædvanligt, dvs. de her 26 grader, og familien tager det med et smil.
Aberne sad allerede og ventede neden for vores terrasse den første dag, så drengene fik set dem live. At sidde på elefantryg er også blevet afprøvet.

PS. Vi fandt masser af Colombia og Helly Hansen tøj, men det var gamle modeller med fejl og noget udefinerbart skidt hist og her, så det blev kun til lidt jakker og flecetrøjer. Ingen skitøj.