Priser i Kandy

"Hvad koster det at leve i Kandy", er der nogen af jer som spørger. Herunder nogle priseksempler, hvor jeg har taget de nyeste priser, for da vi kom var varerne billigere - det var før finanskrisen. Husk at timelønnen her typisk ligger på 4-6 kr. (se min konklusion nederst i dette indlæg).

Priseksempler:
500 g. hkt. oksekød = 12 kr. (det købes fra køledisk, så vi kender ikke kvaliteten, før vi tilbereder og spiser det)
500 g. benløs kylling = 19 kr. (det købes fra køledisk og er som regel godt)
1 flaske rødvin = 50-60 kr.
1 l. mælk = 7 kr. (langtidsholdbar, fedt-fri mælk, smager okay)
1 l. æblejuice = 20 kr. (import fra Danmark)
7 l. vand = 18 kr.
1½ l. vand = 3 kr.
½ l vand = 1,5 kr.
475 g. cornflakes = 25 kr. (import)
400 g. muesli = 30 kr. (import)
Oreo-kiks = 8 kr.
Banana-cream-kiks = 1.5 kr.
Lille yoghurt = 1 kr.
450 g. smør = 22 kr.
1 kg. mel = 4 kr. (der er to slags at vælge mellem, etiketten siger ikke meget)
1 kg. sukker = 3,50 kr.
5 x tørgær = 13 kr.
600 g. porre = 2,50 kr. (egenproduktion)
500 g. løg = 2 kr. (egenproduktion)
700 g. tomater = 1,50 kr.
250 g. salat = 2 kr.
300 g. gulerødder = 75 øre (egenproduktion)
250 g. champignoner = 14 kr.
1,3 kg. ananas = 7 kr. (=lille ananas, egenproduktion)
1 stor papaya = 1,50 kr.
375 g. pastaskruer = 12 kr. (import fra Italien)
250 g. lasagneplader = 16 kr. (import fra Italien)
400 g. nudler = 4,50 kr. (import fra Kina)
1 ds. hk. tomater = 9 kr. (import fra Italien)
10 meter/1 rulle folie = 22 kr. (import)
1 stang vanilie = 2,50-5 kr. (afhængigt af sted, egenproduktion)

Som I kan se, er grøntsager og frugt billigt. Importvarer fra DK og Italien er til gengæld meget dyre. Importvarer fra resten af Asien har helt okay priser. De lokale fortæller, at priserne i øjeblikket er alt, alt for høje, og at de er steget støt igennem de sidste 4 år. Timelønnen ligger et sted mellem 4 og 6 kr., og de arbejder typisk 45 til 60 timer om ugen. De sidstnævnte tal sætter priserne i det rette relief, for det vil sige, at de skal arbejde 1-1½ time for at købe en lille ananas.

Jens har her et andet priseksempel: Elektronik koster cirka det samme som i DK. En fladskærm til 5.000 kr. skal en timelønnet håndværker i DK arbejde 8 dage for at tjene til. En timelønnet håndværker her skal arbejde 133 dage - forskellen er endvidere, at her skal han arbejde 10 timer om dagen!

Pinnewala - et elefanthjem

Det er en helt usædvanlig oplevelse at se og røre ved en elefant. Huden er tyk som...ja, jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sammenligne det med. Helt ru. Dens hår, som den har stort set overalt, er stive og stikker. Dens ryg er meget bred og meget varm. Der er langt ned, når man sidder på dens ryg. De synes at elske vand. Det var, hvad vi lærte på vores søndagsudflugt til elefantopdrættet Pinnewala.

Forladte elefantunger, der findes i junglen, bringes hertil, hvor de opforstres og trænes til arbejde. Vi så en voksenelefant uden øre. En leopard havde spist det, da den var lille og hjælpeløs, før den kom til dette "børnehjem". Elefanter benyttes bl.a. til at rydde op i ufremkommelige terræner fx junglen, slæbe tunge ting m.v.

Siden etableringen i 1975 er bestanddelen vokset til nu at være på 84.

Elefanter yngler normalt ikke i fangenskab, men dette opdræt er med til at sikre øens bestand af "tykhuder".

Vi begyndte dagen med at se elefanterne blive fodret med (store) sutteflasker. Dernæst gik vi lidt rundt i parken og undrede os over synet af så mange elefanter på én gang. Så var der spadseretur til floden, hvor vi kom bag hegn, inden et stort antal elefanter kom marcherende målrettet mod floden. De så ud til at nyde badningen (se billederne under link nedenfor).

Bagefter var der tur i en krydderurtehave med fortælling om urterne og deres helbredende virkninger, massage og efterfølgende salg af produkterne.

Sidst var der elefantridning i junglen. Selv om det var så arrangeret, som det kan blive med sikkerhed og alting, føltes turen på elefantryggen, højt oppe blandt træernes grene meget naturlig.

En absolut god oplevelse.

PS. På grund af vores visa kan vi få adgang til museer, elefanthjem etc. til lokalpriser. Turister betaler typisk 1000 rs (=50 kr.) for entré. Vi betaler 15-25 rs (=7,50-12,50 kr.).

Her er flere billeder med tekst fra dagen:

http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/ElefantopdrTtetPinnawelaElephantOrphanage#

Skole-hjem samtale

I går var jeg til den første skole-hjem samtale på pigernes skole. Her kalder de det Parent/Teacher meeting. Tirsdag og onsdag i denne uge er det for Junior School, hvilket betyder, at junior-eleverne får fri de to dage 12, da deres lærerer skal afholde samtaler med forældrene fra 1.30 - 4.00 pm. Allerede nu kan forældre til skolebørn i Danmark se forskellen til den danske opskrift for skole-hjem samtale, som oftest foregår efter skoletid.
I "indkaldelsesbrevet" fra skolen til Jens og jeg står, at børnene ikke må deltage, heller ikke ældre søskende. Skolen tilbyder tolk. I brevet står, at jeg skulle møde op til samtale med Sarinas lærer kl. 1.40-1.50 pm og med Stellas lærer kl. 2.00-2.10 (mødet med Stellas lærer var lagt noget senere, så det fik jeg lavet om). Ud fra disse informationer havde jeg et billede af en samtale med hver lærer i hvert sit klasseværelse på de givne tidspunkter. Men sådan foregik det ikke.
Alle junior-skolens lærere var samlet i skolens sal, hvor de sad én og én ved hvert sit enmandsbord med en stol på den anden side. Nærmest som i en skriftlig eksamenssituation. Jeg studsede lige lidt ved det syn. Der var en summen uden lige, da alle jo talte i munden på hinanden selv om de sad to og to. Stellas lærer var fri, så hun vinkede mig hen til sig. Så fik jeg en snak med hende. Bagefter var Sarinas lærer fri. Så kaldte Stellas engelsklærer på mig. Og så slog jeg lige et slag forbi musiklæreren også, for hende ville jeg gerne snakke med.
Konklusion: Det var egentlig et udmærket koncept. De tider jeg havde fået, ved jeg ikke rigtig om havde den store betydning, men de var i alt fald vejledende, så ikke alle forældre kom samtidigt. Til trods for at hver lærer har cirka 30 elever i hver klasse, havde de et godt indblik i vores to pigers kvalifikationer, synes jeg. Jeg fik en rigtig god og konstruktiv feedback, hvor der var lagt vægt på, hvad de havde af planer for hver af pigerne, og hvordan vi på hjemmefronten kunne støtte op om disse. Skolefritidsaktiviteterne var ikke i tale her. Kun faglige kvalifikationer. Alt i alt en god oplevelse. Det bedste ved det hele var beskeden om, at pigerne klarer sig rigtig fint i skolen. Der var ros for deres opførelse og engagement, som de mente bærer dem gennem den svære situation det er, at befinde sig i et miljø, hvor de ikke fatter et ord, og oven i købet skal interagere med andre og løse flere opgaver hver dag i det miljø og på et sekundært sprog.

Yoga

Hver tirsdag 3.30-5.00 pm går jeg til yoga. Det smiddigør mine stive løbemuskler. Vi mødes privat hos en englænder, som er født og opvokset i Asien. På billedet ses den ene af hendes terrasser, hvor vi dyrker yoga. Til venstre er der helt åbent ud til det fri - og junglen foran hendes hus. Hun bor højt med en pragtfuld udsigt over Kandy by til den ene side og junglen til den anden. Vejen/stien til hendes hus er så stejl, at nogle af bilerne ikke kan komme derop, så må vi benytte os af "klatreturen" til huset som opvarmning.

Underviseren er singaleser og dygtig, synes jeg. Han underviser til hverdag i et Yoga Center i byen og skal til foråret til Tyskland og tage en master i Tai Chi (se definition nedenfor). Han taler tydeligt engelsk, så man kan forstå, hvad man skal gøre med sin krop. Hans tilbagevendende sætning er: "Feel your body", udtales "feeeeeeel your body".
Vi er en 5-7 kvinder, som deltager. Vi er alle expats og fra lande som Thailand, Australien, England og Danmark.
At ligge/sidde/stå på terrassen i det friske luft og dyrke yoga til lyden af dyrerne, som farer rundt i junglen, eller regnen, der plasker voldsomt mod alle bladene, er en unik oplevelse. Yoga er godt, uanset hvor man dyrker det, men at gøre det i det fri giver en helt anden oplevelse end i en neonoplyst sal. Hvis jeg skal pege på et minus, så er det myggene. Jeg er smurt ind i myggebalsam og står ikke tilbage for at slå dem ihjel, selv om det ikke er tilladt at dræbe ifølge buddhisme. Underviseren vifter dem også bare væk, hvis han overhovedet opdager dem.

Definition Tai Chi:
Tai Chi combines movement, meditation and breath regulation to enhance the flow of vital energy in the body, improve blood circulation, and enhance immune functions. Tai Chi is one of the oldest and broadly applicable systems of self-care in the world. In China, it is estimated that 200 million people practice Tai Chi everyday.

Typisk gadebillede

Colombo, Sri Lankas hovedstad

Efter Maldiverne tog pigerne og jeg direkte fra lufthavnen til Galle Face Hotel i Colombo http://www.gallefacehotel.com/ Her boede vi i den nye wing - i en suite (Så fik vi prøvet det. Wauw et badeværelse vi havde). http://www.gallefacehotel.com/html_regency/home_regency.htm

Jens hader byer, så vi lod ham tage på arbejde. Pigerne havde midt-term-holiday (= midt i første termin-ferie).

Ingen af os havde været i Colombo før. Vi havde en liste så lang med butikker, restauranter og caféer, og så lige Nationalmuseet, som vi skulle besøge. Herudover havde jeg en liste over ting, som jeg ikke kunne købe i Kandy.

Hotellet vi boede på er ligesom St. Andrews i Nuwara Eliya fuld af historie og kultur. Det ligger helt ned til stranden og man hører bølgernes brusen. Pigerne var vilde med vores himmelseng (se billedet).

Den første aften blev vi inviteret til cocktailparty i hotellets store sal. Vi havde nu mest lyst til at hygge på hotelværelset, men besluttede at deltage bare for en lille stund. Det viste sig at være et større arrangement med mange mennesker, pindemadder, danseopvisning, modeshow m.v. Stor oplevelse, især for pigerne at se et professionelt modeshow med tynde, tynde, flotte singalesiske piger i høje, høje sko.

Colombo har mange butikker med vestlige varer og mærke-varer. Der er masser af gode butikker med dejlige ting, men vi er nu alligevel glade for, at vi bor i Kandy og ikke Colombo. Kandy forekommer os at have mere kultur og natur, mens Colombo blot er en stor by.

Maldiverne - tæt på paradis

Ca. 30 grader varm luft, ca. 28 grader varmt og krystalklart vand, kridhvidt koralsand, skyggespredende palmer, store og små fisk i alskens farver, de flotteste solnedgange over Det Indiske Ocean...ren bountyland, sådan er Maldiverne, nøjagtigt som på et postkort. Her ses solnedgangen fra "vores" pool.

Den 17. til 21. oktober 2008 tog vi på miniferie til Maldiverne - på besøg hos vores venner Tanja og Jimmy og deres 3-årige datter, Lærke. Jimmy er project manager for MTHøjgaard på Maldiverne. Vi fik en ferie i Male-atollen, vi aldrig glemmer.

Vi blev afhentet fra lufthavnsøen i speedbåd og sejlet til øen Vilingilli. Lørdag formiddag sejlede vi ud i det blå for at finde en øde ø, hvor vi kunne holde picnic. Ud af Maldivernes ca. 1200 øer er de ca. 1000 øde, så det skulle ikke være så svært. Vi fandt en lille perfekt ø midt i det azurblå vand. Vi spiste, snakkede, fandt konkylier, legede med sand og snorklede - ren fornøjelse. Det var lettere overskyet - heldigvis, ellers var vi blevet brændt af (solen er 25% stærkere på Maldiverne).

Vi sejlede videre til Meeru - det resort (hotel-ø), hvor vi tilbragte de næste to døgn http://www.meeru.com/ En ø bestående af forskellige slags hytter, nogle på land og nogle på vand. Restauranter, reception, tennisbaner, butikker, fodboldbane med kunstgræs etc. Man må ikke bo med børn under 18 år i hytterne i vandet, så vi boede i hytter på land med perfekt beliggenhed i forhold til pool og restaurant.

Principielt kan man tage sine sko af ved ankomst til resortet og først tage dem på igen ved afgang. Der er det fineste sand fra man træder i land, i receptionen, i baren, i restauranten, ja, overalt undtagen på værelserne og ved poolen. Så vi spiste i bare tæer. Dejligt befriende.

En anden ting man også kan efterlade i kufferten er ens pung. Det er så smart, at uanset om man skal leje tennisbaner, købe juveler, vand eller nyde barens eksotiske drinks, så beder man bare om at få omkostningen på værelsesregningen. Den tid, den sorg. Uhha, nogle gode Maldivian Punch de mikser.

Vi har tidligere snorklet i Kroatien, og jeg har haft fornøjelsen af at bade ud for Grækenland, men det myldrende liv vi oplevede under havoverfladen på Maldiverne var ganske simpelthen FANTASTISK. Et ufatteligt farveorgie. Vi svømmede sammen med fisk på 40-50 cm, svømmede hen over en Sting ray (en art rokke) og Jens forsøgte sig med at svømme sammen med minihajer. Alene det at opleve at kommunikere under vand med sine børn og hinanden er fascinerende.

Ferien måtte jo ende - så vi vinkede farvel til Familien Laursen og takkede for et godt program, nogle herlige stunder og godt samvær.

Link til webalbum med flere billeder og tekster:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/TheMaldives#

Link til Tanja og Jimmys hjemmeside med flere billeder fra vores tur bl.a. nogle af alle fiskene
http://www.tanjaogjimmy.dk/12361354

Fakta om Maldiverne:
250.000 indbyggere.
800 km lang og 130 km bred.
1200 koraløer, hvoraf de ca. 1000 er øde.
Den sydligste ø befinder sig lige under ækvator.
Øerne er opdelt i 26 naturlige atoller, som er en ring af koraløer, der omkranser en lagune.
Øernes højeste punkt er ingen steder mere end 3 m.o.h., hvorfor drivhuseffektens afsmeltning af iskapperne ved polerne skaber bekymring.
Maldiverne består af 19 administrative enheder, som også er atoller.

Pippi was never here

Vi har været på privathospital med Stella pga. børnesår. Hun forlod Danmark med et begyndende børnesår, som vi dengang behandlede med to forskellige slags salve og senere primcillin, som vi har med i vores mini-akut-medicinkuffert. Da det blev værre, bad jeg chaufføren om hjælp til at bestille tid ved en læge. Vupti, havde han kørt os til et privathospital, hvor vi efter ca. 5 minutters venten kom ind til en læge. Stella har haft børnesår rundt om næsen før, så jeg vidste, at jeg skulle have fat i nogle bredspekterede antibiotika-piller. Hvordan siger man det på engelsk? Jeg besluttede, at lade ham kigge på hende og høre, hvilken diagnose han stillede. Det var derfor ikke videre betryggende, da han kiggede med skepsis på hendes fregner hen over næsen og begyndte at snakke om en henvisning til en hudlæge! "No, no, that's normal", sagde jeg og fik fortalt ham om "children-worn" (direkte oversat). Jeg ved ikke helt, hvordan vi nåede frem til en fælles diagnose, men i alt fald fik jeg en recept på noget antibiotika i pilleform, som har hjulpet.
Sjældent har jeg nærstuderet produkt-/medicinbeskrivelsen, som jeg gjorde denne gang. Jeg ville være helt sikker på, hvad jeg bad Stella om at sluge. Dosis, alder etc. Jeg havde både ordbog og lommeregner til hjælp.
Det er en fantastisk organisering og indretning, de har på hospitalet: Man kommer ind, får en tid, venter, kommer ind til lægen, får en recept, indløser recepten ved apoteket (der ligger over for lægens værelse) og betaler ved udgangen/receptionen. Små 40 kr. måtte jeg af med for konsultation og medicin - og hurtig og "kvalificeret" hjælp.
Igen blev jeg mindet om, at vi befinder os i en kulturel kontekst, som hverken H.C. Andersen eller Pippi Langstrømpe med hendes mange fregner er en del af. Jeg er i Østen, i et udviklingsland and Pippi was never here. Only Sarina and Stella.

Kontaktoplysninger

POST:
Bastrup Family
138/3 Riverdale Road
Aniwatte
Kandy
Sri Lanka

HJEMMEtelefonummer:
+94 81 222 3596

MOBILnumre:
Mia: +94 77 364 1994
Jens: +94 77 757 9448

MAIL:
Stella stella.bastrup@hotmail.com
Sarina sarina.bastrup@hotmail.com
Mia mia.bastrup@gmail.com
Jens jens.bastrup@hotmail.com

SKYPE:
Sarina sarina.bastrup
Mia mia.bastrup
Jens jens.bastrup

FACEbook:
Mia Mia Bastrup
Jens Jens Bastrup

NB. Tidsforskel: Sri Lanka er 3½ time foran DK under sommertid og 4½ time under vintertid.

Hvad skal vi med materielle goder?

Efter netop at have skrevet et indlæg om at have købt seks stole og et bord til vores terrasse, kommer jeg til at tænke på buddhisternes overbevisning: At når man ejer ting, bekymrer man sig blot om dem.
Det har jeg tænkt noget over, for mange af de expats vi omgås her begynder på en frisk, hver gang de flytter til et nyt land. Vi har jo heller ikke vores ting og møbler med. Vi savner dem heller ikke.
Et par af vores venner har flyttet mange gange med deres to børn. Jeg spurgte til menageriet med at flytte hver gang. Hun kiggede forbavset på mig og sagde, at de efterlod sig møbler, køkkenting og tøj, når de rejste. Det gik til velgørenhed. Nyt land, nyt hjem. Et andet par er ved at pakke ned, for de skal flytte retur til Europa. De er også godt på vej til at forære det hele væk.

Tankevækkende - taget i betragtning, hvor meget danskere værdsætter deres hjem og møbler, som de føler har affektionsværdi. Jeg kan helt tilslutte mig buddhisternes overbevisning, men må konstatere, at de nye møbler til terrassen har en fantastisk funktion. Endnu har de ikke givet mig bekymringer. Lidt materialist er man vel altid ;0)

På besøg i "Kurvebyen"

A1 hedder vejen mellem hovedstaden Colombo og Kandy. Vejen er vel nærmest at sammenligne med en ældre og slidt hovedvej mellem to mindre byer i Jylland. Glem alt om motorvej og lange, lige strækninger uden huller. 116 km er der mellem de to byer. At det tager ca. 3 timer at køre den strækning fortæller alt om vejens tilstand.

Det er nu i øvrigt en spændende og flot strækning. Jeg kan overhovedet ikke navnene på småbyerne på strækningen, men jeg husker, at vi som noget af det første kørte gennem en by, som solgte ananas over alt. Butikkerne lå side og side, og sælger ananas. Lidt senere kører man gennem en by, som sælger alt inden for kurveflet (møbler, kurve, skraldespande, bakker, ja, alt muligt). Senere kører man gennem en by, hvis butikker sælger lerpotter til alskens formål. Store og små potter og vaser. Alle i rødler. Sidst, nærmest Kandy, kører man gennem en by, hvor butikkerne sælger lædervarer (møbler, tasker, puffer, penalhuse etc.). Én har fortalt mig, at de byer er arrangeret sådan for at gøre ruten interessant. Bortset fra ananaserne er det heller ikke nemt at opdrive de varer i Kandy by, så man skal køre til dem. Andre siger, at sådan er det bare endt op, med byer, som sælger bestemte varer.

Jeg har været en tur i kurvebyen. Jeg kunne ikke opdrive en liggestol i Kandy. Ej heller seks stole og et bord til terrassen. De sælger plastikstole, som vi kender dem fra Danmark, men uden borde. Så Randith og jeg kørte de godt 1½ time i bil til "Kurvebyen/Canecity". Her fandt jeg både liggestol, vasketøjskurve, brevbakker, frugtkurve m.v...og så bestilte jeg ubeset seks stole og et glasbord i bambus og flet. Lagde et depositum og kørte hjem. Møblerne er nu kommet og vi kan for alvor nyde vores overdækkede terrasse med den pragtfulde udsigt.

Weekendtur til teplantager og Nuwara Eliya

Lørdag og søndag den 4. og 5. okt. valgte vi at tage en tur op i bjergene og se teplantagerne. Vi havde booket en overnatning på St. Andrews Hotel http://www.jetwing.com/JW%20hotels/SAH/jw_sah_index.php i byen Nuwara Eliya.

Om Nuwara Eliya:
NE er Sri Lankas højestliggende by - "lysets By" - placeret på et plateau (1998 m.o.h.). Byen er anlagt 1828 og har 30.000 indbyggere og en årlig gennemsnitstemperatur på 16 grader C. Om sommeren regner det hyppigt og meget. Vi oplevede byen i både solskin og regn. Der skulle være flottest om foråret. En række murstensbygninger er opført i typisk britisk kolonistil, ligesom haver og parkanlæg er mere engelske, end man finder dem i England. Dette gælder især det hotel vi boede på. Byen blev kaldt "Little England" og det skyldes især, at briterne dyrkede engelske grønsager og anlagde galopbane og golfbane i byen. Golfbanen betegnes som en af Asiens bedste.
Vi fandt, at byen er en skøn (dis-)harmoni af sri lankanske og engelske træk.

Om St. Andrews:
Som historiker leder jeg altid efter det historiske vingesus. Jeg fandt det ikke, som ventet, i Versaillesslottets Spejlsal. Jeg fandt det til gengæld helt uventet her på hotellet. Jeg kunne nærmest se englænderne, tamilerne og singalserne spadsere rundt i deres hvide rober i gangene på hotellet og i den engelske have i slutningen af 1800-tallet. Fantastisk. Pigerne synes, at hotellet var vildt hyggeligt, og det er det. Ild i pejsen i baren, en meget hjertelig velkomst med servering af Ginger-tea, mens bagagen fragtes til værelset, en dunkel og flot spisesal, god mad, og...varmedunke i vores senge, da vi returnerede fra middagen. Hvilken herlig overraskelse. Gammelt, slidt, funktionelt og med en atmosfære, som jeg ikke tidligere har oplevet.

Om te:
Sri Lanka er i dag, efter Kina, Indien og Kenya, den fjerdestørste teproducent i verden. Den første te blev plantet i 1867 af skotten James Taylor, der udlagde en lille jordlod til tedyrkning. Det skyldtes, at han havde været uheldig med sygdom i sine kaffebuske.
Tebuskene kan blive høje, men holdes i 1-1½ meters højde. Så er bladene lettere at nå for teplukkerne. En teplukkers profil: Kvinde, tamil, klædt med regnslag og sæk på hovedet. Når hun ikke arbejder genkendes hun på nogle overdimensionerede pege- og tommelfingre. De plukker kun de to øverste blade og knoppen/skudet af. Den daglige høst pr. plukker ligger på 8-20 kg.

Her er vi på besøg på Blue Field Tea Centre:
Sarina og Stella havde ikke set frem til turen, men de hyggede sig gevaldigt og synes også, at det var interessant.










Se billeder og tekster fra turen:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/NuwaraEliya#

Botanisk Have i Kandy

Sarina og Stella i begyndelsen af en palmeallé i Botanisk Have.

Kender man Geografisk Have i Kolding, så har man en god ide om, hvad Botanisk Have i Kandy er. Haven er 60 ha og er på tre sider omslynget af floden Mahaweli. Hen ved 4000 forskellige plantearter og -sorter er repræsenteret. Her er krydderihave, orkidéhus, kaktushus, kæmpebambuser, palmealleer m.v. Haven indeholder i alt ca. 200 arter af palmer. Den mærkeligste er dobbeltkokosnødden. For en gangs skyld er den latinske artsbetegnelse "callipyge" interessant, det betyder nemlig "smuk bagdel" - og det er netop hvad det ligner, der hænger på palmen. Bagdelene er 8-10 år om at modnes. I haven er der også en kunstig sø, hvis omrids har form som Sri Lanka.

Vi var knap kommet inden for i haven, før en mand henvendte sig til os og begyndte at fortælle om haven og dens herligheder. Pga. af hans khakifarvede tøj og hans store viden om haven var vi i tvivl om, om der var tale om en ansat, men vi blev enige om, at der var tale om en person, som ønskede penge af os for sin rundvisning. Han var påtrængende og hersede rundt med os, så han fik klar besked om at gå. Hvilket han så gjorde. På et tidspunkt kom der en anden mand hen til os med et blad med en skorpion på (billedet nedenfor). Han rakte bladet frem og sagde: "Take a picture", hvorefter han stak hånden frem som en gestus for at få penge. Stella, som ikke aner, hvad en skorpion er, var godt på vej til at stikke fingrene ned til den. Jeg betalte ham, bare for at slippe for ham.

Det her med at "nogle" henvender sig til én og leger guide er udbredt her - og kan være et problem. Ham den førstnævnte havde nu ellers en interessant viden om haven, dens dyr og planter - bl.a. så vi en 2½ meter lang slange sno sig i græsset ved siden af os, som han kunne fortælle om. Havde han ikke været der, var vi alle tre løbet skrigende bort.

Singalesisk skrift

Skilte og facader er skrevet med singalesisk og tamil. Begge er officielle sprog her. Nogle gange står det nederst på engelsk også. Singalesisk er en skulpturel og flot skrift. Vores maid er rigtig god til engelsk tale, men skriver kun singalesisk. Som I kan se nedenfor er skriften tegnet med både fed og tynd pen/streg. Her ser I alfabetet:

Den sri lankanske forfatter Michael Ondaatje skriver i "Det ligger til familien" (2000, Running in the Family, 1982) poetisk om singalesisk:

"Jeg finder stadig, at det smukkeste alfabet blev skabt af singaleserne. Blækkets insekt krummer sig i en form, der næsten ligner segl, skeer, øjenlåg. Bogstaverne står uden skarphed, som glasstykker, slebet runde af havet...Månens, kokosnøddens. Knoglerne i den elskedes rygrad".

Sanskrift var præget af lodrette linier, men dets skarpe gitterpræg kunne ikke overføres til Ceylon. Her var palmebladene (olabladene), som man skrev på, alt for skøre. En lige linie ville skære bladet i stykker, derfor udvikledes et alfabet med kurver fra dets indiske fætter.

PS.

Michael Ondaatje er født på Sri Lanka i 1943, flyttede siden til London og er nu bosat i Toronto, Canada. Ondaatje har udgivet adskillige romaner og digtsamlinger, men slog først bredt igennem med krigsromanen Den engelske patient, som siden blev filmatiseret.

Helligdage og fridage

Her kan man have ferie, helligdage og fridage - ligesom i Danmark. Og dog. For ferie har man mindre af end i DK, og det afhænger desuden af, hvad man arbejder med. Hellig- og fridage er derimod en helt anden og alvorlig sag her. Disse kan ikke dateres, da de er bestemt af astrologers anbefalinger. Pigerne har fri i forbindelse med diverse religiøse festivaler og en gang hver måned, hvor det er fuldmåne. Fuldmånedagen kaldes poya (Anuradhapura) og er en national helligdag/fridag. For eksempel er det fuldmåne her tirsdag den 14. oktober, så har skolerne og offentlige kontorer lukket, og der officielt er der ingen udskænkning af alkoholdrikke. På Jens' kontor rykker de fridagen fra tirsdag til weekenden, så de kan gå fredag middag i stedet for lørdag middag.

I dag, onsdag den 1. oktober, har børnene haft fri, fordi Ramadanen er slut. Her er godt nok kun 8% muslimer og måske en mindre andel i skolen, men alligevel har alle fri. Alle muslimskejede butikker har også haft lukket i dag. På Jens' arbejde har de ikke fri i forbindelse med Ramadanen - kun Poya-day. Så pigerne og jeg har sammen med to andre familier været på picnic-tur i bjergene 1½ times kørsel nord for Kandy. Vi så bl.a. den ene families fars ingeniørprojekter. Han arbejder med vandforsyningsprojekter som Jens. Vi vandrede langs et vandløb ned af et stykke bjergskråning.

Her ses pigerne - fra venstre: Abi, Stella, Sarina, Hannah og Poppy. Poppys bror, Peter, mangler på billedet.









Vi sluttede af med en dukkert på Earls Regency Hotel i Kandy. Et femstjernet hotel med en kæmpepool http://www.asiahotels.com/hotelinfo/Earls_Regency_Hotel_Kandy/ Åh, hvilken herlig ting efter vandring i varmen (35 grader C) i bjergene.

I sidste uge havde pigerne også fri fra skole. Det skyldtes, at en tidligere præsident, som regerede Sri Lanka for tyve år siden, døde og skulle begraves. Begravelsen fandt sted her i hans fødeby Kandy. Begravelsen ville indebære så meget trafikalt tumult og forstærket sikkerhed i form af checkpoints overalt i byen, så man valgte at lukke skolerne. Pigerne og jeg valgte at køre på Hotel Citadel og tage en slapper ved poolen efter dagens lektielæsning.