Lørdag og søndag den 4. og 5. okt. valgte vi at tage en tur op i bjergene og se teplantagerne. Vi havde booket en overnatning på St. Andrews Hotel http://www.jetwing.com/JW%20hotels/SAH/jw_sah_index.php i byen Nuwara Eliya.
Om Nuwara Eliya:
NE er Sri Lankas højestliggende by - "lysets By" - placeret på et plateau (1998 m.o.h.). Byen er anlagt 1828 og har 30.000 indbyggere og en årlig gennemsnitstemperatur på 16 grader C. Om sommeren regner det hyppigt og meget. Vi oplevede byen i både solskin og regn. Der skulle være flottest om foråret. En række murstensbygninger er opført i typisk britisk kolonistil, ligesom haver og parkanlæg er mere engelske, end man finder dem i England. Dette gælder især det hotel vi boede på. Byen blev kaldt "Little England" og det skyldes især, at briterne dyrkede engelske grønsager og anlagde galopbane og golfbane i byen. Golfbanen betegnes som en af Asiens bedste.
Vi fandt, at byen er en skøn (dis-)harmoni af sri lankanske og engelske træk.
Om St. Andrews:
Som historiker leder jeg altid efter det historiske vingesus. Jeg fandt det ikke, som ventet, i Versaillesslottets Spejlsal. Jeg fandt det til gengæld helt uventet her på hotellet. Jeg kunne nærmest se englænderne, tamilerne og singalserne spadsere rundt i deres hvide rober i gangene på hotellet og i den engelske have i slutningen af 1800-tallet. Fantastisk. Pigerne synes, at hotellet var vildt hyggeligt, og det er det. Ild i pejsen i baren, en meget hjertelig velkomst med servering af Ginger-tea, mens bagagen fragtes til værelset, en dunkel og flot spisesal, god mad, og...varmedunke i vores senge, da vi returnerede fra middagen. Hvilken herlig overraskelse. Gammelt, slidt, funktionelt og med en atmosfære, som jeg ikke tidligere har oplevet.
Om te:
Sri Lanka er i dag, efter Kina, Indien og Kenya, den fjerdestørste teproducent i verden. Den første te blev plantet i 1867 af skotten James Taylor, der udlagde en lille jordlod til tedyrkning. Det skyldtes, at han havde været uheldig med sygdom i sine kaffebuske.
Tebuskene kan blive høje, men holdes i 1-1½ meters højde. Så er bladene lettere at nå for teplukkerne. En teplukkers profil: Kvinde, tamil, klædt med regnslag og sæk på hovedet. Når hun ikke arbejder genkendes hun på nogle overdimensionerede pege- og tommelfingre. De plukker kun de to øverste blade og knoppen/skudet af. Den daglige høst pr. plukker ligger på 8-20 kg.
Her er vi på besøg på Blue Field Tea Centre:
Sarina og Stella havde ikke set frem til turen, men de hyggede sig gevaldigt og synes også, at det var interessant.
Se billeder og tekster fra turen:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/NuwaraEliya#
Et endeligt farvel til denne blog
-
Jeg har været lang tid om det. Jeg ved det. At sige farvel til denne
blog... for det betyder samtidigt et endeligt farvel til livet som
udstationeret. Blog...
13 år siden
Nice Pics.
SvarSletHej familien Bastrup
SvarSletHvor er det herligt at både læse og se billeder fra jeres fantastiske liv og leben derude i den store verden. Jeg tænker bare - sikke en oplevelse! Godt at se I nyder livet sammen og får nogle gode fælles oplevelser, husker det tydeligt fra vores tid i Usa. Nyd det - nyd det:) hvilket jeg også kan se I gør, med kølige glas hvidvin og saglige smil, mums:) Det er så godt at jeres familie også snart er på vej, det betyder meget for alle parter. Klokken er nu omkring 15 i dk og snart sænker mørket sig omkring denne tid, bare husk på det:) Bliv ved med at skrive det er så spændende at følge med. Knus og tanker Elsebeth