Præsidentvalg på mikro- og makroplan

I går, tirsdag den 26. januar 2010, blev der afholdt præsidentvalg i Sri Lanka. I ugerne op til valget blev der dræbt 5 og såret cirka 70 mennesker. Nu havde vi ellers lige haft det så stille og roligt siden borgerkrigen sluttede maj sidste år.

22 kandidater stillede op, men kun to kandidater havde realistiske chancer for at vinde valget. Den ene var den siddende præsident, M. Rajapaksa. Hans hovedrival var general S. Fonseka. Begge har i valgkampen forsøgt at tage æren for den militære sejr over De Tamilske Tigre.

I begyndelsen af valgperioden var stemningen meget for Rajapaksa. Sandsynligvis fordi det fremstod som hans fortjeneste, at borgerkrigen blev tilendebragt. Jo tættere vi kom på valgdagen, des flere syntes at skifte side til generalen, blandt andet fordi at det var tiden til forandring. Ny mand, nye tider, syntes mange at tænke. Jeg kunne måske godt have tænkt mig en tredie kandidat, én som ikke med rette kunne beskyldes for at have begået krigsforbrydelser.

For os har valget helt konkret betydet, at valgdagen i går var fridag. Det er valgdage altid her i landet. Sarina fik allerede i sidste uge besked om, at hun ikke skulle komme i skole fra tirsdag og resten af ugen. Stella fik at vide, at hun skulle i skole halv dag tirsdag, og at alt efter udfaldet på valget, så skulle hun møde op sidst på ugen. I denne vage udmelding lå der vist nok, at hvis de blå vandt (den nuværende præsident), så ville der hurtigt komme ro på, hvorimod at hvis de grønne vandt (generalen), så var der risiko for uroligheder. Mandag aften meddelte regeringen lige pludselig, at i dag, onsdag, ville blive en officiel lukkedag. Sådan med knap to dages varsel!!! Så det betyder, at Stella heller ikke skal i skole i dag.

Nu her onsdag morgen, dagen derpå, ser det ud til, at Rajapaksa fortsætter som landets præsident. Vi afventer med spænding, hvad der sker i løbet af i dag.

PS. Vores kære maid, som jo måtte indse, at valget i går og lukkedagen i dag ville betyde, at hun ikke kunne komme til at fra vores hus pga ingen busser, sørgede for overnatning i Kandy by og gik de mange kilometer på arbejde her i morges, for at være der hos pigerne. Gosh, hvor kommer vi til at savne hende i Dhaka. Hun er bare så god ved os.

PPS. Artikel fra Politiken.

Melankolien kommer krybende

Der er i dag 25 dage til vi flytter fra Kandy. I ved godt, at der er forskel på at bevæge sig fra noget og til noget, og man skal helst fokusere på det man bevæger sig hen til. Jeg tillader mig lige at dvæle ved det vi flytter fra. De sidste par måneder har været fyldt med jul, nytår, venners besøg, og så venners besøg igen, og så lige lidt pakkeri ind i mellem. Vores engelske venner ville gerne arrangere farewell party, men det takkede vi nej til. Vi tager hver især afsked med dem vi skal og så lige et par middagsaftener med nogle af de udvalgte. Så indtil i dag har mine tanker været optaget af praktiske gøremål og hyggelige stunder med venner, men netop i dag kan jeg godt mærke, at tristheden over at skulle rejse så småt kommer krybende. Min dejlige morgen-løbeture med alle de mange smil fra de lokale. Den dejlige sol og varmen og udsigten fra terrassen. Gosh, jeg kommer til at savne det hele, og jeg er altså bare ikke ret god til at sige farvel.

Jeg kan ikke engang vise min tristhed, for Indrani går rundt og ser ked ud af det. Det er endnu ikke lykkedes os at finde et job til hende, så hun risikerer at miste både job og "familie". Tina, vores kære, kære hund, mangler vi også at finde et hjem til. Det er vist godt, at jeg skal til Danmark og på kursus i de næste to uger, så kommer jeg tilbage hertil og har lige en uge, inden vi tager flyet til Dhaka. Ja, for heldigvis fortsætter eventyret - vores selvvalgte eventyr - og det her bliver langt fra vores sidste farvel. For afsavn og herlige oplevelser, goddag og farvel er nu engang en del af det at rejse og flytte rundt, så jeg vil forsøge at opmuntre mig selv lidt...måske med slutningen på bogen "Headhunterne" af Jo Nesbø, som er fantastisk skrevet og SÅ spændende.

Stellas klasse optræder

I forbindelse med hvert semesters generelle emne optræder hver klasse med et skuespil, som relaterer sig til emnet. Stellas' klasses emne var "Sri Lanka" (historien, geografien, demografien etc.).

Her ses Stella i rollen som elev.

Her ses Stella i rollen som engelsk lærer - iklædt sari for første gang i sit liv. Hvor kommer den løftede pegefinger fra?

Med Maldiverne på Kandalama

I sidste uge og frem til i dag har vi haft besøg fra Maldiverne. Når man sådan har besøg fra bountyland, så går man ikke efter weekendophold ved strandene i Sri Lanka, så vi bookede et ophold midt på øen, midt i dens storslåede og vilde natur. Nærmere bestemt hotellet Kandalama. Jeg har tidligere skrevet om Sri Lankas berømte arkitekt, Geoffrey Bawa, hvis hoteller vi har boet på. Dette er endnu et. Han er berømt for at sammentænke natur og arkitektur.

Her kan I måske fornemme, hvordan hotellet er bygget ind i en klippe og integreret med den omkringliggende natur.

Her ses poolen - svævende og med en fantastisk udsigt udover søen.

Hotellet nægtede at lade os have to ekstra senge i et triple værelse, så vi tog suiten. Vi skal vist til at indse, at vores to piger er så store, at de gælder som unge voksne.

Vi så slanger, aber og hundredevis af ørne. Fantastisk syn med deres store vingefang og rolige bevægelser. Her en der sidder stille og roligt på en - sin? - pind.
De her glade ansigter savner vi allerede. Jasmin på snart 4 måneder og Lærke på 4 år, og en glad og rolig mor, som er et godt eksempel for at man sagtens kan rejse med små børn. Faderen spiller vist nok bordtennis med Stella og Jens.
Åh, ja, de kære hoteller, hvor man først kan få mad fra kl. 19.30. Personligt vænner jeg mig aldrig til det. Det er tortur. Pigerne afleder opmærksomheden fra sulten ved bøger og dvd. Lærke ligger i smørhullet. 3 store piger.
Udsigten kunne vi ikke klage over.
Nu er vores venner taget videre på øen, men vi ses helt sikkert igen - vi ved blot ikke hvor i verden.

PS. Kandalama er et unikt og dyrt hotel. Desværre har de en forfærdelig restaurant med ekko, dårlig udluftning og ikke specielt god mad. Et alternativt indlogeringssted midt på øen er Jetwing Vil Uyana, som vi har hørt meget godt om. Men de gode værelser var udlejet her i weekenden.

Godt nytår igen igen

I dag den 14. januar er det nytår - hinduernes nytår. Til april er det buddhisternes nytår. Jo, jo, der er mange muligheder for at starte på en frisk eller at revidere sine nytårsfortsætter, hvis man som os bor i Sri Lanka. Hinduernes og buddhisternes nytår giver en helligdag - en fridag, men ikke vi andres. Den 1. januar i år var i og for sig en almindelig dag på Sri Lanka med åbne forretninger, almindelig buskørsel etc. Jeg skriver det her på bloggen, fordi jeg faktisk synes, at det er lidt sjovt det her med, at vi - altså os vestlændinge - som den største selvfølge går rundt og betragter 1. januar som begyndelsen på det nye år, mens denne del af verden dårligt skænker det en tanke. Også lidt pudsigt med kalenderne, som for os selvfølgelig skal udskiftes omkring juletid, mens du her kan købe kalendere med en helt anden års-, måned- og ugeoplistning. Det er dog ikke helt uproblematisk - eller er det? - med alle disse "nytårerer", for skal muslimske forretninger holde lukket på en tamilsk nytårsdag? Skal buddhisterne fejre det kristne nytår? Så sent som i går sad jeg i en buddhistisk butik i Colombo og hørte dem drøfte, om de skulle holde lukket i dag pga. hinduernes nytår. Uden fagforeninger kan sådan en beslutning snildt tages eftermiddagen før. For os halv-kristne er det bare noget bøvl med "mærkelige" kalendere og uvisheden om lukkede butiksdøre eller ej. Men det er lige et par overvejelser værd, at vi lever efter forskellige (års-)rytmer og logikker. Når vi flytter til Dhaka skal vi til fast at have fri om fredagen og fast arbejde om søndagen. Gad vide hvad det kommer til at betyde for os? Og gad vide, hvornår muslimerne fejrer nytår?

En hilsen fra vores gartner

Jeg har helt glemt at vise jer, hvad vores gartner havde forberedt til os, da vi kom tilbage fra nytårsferie. Denne tegning hang foran vores hoveddør. Nandapala, som er hans navn, er i det hele taget utrolig god til at tegne. Han er Buddhist med stort B, og er overbevist om, at vi er tilsvarende kristne.

Bastrups pizzaria

I 1½ år har vi hver dag set på husets pizzaovn, som er placeret lige uden for vores spisestuevinduer. Jens mente, at det var ved at være tiden at afprøve ovnen, hvis det skulle nås, inden vi flytter. Med lidt informationer fra de tidligere lejere af huset og vores driver fik vi forberedt lørdagens opgave: At bage pizzaer i den udvendige pizzaovn.

Kl. 14.00:

Stella tænder pizzaovnen op med tørt brænde og kokosskaller med lampeolie.

Spjælet åbnes og der kommer røg fra skorstenen. Så langt så godt.

Kl. 14.00-18.30:

Stella, Jens og vagten, Vije, skiftes til at fylde brænde på og holde øje med, at der er ild i ovnen.
Kl. 18.00:

Der er kommet rigtigt meget brænde i ovnen - måske også for meget, for der skal kun være gløder, som er fejet til siderne, når pizzaerne skal ind og bages.

Kl. 18.30:

Stella og Jens holder nøje øje med kullenes udvikling, mens de spiller 31 og Røvhul (ja, undskyld, men sådan hedder kortspillet).
Kl. 19.00:

Kullene er perfekte. Jens har skubbet dem til side, så der er gjort klar til at bage.

Vi andre tre farer forvildet rundt. Efter at have ventet i fem timer skal det lige pludselig gå stærkt med at dække bord, og så beslutter vi i sidste øjeblik, at pizzaerne da selvfølgelig skal spises ude foran ovnen.
Kl. 19.15:

Efter cirka 15 minutter serverede Bastrups pizza 1 stk. chicken hawaiian, 1 stk. prawns og 2 stk. med pepperoni. Serveret med cola, rødvin og vand og restvarmen i baggrunden.
Resultatet? Vi måtte konstatere, at smagen ikke var så pokkers anderledes end i den almindelige ovn, men sjovt var det!

Godt nytår

Godt nytår til jer alle - fra os alle fire. Vi glæder os til et nyt år med flytning til Dhaka, ny skole og nye jobs. Ikke mindst glæder vi os til de to ferier i Danmark, som vi foreløbigt har planlagt. I Danmark har vi nemlig alle vores kæreste og dyrebareste.

Nytårsaften 2009

Solen står højt på himlen, en let brise og vi hygger ved pool og i havet, mens personalet på hotellet farer rundt og dækker op til nytårsaften. 130 gæster er ventet. Her bordopstilllingen rundt om scenen, hvor der senere indfandt sig et 11-mands orkester. Hele arrangementet fandt sted under åben himmel.

Forretterne - omringet af (smeltende) isskulpturer.
Hovedrettens fiskeudvalg. Jummi, jummi.
Boderne rundt omkring med madtilbud inspireret fra nær og fjern.
Dessertbordet, eller burde jeg skrive dessertopsatsen?
Blot et stemningsbillede.
Så er vi bænket, alle zusammen. Nytårsaften faldt tilfældigvis sammen med fuldmånedag, så himlen var helt mørkeblå og månen rund natten igennem. Fuldmånedag er jo helligdag her på øen, hvilket betyder, at udskænkning af alkohol er ulovligt. Dette resulterede i, at nogle hoteller og restauranter aflyste deres arrangement. På vores hotel "ordnede" vi det ved at bestille vinen dagen før, hvor det så også blev bonnet. Vi tørstede ikke ;-)
Så uddeles der godt nytår-krammere.
Sammenlignet med danske traditioner kan singalesisk fyrværkeri forekomme noget "fattigt" og sparsomt, men lidt og godt har også sin berettigelse. I det mindste var det ikke koldt at stå og se på.

The Beach igen igen igen...

Efter godt 1½ uge i Sri Lankas bjerge og i Kandy gik turen til Negombo ved vestkysten, hvor vi selvfølgelig skulle bo på The Beach. Gosh, hvor vi bare godt kan lide det hotel og dets omgivelser. Det kunne vores venner heldigvis også.

Noget af det første vi gjorde var at kaste os i bølgen blå. Det indiske ocean viste sig ovenikøbet fra sin absolutte bedste side med kun lidt bølger og strøm. Ansigterne på billedet siger vist det hele.

Der var nogen problemer med at indlogere vores venner på det bestilte værelse, som kunne rumme dem alle. Efter parlamentering frem og tilbage blev det til suite til vennerne. Suite med 30 m2 stort badeværelse, hvor den ene halvdel var udendørs. Her nydes jacuzziens egenskaber.
Suitens "dagligstue".
Her et ganske almindeligt dobbeltværelse til familien Bastrup.

Tøserne ses i baggrunden med hver deres julegave: en portable dvd-afspiller, hvilket sådan set var en god ide, når det tages i betragtning, at de tilbringer megen tid i bil her. Men Stella gav samtidig Sarina den komplette udgave af den amerikanske serie Friends. Så der har siden jul været mange undskyldninger for at se endnu et afsnit af Friends. Hm, det må slutte efter nytår.