Præsidentvalg på mikro- og makroplan

I går, tirsdag den 26. januar 2010, blev der afholdt præsidentvalg i Sri Lanka. I ugerne op til valget blev der dræbt 5 og såret cirka 70 mennesker. Nu havde vi ellers lige haft det så stille og roligt siden borgerkrigen sluttede maj sidste år.

22 kandidater stillede op, men kun to kandidater havde realistiske chancer for at vinde valget. Den ene var den siddende præsident, M. Rajapaksa. Hans hovedrival var general S. Fonseka. Begge har i valgkampen forsøgt at tage æren for den militære sejr over De Tamilske Tigre.

I begyndelsen af valgperioden var stemningen meget for Rajapaksa. Sandsynligvis fordi det fremstod som hans fortjeneste, at borgerkrigen blev tilendebragt. Jo tættere vi kom på valgdagen, des flere syntes at skifte side til generalen, blandt andet fordi at det var tiden til forandring. Ny mand, nye tider, syntes mange at tænke. Jeg kunne måske godt have tænkt mig en tredie kandidat, én som ikke med rette kunne beskyldes for at have begået krigsforbrydelser.

For os har valget helt konkret betydet, at valgdagen i går var fridag. Det er valgdage altid her i landet. Sarina fik allerede i sidste uge besked om, at hun ikke skulle komme i skole fra tirsdag og resten af ugen. Stella fik at vide, at hun skulle i skole halv dag tirsdag, og at alt efter udfaldet på valget, så skulle hun møde op sidst på ugen. I denne vage udmelding lå der vist nok, at hvis de blå vandt (den nuværende præsident), så ville der hurtigt komme ro på, hvorimod at hvis de grønne vandt (generalen), så var der risiko for uroligheder. Mandag aften meddelte regeringen lige pludselig, at i dag, onsdag, ville blive en officiel lukkedag. Sådan med knap to dages varsel!!! Så det betyder, at Stella heller ikke skal i skole i dag.

Nu her onsdag morgen, dagen derpå, ser det ud til, at Rajapaksa fortsætter som landets præsident. Vi afventer med spænding, hvad der sker i løbet af i dag.

PS. Vores kære maid, som jo måtte indse, at valget i går og lukkedagen i dag ville betyde, at hun ikke kunne komme til at fra vores hus pga ingen busser, sørgede for overnatning i Kandy by og gik de mange kilometer på arbejde her i morges, for at være der hos pigerne. Gosh, hvor kommer vi til at savne hende i Dhaka. Hun er bare så god ved os.

PPS. Artikel fra Politiken.