mandag den 8. februar 2010

Pakke-weekend



Mens jeg har tulret rundt i Danmark i små to uger og coachet og planlagt diverse fremtidige arrangementer, har Jens afleveret de sidste etaper af vandprojektet og været alene-far samtidig. Alle dele med stor succes. Vandprojektet er nu officielt afsluttet og afleveret.
Jeg ankom lørdag middag efter ca. 30 timers transit, hvor jeg dog havde fået sovet hist og her, så jeg var okay, bl.a. fordi det var så dejligt at se dem alle tre igen.

Efter frokost begyndte vi at sortere og pakke de ting, som skulle til Dhaka eller gives væk. Pigerne og jeg har faktisk over flere uger ryddet ud i bøger, tøj, dvd'er etc., men jeg skulle hilse og sige, at Jens B. ikke var fornøjet, da han så den ene bunke af ting efter den anden hobe sig op i stuen parat til at komme i en kasse. Efter tredie runde af sortering forsøgte Sarina sig med argumenter om, at deres legetøj og bøger jo var deres arbejde, og de derfor havde så meget af det. For min skyld kunne vi godt have været meget skrappere i udrydningen, hvis det ikke lige var fordi, at det har taget mig hundredevis af timer at samle disse ting. Min fornemmelse siger mig, at det ikke bliver nemmere som fremmed i Dhaka at skulle ud og finde den der ting til køkkenet, de der varme bluser til pigerne, og de bedste bøger til læsning. Kvalitet er jo i den grad en mangelvare på disse kanter i Asien, og jeg orker bare ikke at skulle bruge timer på at finde fx sengetøj i god kvalitet igen. Derfor var jeg lidt stejl.

Så fra at de tre havde gået og hygget sig gevaldigt, kom jeg hjem, der skulle pakkes, og pludselig var stemningen desværre en anden. Efterhånden som weekenden gik måtte vi - Jens!? - sande, at der var behov for en fjerde kasse til vores ting, og at nogle større ting blev sorteret fra til sidst.

Nu er kassernes indhold registreret og vurderet, og kasserne er afhentet. Indrani mødte mandag morgen og sagde: "I feel like I die little by little when I see all the things disappear". "I know what you mean", kunne jeg kun mumle tilbage, for jeg vidste lige, hvad hun mente.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar