Jens' indlæg: En opdatering på vandprojektet

Sidst, der var et indlæg på bloggen om det vandprojekt, der er årsag til vi er i Sri Lanka, var medio september 2008, da vi havde været her i 14 dage. Derfor er det vist tid til en opdatering.


Her ses en af de mange betonkonstruktioner i et af renseanlæggene.
Byggeperiode
Vandprojektet er ved at gå ind i sin afsluttende fase. Oprindeligt var byggeperioden fra maj 2006 til maj 2009, men på grund af mange forskellige omstændigheder bliver projektet først færdigt omkring december 2009. Selvom projektet forventes fysisk færdigt i december, regner vi med, at familien Bastrup skal være her i Kandy lidt længere, da der typisk vil være en del papirarbejde, der først kan afsluttes efter udførelsen.


Finansiering
Projektet er finansieret som et såkaldt mixed-credit projekt under DANIDA, hvilket reelt betyder, at det er en gave til Sri Lanka fra den danske stat. Den danske stat har betinget sig, at danske interesser får fortrinsret i.f.m. udførelsen af projektet. Det betyder, at kun danske firmaer kunne byde på byggeopgaven, ligesom der fx står ”Grundfos” på mange af de pumper, vi installerer.


Fakta om byggeriet
Vi har bygget 3 såkaldte ”Treatment Plants”. Et ”Treatment Plant” er i denne forbindelse et renseanlæg bestående af ca. 10–12 bygninger i forskellige størrelser med hver deres funktion. Princippet er, at man pumper meget beskidt flodvand ind i Treatment Plantet i den ene ende, og i den anden ende får man 2 produkter – nemlig rent drikkevand og en masse slam. Det rene drikkevand pumpes med meget store pumper ud til de ca. 350.000 mennesker, der får glæde af det rene drikkevand, hvorimod slammet med lastbil køres ud på rismarkerne hvor det bruges som gødning.

Ud over de 3 ”Treatment Plants” har vi bygget en såkaldt ”Well Field”. En ”Well Field” er en samling brønde, der henter vandet op fra undergrunden. I vores tilfælde har vi nedgravet 10 brønde (på et areal som en håndboldbane) i ca. 18 meters dybde, hvorfra vi pumper vandet op. Også dette vand har en renhedsgrad, der gør tilsætning af kemikalier nødvendig, før det kan bruges som drikkevand.

De 3 ”Treatment Plants” og vores Well Field kan samlet producere ca. 54.000 m3 drikkevand pr. døgn – ca. det samme som 2.700 store tankbiler.


Udfordringerne
At producere de 3 ”Treatment Plants” og ”Well Fielden” har været den nemmeste del af projektet. Det sværeste har afgjort været at etablere det rørsystem, der skal transportere det rene drikkevand ud til forbrugerne. Fra renseanlægget pumpes vandet op i nogle store vandreservoirer (vandtårne), der er placeret højt i terrænet. Herunder ses et af vandreservoirene.Dette sker i såkaldte ”transmissions vandledninger”, hvilet typisk er HDPE-pipes (en slags plastrør) med en diameter på typisk 300 mm. Fra reservoirerne løber vandet i mindre rør – såkaldte ”distributionsledninger” ned til de enkelte forbrugere. Distributionsledningerne varierer meget i dimension – typisk fra en diameter på 225 mm til 90 mm. Der er ikke pumper på distributionsledningerne – vandet løber af sig selv nedad, da reservoirerne ligger meget højt.

På billedet ses rørlægningsarbejde langs en af de største veje i projektet.

Vi har nedgravet ca. 50 km transmissionsledninger og ca. 300 km distributionsledninger. Når rørarbejdet har været vanskeligt, skyldes det mange forhold. Fx er der i Sri Lanka tilsyneladende intet samarbejde mellem de forskellige myndigheder. Det betyder, at ”vandmyndighederne” gerne vil have lagt nogle vandrør, men ”vejmyndighederne” vil ikke tillade, at man graver i vejen. Systemet er meget bureaukratisk, så vi er blevet stoppet i vores arbejde utallige gange.

Af andre udfordringer kan nævnes, at der mange steder er klipper i undergrunden, og eftersom alle rør skal ned i 1,0 meters dybde, har vi måtte foretage mange sprængninger med dynamit, for at få rørene ned i den rette dybde.

Det er ligeledes et problem, at mange af de mennesker, der bor langs vejene, hvor vi graver, prøver at få noget ud af situationen. De prøver igen og igen at få det til at se ud som om, vi har ødelagt deres faldefærdige huse, hvorefter de kræver erstatning hos os. Derfor tager vi billeder af alle huse, indkørsler skure mv., før vi begynder at arbejde i et område.

Endelig spiller vejrforholdene også en stor rolle. Når det regner hernede, skyller alting væk. Det betyder, at hvis vi har gravet render til rør og ikke får dem dækket til, før det begynder at regne, kan vi starte forfra. De veje vi graver i, skal vi vedligeholde, mens arbejdet pågår. Efter sådan en regnbyge er det et meget stort arbejde at reetablere vejen. I det område vi befinder os, regner det ca. 3,5 m om året. Til sammenligning regner det ca. 0,6 m i Danmark. Til gengæld er der ikke mange regnvejrsdage her, men når det regner, så VÆLTER det ned i nogle få timer, hvorefter det bliver tørt igen.

Set-up

For at udføre en sådan opgave kræves et ret stort set-up. Fx har vi vores eget værksted med ca. 30 mekanikere, svejsere, elektrikere, autolakerere mv., hvor vi kan klare langt de fleste reparationsopgaver på vores maskiner. Værkstedet med tilhørende "tankstation" ses på billedet her.

Der findes desværre ret mange uærlige mennesker på Sri Lanka. Derfor har vi hyret et vagtselskab, der overvåger alle vores aktiviteter 24 timer i døgnet. Pt. har vi ca. 100 mennesker, der alene har til opgave at holde vagt.

Projektet er et såkaldt ”Design and build”-projekt. Det betyder, at vi på byggepladsen har vores egen designafdeling/tegnestue. Dvs. at vi projekterer en del af byggeriet på pladsen. Vi tegner alt i AutoCad og plotter selv alle tegninger mv.

Vi er pt. ca. 75 funktionærer og ca. 1.050 timelønnede håndværkere på byggepladsen.


Status
Status er, at næsten alle bygninger er færdige, og næsten alle rør er lagt. Derfor er fokus nu på det arbejde, der kaldes ”Mechanical and Electrical Installations”. Det dækker over, at der skal installeres meget avanceret procesudstyr for at rense vandet. Det er typisk pumper, filtre, maskiner til tilsætning af kemikalier o.l. Dette arbejde udføres af vores eneste underentreprenør – et stort fransk firma, der hedder Degrémont, og som er blandt de førende på verdensplan til den slags opgaver. Degrémonts andel af entreprisen er ca. 20 %.
Billedet viser installationen i et pumpehus.
Vores næste store opgave bliver at få udført ”Commisioning”. Dvs. at vi afprøver og tester systemet på en meget struktureret måde. Alle dele af fx en pumpe skal først afprøves enkeltvis, først i tør tilstand, så i våd tilstand, så sammen med den gruppe af komponenter den skal arbejde sammen med (fx eltavler, sikkerhedsafbrydere o.l), og endelig skal hele systemet afprøves samlet. Til at udføre ”Commisioning” kræves specialviden, og derfor henter vi en del specialister fra Indien til at hjælpe i denne fase.
Vi skal slutte af med at køre hele systemet (dvs. producere rent drikkevand) uafbrudt i 72 timer, før vi kan aflevere byggeriet til vores kunde. Når det sker holder vi nok en lille fest, hvor vi skåler i rent vand!


Hermed flere billeder og forklaringer på vandprojektet:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/VandprojektetJuni2009?feat=directlink

Jens' indlæg: Indvielse af kontorbygning - en anderledes oplevelse

En del af projektet er at bygge en del mindre ”vandservicekontorer” rundt omkring i området. Disse afleveres løbende til bygherren, så de kan tages i brug. Herunder ses et af kontorerne, som vi indviedede først i det nye år.I forbindelse med afleveringen kom den srilankanske ”vandminister” til indvielsen. Indvielsen var planlagt til en lørdag kl. 11.00. Vi var ca. 50 mennesker som stod og ventede og ventede – og ventede på ministeren, som valgte at møde op kl. 14.00!!!


På billedet herunder afsløres det, at han ankommer i et udemærket køretøj, især taget Sri Lankanske forhold i betragtning.Et par minutter før han dukkede op blev området omringet af ca. 25 svært bevæbnede soldater, som dels afspærrede området og dels gennemsøgte bygninger mv. for ”uønskede elemeneter”. Så mindes man om, at det er (eller rettere var) et land i borgerkrig. Her hilser jeg pænt på ministeren.
Han skulle ”tænde et lys” for projektet, og det skulle jeg så også. Indvielsen varede max. 10 minutter, og så var han – og soldaterne - væk igen.

Jens' indlæg: Bygning af en bue-bro - en tragisk historie

Når jeg besøger en af vores byggepladser passerer jeg en gammel gitter-bue-bro, der blev bygget af englænderne, mens de var koloniherrer i det daværende Ceylon (nu Sri Lanka). Da byggeriet af broen netop var startet, blev den engelske ingeniør syg og måtte rejse hjem til England. Han blev erstattet at en håbefuld ung ingeniør fra hærens ingeniørtropper, oberst Dawson. Desværre for Dawson gik noget helt, helt galt. Han fik på en eller anden måde vendt tegningen på hovedet, således at den bue på broen, der skulle vende opad, i stedet kom til at vende nedad.Det fandt han først ud af, da det var for sent at ændre. Det fik ham til at tage den ultimative konsekvens af sin fejl – han begik selvmord. Da kan man tale om at tage sit arbejde seriøst!

Pigerne og Tina, lørdag den 20. juni 2009

Smykker - et shoppingemne for sig

Som nævnt i forrige indlæg er der ting, der er værd at købe i Sri Lanka. En af tingene er smykker. Blandt andre takket være Charlotte (billedet) spadserer jeg nu rundt med smykker, designet lige netop efter mit hoved og smag - "og personlighed", ville Charlotte tilføje.

Jeg har ikke tidligere interesseret mig for ædelstene og design af smykker, men her i landet har jeg måtte overgive mig til dette uhyre interessante produkt. Når først man begynder at dykke i emnet, så kan man bare ikke få nok viden. Sri Lanka har selv masser af ædelstene i undergrunden. Safirer, rubiner, topaser, månesten m.v. Ædelstene er da også Sri Lankas eneste betydelige naturforekomst, og eksport af de flotte, klare og farvede sten udgør 6% af Sri Lankas samlede eksport. En stor mængde bliver sikkert smuglet ud af landet.

Nogle juvelerere er alene optaget af at designe smukke smykker. Andre opfatter ædelstene og smykker som noget mere holistisk, hvor stenene har betydning, kan overføre energier m.v. Netop det med at designe sine egne smykker adskiller sig fra Danmark, hvor de færreste går ind i en guldsmedeforretning og får designet sig et smykke. Det er simpelthen fascinerende og kun lidt dyrt (alt er relativt).

Guld og sølv koster, hvad guld og sølv koster, målt i karat. Måske lidt billigere her. Ædelstenenes pris måles også i karat. Måske også billigere her. Arbejdskraften er til gengæld meget billigere her, og det er jo her prisen kan løbe op. Konklusion: Her kan sælges mange smykker. Derfor er der også utroligt mange smykkeforretninger i Sri Lanka. Alene i Kandy har vi op til flere smykkeforretninger på én gade. Nogle af dem er meget store forretninger med showroom med uslebne sten, minibiograf hvor der vises film om udvinding af ædelstene, fri adgang til værksted, hvor man kan se arbejdende stensættere (dem som sliber ædelstene) og guldsmede (dem som varmer og sliber guld og sølv). De fleste forretninger har som regel et kæmpe stort showroom med deres færdigbearbejdede smykker. Det kunstige lys får alle smykkerne til at blinke og stråle, så kunderne og turisterne fascineres.

De fleste færdigproducerede smykker ligger langt fra den skandinaviske stil. Guld er det foretrukne metal her, som regel sat sammen med mange og forskelligfarvede sten i et design med mange detaljer. Helhedsindtrykket er som regel massivt (sikkert fordi det så signalerer rigdom). Det skal siges, at guld klæder den mørke hud, som srilankanerne har. Hvidguld går de ikke meget med. Sølv ser vist for "fattigt ud" for dem. Vil du selv designe, og har du penge, kan du sagtens få både rødguld og grønguld etc.

Man går simpelthen ind i forretningen fra gaden og siger, hvad man godt kunne tænke sig. Udvælger sig de sten, man kunne forestille sig at bruge i desginet. Snakker frem og tilbage om designet og får så efter lidt regnen frem og tilbage og lidt srilankansk snak, som kunden ikke forstår, et tilbud, som man kan sige ja eller nej til eller modificere lidt, så det passer med de penge man har. Efter et par dage eller en lille uge kan du hente dit smykke. Voila.

Under designprocessen afsløres det som regel, om du har med en ren sælger at gøre, eller én som går op i at designe et smukt smykke til netop dig. Under alle omstændigheder skal man være ret sikker på, hvad man ønsker, hvis man går efter selv at designe et smykke.
Nu kan det jo ligefrem lyde som om, at jeg gør dette hver anden dag. Det tillader pengepungen slet ikke, og jeg har heller ikke legemsdele nok til at kunne tage det hele i brug. Min kære veninde i Colombo er tilfældigvis indehaver af en juvelerbutik, Personaldesign, og hendes engagement, viden og indsigt i smykker har smittet mig. Men mon dog, jeg har designet og købt det sidste smykke...?

Powershopping i Sri Lanka

Her indgangen til porcelænfabrikken Noritakes outlet salg (forklaring følger længere nede).

Den her blog handler jo om vores oplevelser i Sri Lanka. Herunder hører i særdeleshed vores oplevelser omkring shopping. Nu er I mandlige læsere advaret og kan lukke ned, hvis I vil. Alternativt kan I læse med og få en bid af Sri Lankas produktion - og et indblik i en kvindes "shoppinghjerne".

Sri Lanka har ved gud meget (plastik-)ragelse at byde på. Kvalitet er på alle områder en mangel. Nogle ting kan man dog med stor fordel købe her. Én af tingene kender alle: Te. En anden af tingene er smykker (se næste indlæg). Overalt i byerne er der op til flere juvelerbutikker på én gade. Mange hoteller har også sin egen juvelerbutik. Wauv nogle smukke smykker man kan designe og tage med sig hjem fra sin ferie her.

En tredie ting, de er gode til, er at sy tøj. Enhver gade med respekt for sig selv har også op til flere skræddere. Her i Kandy har vi ligefrem en gade med kun skræddere. Helly Hansen, Columbia, Tommy Hilfiger og andre mærkevarer syes på større fabrikker i Sri Lanka. Nogle gange kan vi få lov til at besøge en af fabrikkerne og købe fra lageret, men der er ikke uanede mængder af varerne, og nogle størrelser har de slet ikke. Der er nærmest tale om rester og nogle gange andensorteringstøj. Hvis du kan leve med det, kan du få en Helly Hansen trøje for 25 kr.

En fjerde ting er tekstiler og færdigsyede tekstiler i form af duge, dækkeservietter, tøjdyr etc. Meget smukt bearbejdede ting, men som regel noget 70'er agtige i stilen, synes jeg. De overlever på, at holde sig til den "naturlige stil" med rene linier (tern og striber og lignende) og få farver.
NB. Halvdelen af eksporten består af tøj og tekstiler. Det meste sælges til USA.

En femte ting er porcelæn. Noget af det porcelæn som sælges rundt omkring i verden er produceret her på øen. Fx besøgte jeg i sidste uge den japansk/kinesiske fabrik Noritake http://www.noritake.com/ En veninde inviterede mig med til et showroom 45 minutters kørsel nord for Kandy. Fint nok, lad os tage af sted. Jeg manglede dog ikke noget procelæn og har aldrig haft ønske om at eje et stel til 12 personer for livstid. Jeg er mere til IKEA, købe noget her-og-nu-smart-og-give-videre-næste-år. Men så sker der jo det, som der så tit sker for mig i shoppingsituationer her: Shoppingdilemmaet opstår. Jeg har ikke noget decideret behov, men varen koster kun et eller andet lille latterligt beløb. Jeg opdager, at en tallerken koster et sted mellem 10 og 30 kr mod et sted mellem 160 og 200 kr i Danmark. I de situationer begynder jeg også lige pludselig at tænke på min mor, mine mostre, mine veninder og alle dem derhjemme, som jeg fx kunne glæde med et superflot ministel for sølle 100 kr. Heldigvis er det besværligt at sende porcelæn til Danmark, så jeg holdt mig til min egen trang (ikke behov) og købte 6 tallerkner og 6 krus til den nette sum af i alt 140 kr. Se stellet her http://chinaware.noritakechina.com/shoppingCart/noritakechina/Catalog.asp?category=Casual&family=TempoCollection&product=4673&accessory=1

En sjette ting man med stor fordel kan købe er bøger, engelske bøger. Pigerne og jeg har været i Kandys største boghandel i dag. De fleste bøger koster ca. 15-30 kr. pr. stk. Udvalget af engelske bøger er forholdsvist stort, og de har mange utroligt gode fagbøger, leksika, atlas etc. til de her 20 kr. pr. stk. Takket være et stort udbud af bøger på engelsk på begynderniveau, har vi kunne læse og øve engelsk med især Stella.

I det hele taget kan jeg finde mange ting til hjemmet og haven. Betonfigurer, cementkrukker, træfigurer etc. som ville se så flot ud i huset og haven i Danmark, og som jeg kan købe her til meget små beløb. Kunst, figurer og malerier m.v. koster heller ingen penge i dette land. Der er også mulighed for at købe indisk importerede silke- og uldsjaler samt pudebetræk til gode priser. Efter flere ture til Colombo har jeg også fundet sko og tasker til god kvalitet, hvor vi kun har plastik her i Kandy.

Så hvad angår brugskunst og andre materielle ting lider vi ingen nød her i landet. Til gengæld skal jeg nogle gange bruge oceaner af tid på at finde almindelige madvarer som mælk, kød m.v., hvis jeg overhovedet kan få det. Fx findes der tilsyneladende ikke flåede tomater på dåse på øen i øjeblikket. Tjaehh, man kan ikke få det hele, vel?!

Poson poyadag i juni

I går, søndag, var det poyadag. En bestemt slags poyadag, hvor Sri Lanka fejrer den første buddhistiske munks ankomst til landet for mere end 2000 år siden. Et team fra MTHøjgaard havde arrangeret en MTH-bod ved vejen foran firmaet. Som så mange andre steder i Sri Lanka ville de servere srilankansk kaffe med mælk og sukker og lidt spiseligt. Begivenheden kaldes også Poson Coffee Dansala. Som ved den buddhistiske fest, Vesak, i sidste måned, fejrer de buddhismen ved at give drikkelse og lidt spise til alle forbipasserende. Gavmildheden er i højsædet.

MTHs team havde dekoreret vejboden med palmeblade. Tjek lige "væggene" og døråbningen på billedet herunder. Vi var inviteret til åbningen kl. 14.00, hvor Jens skulle åbne for udleveringen af kaffe og småkager.
Her under ses Ranjith, vores driver, og hans søn. Ranjith er altid aktiv, når det gælder velgørenhed og andre buddhistiske ritualer.

Jens tænder for.

Herefter blev jeg sørme bedt om at tænde et af lysene.

Sarina og Stella deler småkager og kaffe ud til forbikørende. Der er altid en god stemning på disse dage, hvor gavmildheden og åbenheden er i centrum.

Folk valfartede til boden. Kl. ca. 18.00, 4 timer og ca. 5.000 kopper senere, delte teamet det sidste kaffe ud.

Weekendtur til Indien, Chennai: Kontrasternes by

Sarina: "Det her er bare en super by at shoppe i". Stella: "Jeg kan ikke holde ud at se de fattige tiggerbørn, som banker på bilruderne. Jeg lukker øjnene, så jeg ikke drømmer om dem". Ja, de to sætninger dækker fint vores oplevelse af Chennai, der med sine 6-7 mio. indbyggere er Indiens fjerdestørste by og fuld af modsætninger.
Vestas har kontor i bygningen til højre, midt i et nybygget industrikvarter, der dog også har masser af den slags huse, som I ser til venstre i billedet.


Her midt i kontrasternes by bor vores venner, som vi boede hos under opholdet. De bor i et mindre aflukket område, der mest af alt minder om paradis. Sådan udtrykte Stella det. Boligområdet med flotte huse, velfriserede plæner, beplantning, egen pool og fitness minder da også om nogle af de områder, der er bygget til turister i Sydeuropa. En af de rigtigt gode ting ved deres hus er, at der er meget kort afstand til stranden og havet, Den Bengalske Kyst. Brisen fra havet luftede da også dejligt i den skarpe sol og temperaturer på omkring de 40 grader (maj og juni er Indiens varmeste måneder).


Affald er der masser af i Indien. Synligt. Overalt og meget af det. Der er bare langt - på alle måder - fra Indien til Københavns klimatopmøde i år. Det første der mødte os ved stranden var en mand, som sad og "lavede pølser". Økologisk affald?! Det tog dog ikke fornøjelsen fra svømmeturen i det oprørske hav. Et heftigt hav, som man skal have stor respekt for, når man bader.


Chennai er industri og business og masser af farverige hindutempler. Chennai er masser er biler og motorcykler med kvinder, som sidder lige som damerne red i gamle dage. Sarierne forhindrer dem i at sidde anderledes. Chennai har høje stål- og glasbyggerier. E-bay, Danfoss, Grundfoss etc. På den anden side af disse bygninger finder man så "huse" bygget af blik, pap, træ m.v. Kontrasterne er påfaldende.


Som i Colombo er der tilsyneladende ingen bymidte, hvor butikkerne er koncentreret. Man kører fra forretning til forretning. Jeg savner Europas gågader. Og jeg er lykkelig for at køre med driver i disse byer. Ingen parkeringspladser. Ingen plads. For mange biler. KAOS. Chennai har restauranter, forretninger med mærkevarer, specialiteter og masser af andre gode ting har de masser af. Billige varer. Jeg kunne have brugt masser af timer og penge på at spare... penge!


Vi fik shoppet, gået ture, svømmet i pool og hav, drukket dejlig rødvin, spist grillet oksekød og smagt det indiske og velsmagende køkken. Det hele i én stor harmoni - kontrast! - og i godt selskab. Vi må sige, at vi fik en kort, intens smagsprøve på Indien, som på dens egen finurlige måde smagte af mere.


Billeder:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/WeekendturTilChennaiIndienMaj2009?feat=directlink