søndag den 21. juni 2009

Jens' indlæg: Indvielse af kontorbygning - en anderledes oplevelse

En del af projektet er at bygge en del mindre ”vandservicekontorer” rundt omkring i området. Disse afleveres løbende til bygherren, så de kan tages i brug. Herunder ses et af kontorerne, som vi indviedede først i det nye år.I forbindelse med afleveringen kom den srilankanske ”vandminister” til indvielsen. Indvielsen var planlagt til en lørdag kl. 11.00. Vi var ca. 50 mennesker som stod og ventede og ventede – og ventede på ministeren, som valgte at møde op kl. 14.00!!!


På billedet herunder afsløres det, at han ankommer i et udemærket køretøj, især taget Sri Lankanske forhold i betragtning.Et par minutter før han dukkede op blev området omringet af ca. 25 svært bevæbnede soldater, som dels afspærrede området og dels gennemsøgte bygninger mv. for ”uønskede elemeneter”. Så mindes man om, at det er (eller rettere var) et land i borgerkrig. Her hilser jeg pænt på ministeren.
Han skulle ”tænde et lys” for projektet, og det skulle jeg så også. Indvielsen varede max. 10 minutter, og så var han – og soldaterne - væk igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar