Sarina: "Det her er bare en super by at shoppe i". Stella: "Jeg kan ikke holde ud at se de fattige tiggerbørn, som banker på bilruderne. Jeg lukker øjnene, så jeg ikke drømmer om dem". Ja, de to sætninger dækker fint vores oplevelse af Chennai, der med sine 6-7 mio. indbyggere er Indiens fjerdestørste by og fuld af modsætninger.
Vestas har kontor i bygningen til højre, midt i et nybygget industrikvarter, der dog også har masser af den slags huse, som I ser til venstre i billedet.
Her midt i kontrasternes by bor vores venner, som vi boede hos under opholdet. De bor i et mindre aflukket område, der mest af alt minder om paradis. Sådan udtrykte Stella det. Boligområdet med flotte huse, velfriserede plæner, beplantning, egen pool og fitness minder da også om nogle af de områder, der er bygget til turister i Sydeuropa. En af de rigtigt gode ting ved deres hus er, at der er meget kort afstand til stranden og havet, Den Bengalske Kyst. Brisen fra havet luftede da også dejligt i den skarpe sol og temperaturer på omkring de 40 grader (maj og juni er Indiens varmeste måneder).
Affald er der masser af i Indien. Synligt. Overalt og meget af det. Der er bare langt - på alle måder - fra Indien til Københavns klimatopmøde i år. Det første der mødte os ved stranden var en mand, som sad og "lavede pølser". Økologisk affald?! Det tog dog ikke fornøjelsen fra svømmeturen i det oprørske hav. Et heftigt hav, som man skal have stor respekt for, når man bader.
Chennai er industri og business og masser af farverige hindutempler. Chennai er masser er biler og motorcykler med kvinder, som sidder lige som damerne red i gamle dage. Sarierne forhindrer dem i at sidde anderledes. Chennai har høje stål- og glasbyggerier. E-bay, Danfoss, Grundfoss etc. På den anden side af disse bygninger finder man så "huse" bygget af blik, pap, træ m.v. Kontrasterne er påfaldende.
Som i Colombo er der tilsyneladende ingen bymidte, hvor butikkerne er koncentreret. Man kører fra forretning til forretning. Jeg savner Europas gågader. Og jeg er lykkelig for at køre med driver i disse byer. Ingen parkeringspladser. Ingen plads. For mange biler. KAOS. Chennai har restauranter, forretninger med mærkevarer, specialiteter og masser af andre gode ting har de masser af. Billige varer. Jeg kunne have brugt masser af timer og penge på at spare... penge!
Vi fik shoppet, gået ture, svømmet i pool og hav, drukket dejlig rødvin, spist grillet oksekød og smagt det indiske og velsmagende køkken. Det hele i én stor harmoni - kontrast! - og i godt selskab. Vi må sige, at vi fik en kort, intens smagsprøve på Indien, som på dens egen finurlige måde smagte af mere.
Billeder:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/WeekendturTilChennaiIndienMaj2009?feat=directlink
Et endeligt farvel til denne blog
-
Jeg har været lang tid om det. Jeg ved det. At sige farvel til denne
blog... for det betyder samtidigt et endeligt farvel til livet som
udstationeret. Blog...
13 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar