Som nævnt i forrige indlæg er der ting, der er værd at købe i Sri Lanka. En af tingene er smykker. Blandt andre takket være Charlotte (billedet) spadserer jeg nu rundt med smykker, designet lige netop efter mit hoved og smag - "og personlighed", ville Charlotte tilføje.
Jeg har ikke tidligere interesseret mig for ædelstene og design af smykker, men her i landet har jeg måtte overgive mig til dette uhyre interessante produkt. Når først man begynder at dykke i emnet, så kan man bare ikke få nok viden. Sri Lanka har selv masser af ædelstene i undergrunden. Safirer, rubiner, topaser, månesten m.v. Ædelstene er da også Sri Lankas eneste betydelige naturforekomst, og eksport af de flotte, klare og farvede sten udgør 6% af Sri Lankas samlede eksport. En stor mængde bliver sikkert smuglet ud af landet.
Nogle juvelerere er alene optaget af at designe smukke smykker. Andre opfatter ædelstene og smykker som noget mere holistisk, hvor stenene har betydning, kan overføre energier m.v. Netop det med at designe sine egne smykker adskiller sig fra Danmark, hvor de færreste går ind i en guldsmedeforretning og får designet sig et smykke. Det er simpelthen fascinerende og kun lidt dyrt (alt er relativt).
Guld og sølv koster, hvad guld og sølv koster, målt i karat. Måske lidt billigere her. Ædelstenenes pris måles også i karat. Måske også billigere her. Arbejdskraften er til gengæld meget billigere her, og det er jo her prisen kan løbe op. Konklusion: Her kan sælges mange smykker. Derfor er der også utroligt mange smykkeforretninger i Sri Lanka. Alene i Kandy har vi op til flere smykkeforretninger på én gade. Nogle af dem er meget store forretninger med showroom med uslebne sten, minibiograf hvor der vises film om udvinding af ædelstene, fri adgang til værksted, hvor man kan se arbejdende stensættere (dem som sliber ædelstene) og guldsmede (dem som varmer og sliber guld og sølv). De fleste forretninger har som regel et kæmpe stort showroom med deres færdigbearbejdede smykker. Det kunstige lys får alle smykkerne til at blinke og stråle, så kunderne og turisterne fascineres.
De fleste færdigproducerede smykker ligger langt fra den skandinaviske stil. Guld er det foretrukne metal her, som regel sat sammen med mange og forskelligfarvede sten i et design med mange detaljer. Helhedsindtrykket er som regel massivt (sikkert fordi det så signalerer rigdom). Det skal siges, at guld klæder den mørke hud, som srilankanerne har. Hvidguld går de ikke meget med. Sølv ser vist for "fattigt ud" for dem. Vil du selv designe, og har du penge, kan du sagtens få både rødguld og grønguld etc.
Man går simpelthen ind i forretningen fra gaden og siger, hvad man godt kunne tænke sig. Udvælger sig de sten, man kunne forestille sig at bruge i desginet. Snakker frem og tilbage om designet og får så efter lidt regnen frem og tilbage og lidt srilankansk snak, som kunden ikke forstår, et tilbud, som man kan sige ja eller nej til eller modificere lidt, så det passer med de penge man har. Efter et par dage eller en lille uge kan du hente dit smykke. Voila.
Under designprocessen afsløres det som regel, om du har med en ren sælger at gøre, eller én som går op i at designe et smukt smykke til netop dig. Under alle omstændigheder skal man være ret sikker på, hvad man ønsker, hvis man går efter selv at designe et smykke.
Nu kan det jo ligefrem lyde som om, at jeg gør dette hver anden dag. Det tillader pengepungen slet ikke, og jeg har heller ikke legemsdele nok til at kunne tage det hele i brug. Min kære veninde i Colombo er tilfældigvis indehaver af en juvelerbutik, Personaldesign, og hendes engagement, viden og indsigt i smykker har smittet mig. Men mon dog, jeg har designet og købt det sidste smykke...?
Jeg har ikke tidligere interesseret mig for ædelstene og design af smykker, men her i landet har jeg måtte overgive mig til dette uhyre interessante produkt. Når først man begynder at dykke i emnet, så kan man bare ikke få nok viden. Sri Lanka har selv masser af ædelstene i undergrunden. Safirer, rubiner, topaser, månesten m.v. Ædelstene er da også Sri Lankas eneste betydelige naturforekomst, og eksport af de flotte, klare og farvede sten udgør 6% af Sri Lankas samlede eksport. En stor mængde bliver sikkert smuglet ud af landet.
Nogle juvelerere er alene optaget af at designe smukke smykker. Andre opfatter ædelstene og smykker som noget mere holistisk, hvor stenene har betydning, kan overføre energier m.v. Netop det med at designe sine egne smykker adskiller sig fra Danmark, hvor de færreste går ind i en guldsmedeforretning og får designet sig et smykke. Det er simpelthen fascinerende og kun lidt dyrt (alt er relativt).
Guld og sølv koster, hvad guld og sølv koster, målt i karat. Måske lidt billigere her. Ædelstenenes pris måles også i karat. Måske også billigere her. Arbejdskraften er til gengæld meget billigere her, og det er jo her prisen kan løbe op. Konklusion: Her kan sælges mange smykker. Derfor er der også utroligt mange smykkeforretninger i Sri Lanka. Alene i Kandy har vi op til flere smykkeforretninger på én gade. Nogle af dem er meget store forretninger med showroom med uslebne sten, minibiograf hvor der vises film om udvinding af ædelstene, fri adgang til værksted, hvor man kan se arbejdende stensættere (dem som sliber ædelstene) og guldsmede (dem som varmer og sliber guld og sølv). De fleste forretninger har som regel et kæmpe stort showroom med deres færdigbearbejdede smykker. Det kunstige lys får alle smykkerne til at blinke og stråle, så kunderne og turisterne fascineres.
De fleste færdigproducerede smykker ligger langt fra den skandinaviske stil. Guld er det foretrukne metal her, som regel sat sammen med mange og forskelligfarvede sten i et design med mange detaljer. Helhedsindtrykket er som regel massivt (sikkert fordi det så signalerer rigdom). Det skal siges, at guld klæder den mørke hud, som srilankanerne har. Hvidguld går de ikke meget med. Sølv ser vist for "fattigt ud" for dem. Vil du selv designe, og har du penge, kan du sagtens få både rødguld og grønguld etc.
Man går simpelthen ind i forretningen fra gaden og siger, hvad man godt kunne tænke sig. Udvælger sig de sten, man kunne forestille sig at bruge i desginet. Snakker frem og tilbage om designet og får så efter lidt regnen frem og tilbage og lidt srilankansk snak, som kunden ikke forstår, et tilbud, som man kan sige ja eller nej til eller modificere lidt, så det passer med de penge man har. Efter et par dage eller en lille uge kan du hente dit smykke. Voila.
Under designprocessen afsløres det som regel, om du har med en ren sælger at gøre, eller én som går op i at designe et smukt smykke til netop dig. Under alle omstændigheder skal man være ret sikker på, hvad man ønsker, hvis man går efter selv at designe et smykke.
Nu kan det jo ligefrem lyde som om, at jeg gør dette hver anden dag. Det tillader pengepungen slet ikke, og jeg har heller ikke legemsdele nok til at kunne tage det hele i brug. Min kære veninde i Colombo er tilfældigvis indehaver af en juvelerbutik, Personaldesign, og hendes engagement, viden og indsigt i smykker har smittet mig. Men mon dog, jeg har designet og købt det sidste smykke...?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar