Juniorskolens svømmestævne

I går, fredag den 23. januar 2009, afholdt skolen svømmestævner, et for juniorskolen og et for seniorskolen. Det var en festlig formiddag med heppen og råben både på enkeltpersoner og på skolens "huse" (der er fire huse: yellow house, red house, green house and blue house). Sarina og Stella går i yellow house. De skulle konkurrere i alle svømmediscipliner. Både Stella og Sarina vandt. Sarina vandt tre førstepladser plus et "championship" for piger under 13 år. Sidstnævnte vinder hun, fordi hun har vundet flest medaljer. En af de sværeste discipliner er "individual medley", hvor deltagerne skal svømme 25 m bryst, 25 m ryg, 25 m butterfly og 25 m crawl - i træk. Herunder ses Sarina på skamlen, hvor hun modtager medaljen for "Individual Medley".

Jeg har spurgt pigerne, hvorfor de mener, de pludselig er blevet så gode til svømning her - efter kun 4 måneder med en gang svømning pr. uge. Den primære grund er, at de faglige krav er højere. I DK fik Sarina og hendes klassekammerater lov til at hvile på kanten, det gør de ikke her. De skal svømme 25 meter pr. gang, ikke kun 10 meter. De SKAL lære butterfly her etc. Dem, som ikke så godt kan svømme, holdes for sig selv, mens de dygtige undervises efter de noget højere krav, som hele tiden hæves. Svømmestævnet i sig selv er jo også en hævelse af det faglige niveau. Ligesom skolens basketball-stævne, atletik-stævne etc. er en måde at prioritere sport og individuelle præstationer. Konkurrence benyttes som motivationsfaktor. Kan barnet ikke lide konkurrencer, meldes de ikke til, eller deltager i kun en eller to discipliner. Konkurrencen om bedste hus og stafetkonkurrencen, hvor fire fra samme hus svømmer som et team, er med til at styrke fællesskabsfølelsen.

Så ja, endnu et interessant bekendtskab med skolen.

Her ses deltagerne fra juniorskolen, opstillet efter hus og flag - Yellow House vandt.

Pigernes skole: C.I.S Kandy

Her ses Stella på hendes første skoledag, tilbage i september, i Year 3Is klasseværelse. Damen ved hendes side, er hendes klasselærer.

Ovenfor: Hovedindgangen til skolen.
Junior School

Senior School

Her ses pigernes skole: Colombo International School, Kandy. Skolens "storebror" findes i Colombo. Der er vagter på 24 timer i døgnet og ikke hvem som helst lukkes ind - og slet ikke ud. Der er tidspunkter, hvor de forskellige grupper af børn skal hentes - og helst ifølgeskab med en voksen. Det er vores indtryk, at vagterne kender de forskellige drivere og hvilke børn de kører med, så de derfor ved, om børnene ryger i den rigtige bil hjem.

Kulturel weekend i Habarana og Dambulla

Her har familien nået toppen af klippen Sigiriya. 1202 trin op af en stejl bjergvæg. Her var for 1500 år siden et palads, som rummede kongen og hans 500 dronninger.

Her er familien samlet ved ind-/opgangen til paladset. Tidligere var det et løvehoved, hvor vi her står mellem poterne og foran dens mund.

En tamilsk helligdag gjorde det muligt at tage på weekendtur med to overnatninger i den forgangne weekend. Vi valgte at køre nord for Kandy. Vi havde aldrig været nord for Kandy før. Faktisk ligger hele Sri Lankas ældste historie gemt nordpå. De to tidlige og større kongedømmer ligger her. Det tredie er Kandy. Det samme gør nogle gamle historiske og buddhistiske fund. Dem skulle vi op og se nærmere på.

Overnatningerne var på Cinnamon Lodge i byen Habarana. Et sumpområde med et specielt dyreliv og masser af myggearter. Så fik vi det med også. På billederne i linket kan I se en "Water Lizard", et kæmpe stort firben, som godt kan svømme. Vi så også en "Mongoe", et bæver-lignende dyr, som personalet gav lov til at rende rundt inde i restauranten, så de kan vel ikke være farlige. Og aber i hoppevis. I Kandy ser vi masser af aber, men i Habarana-området er der virkelig tale om abernes område. På hotellet laver de konstant ballade. Mens jeg sad og fik mig en cocktail, sprang en abe pludselig op på bordet, tog sugerøret og rørepinden ud af Sarinas milkshake og tog glasset med sig. Vupti så sad den på en af solstolene og drak milkshake af glas. Bagefter satte den pænt glasset fra sig og gik sin vej.

Lørdag morgen gik det afsted til klippen Sigiriya med resterne af et palads på toppen. 200 meter skulle vi gå op, før vi ville se paladset. Stella blev ved med at spørge til, hvordan vi dog skulle komme derop. Til det spørgsmål måtte vi jo henvise til de to ben hun gik på. Vi skulle have været af sted tidligt, så hverken varmen eller de mange andre turister gjorde turen til et helvede. Vi kom ikke tidligt nok af sted, vi kunne ikke finde vej, så da vi ankom var det både varmt og masser af turister, men nogle skyer kom og det gik fint.

Der skal god fantasi til at forestille sig, hvordan paladset har set ud for 1500 år siden, for singaleserne gør absolut intet for at hjælpe dig på vej. What you see, is (the information) you get, synes at være holdningen. Med en guide og en "Turen går til Sri Lanka" lykkedes det os at rekonstruere historien om de to kongebrødre, som sloges om tronen, og hvor storebroderen byggede paladset, så hans lillebror ikke kunne komme efter ham. Storebroderen endte dog med at begå selvmord, da han hørte, at lillebroderen og en større hær kom for at henrette ham. Det er faktisk et stykke interessant kulturhistorie, som denne klippe rummer, og vi havde en rigtig god tur.

Næste dag kørte vi til byen Dambulla for at se The Golden Temple, som mere præcist er fem huler indhugget i en klippe og dekoreret med fresker af Buddhas og Sri Lankas historie i loftet. Og så fyldt med Buddha-figurer. Igen krævede det en fantasi og en god guide (som vi ikke havde) til at forklare, hvor interessante disse fresker og figurer eventuelle er. Ingen tvivl om, at der er tale om en kulturskat, men uden forklaringer og oversættelser til engelsk blev vi ikke så meget klogere. Så nu har jeg købt en bog, så jeg kan finde ud af, hvad vi har set.

Weekenden sluttede vi af med frokost på en meget specielt hotel: Kandalama, ved søen Kandalama. På vejen hjem røg vi ind i et valgoptog (der skal være provinsvalg (svarer til regionsvalg) den 14. februar, på Valentinsdag!). Meget underholdende med mandlige (!)singalesere iført blå kasketer og store smil, fordi de skulle til valgmøde i en nærliggende by. Jens endte bag ved rattet med blå kasket og smil i håb om, at smilene nemmere ville kunne manøvrere os gennem mængden, så vi kunne komme hjem.

Billederne med undertekster til turen til Sigiriya og The Golden Temple:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/HabaranaAndDambulla?feat=directlink

Weekendtur til Rangala House

Så blev det poya-dag (fuldmånehelligdag) igen. Jens havde derfor fri i lørdags, og vi benyttede lejligheden til at tage på weekendtur i bjergene nordøst for Kandy.
Vi tog til et privat "guesthouse" i byen Rangala. En englænder og en singaleser har bygget et hus midt i bjergene med tilhørende annekser til dem selv og til tjenestefolk. Man lejer så et, to værelser eller hele hytten og betaler for kost og logi. Det specielle er, at du får kok og maid med i lejen også. Så huset fungerer som et lille hotel, som du har for dig selv. Konceptet er én ting, den anden ting omkring stedet er udsigten. Huset er bygget med en veranda i hele husets længde, og herfra er der en fantastisk udsigt.

Der er fri brug af husets faciliteter, så weekenden gik med læsning og lektielæsning ved poolen, på verandaen, foran pejsen... samt spille klaver, svømme og gåture i de omkringliggende te-plantager. Og vi spillede bordtennis til den store guldmedalje. Oven for praktiserer Sarina og Stella synkron-spring - og jeg husker at rose Jens' kamera for at kunne tage et billede som dette.

Under vores gåtur blev der brug for en stærk mand til at løfte en tuk-tuk, så den kunne få et nyt forhjul. Her agerer Jens donkraft.

Maden var engelsk/europæisk (efter eget ønske) og sjældent har pigerne spist så meget. Det føltes som vores eget sommerhus og er et genialt koncept.

Hundehvalpene 1-6 uger gammel

http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/Hundehvalpe16UgerGamle?feat=directlink

http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/Hundehvalpe16UgerGamle#

Nu er hvalpene snart 7 uger gammel og ved at være klar til at flytte hjemmefra. Moderen, Tina, virker ikke så interesseret i dem mere. Hver gang hun hopper ind i hundegården til dem, forsøger de at die hos hende (se billederne). De er ret brutale, og hun har sår på brysterne, så vi forstår godt, at hun ikke gider dem. Hvalpene får tørfoder, og vi er så småt begyndt at give dem ris m.v. Deres kommende ejermænd er alle singalesere, så de kan lige så godt blive vænnet til rester fra rice and curry. Tørfoder kommer de ikke til at få i deres fremtidige liv.

Tre af ejermændene er buddhister, og de har fået lagt hver deres horoskop for hvalpene hos en astrolog. Horoskopet skal fortælle, hvilken dag og hvilket tidspunkt hvalpen skal ind i sit nye hjem. Det gælder om at ramme det rigtige tidspunkt, så hvalpen og familien får en lykkelig fremtid sammen. (Man gør nøjagtigt det samme, når to mennesker skal giftes. Så lægges der et fælles horoskop, som fortæller, hvornår de to helt præcist skal gifte sig. Det samme sker, når man skal flytte ind i et nyt hus etc.). Om der her er tale om buddhisme eller blot en tradition, kan ingen fortælle mig. Så lad mig kalde det en buddhistisk tradition.

Ikke et sted for Jens og morfar

"No Pork, No Beef, No Liquor" - vi fandt et andet sted og spise.

Nytår 2008 med mormor og morfar i Ahungalla

Nytåret valgte vi at tilbringe på sydvestkysten af Sri Lanka, syd for Colombo. Et område som vi endnu ikke havde besøgt. Køreturen fra Kandy til midt på sydvestkysten er lang. 6 timer inkl. stop til frokost. Vi kørte i to biler: Jens som fører af den ene, og en driver til den anden. Vi skulle bo på Heritance i Ahungalle http://www.heritancehotels.net/ahungalla/

Herligt afslappet sted i flot og anderledes arkitektur og smukke omgivelser. Tegnet af en af Sri Lankas berømte arkitekter, Geoffrey Bawa. Hotellet blev efter tsunamien renoveret og ændrede navn til det nuværende. Tsunamien gik op til hotellets anden sal og ødelagde interiøret, men ikke bygningerne.

I det hele taget kom tsunamien til at fyldte meget i vores hoveder under opholdet på sydvestkysten, for det er så tydeligt, hvad der blev ødelagt og desværre stadigvæk ikke er ryddet op og genopbygget. Området har ellers de bedste omgivelser og dermed potentiale for at være en turistmagnet: brede, smukke strande uden sten, sjove bølger, varmt indisk hav, dejligt vejr det meste af året, okay afstand til hovedstad og lufthavn. Nå, men de penge, resten af verden sendte til Sri Lanka efter tsunamien, er vist ikke blevet forvaltet på bedste vis, skal jeg ikke bare skrive det sådan? Så har jeg ikke sagt for meget og for lidt.

Som vi oplevede det i Negombo, er bølgerne sjove - og farlige - at lege i. Især den ene dag i Ahungalla var understrømmen så stærk, at vi blev jaget op af hotellets personale. Stella og jeg forsøgte at løbe ind mod kanten men kunne simpelthen ikke. Det var som at løbe på et løbebånd, blot mere trættende. De lokale ved stranden advarede os også. Så er det jo godt at poolen er der. Vi tør ikke lade pigerne bade alene. Også selv om de nu ved, at man ikke skal kæmpe mod men med bølgerne.

I 2008 så vi bjørne i USA, masser af elefanter, masser af egern og kryb, så det var perfekt at slutte året med at se havskildpadder med hoveder på størrelse med mit.

De fire dage i Ahungalla var ren råhygge, god mad, gode oplevelser (store som små) og afslapning. Morfar blev temmelig god til det der med at have tjenere omkring sig til forskellige ting. Mormor blev dybt afhængig af friskpresset appelsiner med en skvat vodka. Hun lærte endelig til sidst at lade tjenerne gøre arbejdet. Hun fandt ud af, at det skaber forvirring, når man prøver at gøre folks arbejde.

Ferien sluttede i Colombo, hvor vi shoppede igennem, mens morfar fik massage. Vi overnattede på Hotel Galle Face, som jo også er et dejligt hotel. Næste morgen meget tidligt sagde vi farvel og på gensyn i hotelværelset. Ikke noget med lange afskedsscener. Det holder ingen af os til. Mormor og morfar er nu kommet tilbage til Danmark. Vi er lidt triste, men lykkelige for at have en veloverstået ferie bag os, og over at mormor og morfar nu kender vores hverdag.

PS. Fredag, som de forlod Sri Lanka, indtog regeringsstyrkerne Tigrenes hovedkvarter/by i nord. Tigrene kvitterede med et bombeangreb i Colombo. 2 dræbte. Her artikel fra Politiken:
http://politiken.dk/udland/article622240.ece

Her er udvalgte billeder fra vores nytårsferie:
http://picasaweb.google.dk/mia.bastrup/NytR2008MedMormorOgMorfarIAhungalla#