Nytåret valgte vi at tilbringe på sydvestkysten af Sri Lanka, syd for Colombo. Et område som vi endnu ikke havde besøgt. Køreturen fra Kandy til midt på sydvestkysten er lang. 6 timer inkl. stop til frokost. Vi kørte i to biler: Jens som fører af den ene, og en driver til den anden. Vi skulle bo på Heritance i Ahungalle http://www.heritancehotels.net/ahungalla/Herligt afslappet sted i flot og anderledes arkitektur og smukke omgivelser. Tegnet af en af Sri Lankas berømte arkitekter, Geoffrey Bawa. Hotellet blev efter tsunamien renoveret og ændrede navn til det nuværende. Tsunamien gik op til hotellets anden sal og ødelagde interiøret, men ikke bygningerne.
I det hele taget kom tsunamien til at fyldte meget i vores hoveder under opholdet på sydvestkysten, for det er så tydeligt, hvad der blev ødelagt og desværre stadigvæk ikke er ryddet op og genopbygget. Området har ellers de bedste omgivelser og dermed potentiale for at være en turistmagnet: brede, smukke strande uden sten, sjove bølger, varmt indisk hav, dejligt vejr det meste af året, okay afstand til hovedstad og lufthavn. Nå, men de penge, resten af verden sendte til Sri Lanka efter tsunamien, er vist ikke blevet forvaltet på bedste vis, skal jeg ikke bare skrive det sådan? Så har jeg ikke sagt for meget og for lidt.
Som vi oplevede det i Negombo, er bølgerne sjove - og farlige - at lege i. Især den ene dag i Ahungalla var understrømmen så stærk, at vi blev jaget op af hotellets personale. Stella og jeg forsøgte at løbe ind mod kanten men kunne simpelthen ikke. Det var som at løbe på et løbebånd, blot mere trættende. De lokale ved stranden advarede os også. Så er det jo godt at poolen er der. Vi tør ikke lade pigerne bade alene. Også selv om de nu ved, at man ikke skal kæmpe mod men med bølgerne.
I 2008 så vi bjørne i USA, masser af elefanter, masser af egern og kryb, så det var perfekt at slutte året med at se havskildpadder med hoveder på størrelse med mit.
De fire dage i Ahungalla var ren råhygge, god mad, gode oplevelser (store som små) og afslapning. Morfar blev temmelig god til det der med at have tjenere omkring sig til forskellige ting. Mormor blev dybt afhængig af friskpresset appelsiner med en skvat vodka. Hun lærte endelig til sidst at lade tjenerne gøre arbejdet. Hun fandt ud af, at det skaber forvirring, når man prøver at gøre folks arbejde.
Ferien sluttede i Colombo, hvor vi shoppede igennem, mens morfar fik massage. Vi overnattede på Hotel Galle Face, som jo også er et dejligt hotel. Næste morgen meget tidligt sagde vi farvel og på gensyn i hotelværelset. Ikke noget med lange afskedsscener. Det holder ingen af os til. Mormor og morfar er nu kommet tilbage til Danmark. Vi er lidt triste, men lykkelige for at have en veloverstået ferie bag os, og over at mormor og morfar nu kender vores hverdag.
PS. Fredag, som de forlod Sri Lanka, indtog regeringsstyrkerne Tigrenes hovedkvarter/by i nord. Tigrene kvitterede med et bombeangreb i Colombo. 2 dræbte. Her artikel fra Politiken:
http://politiken.dk/udland/article622240.ece
Her er udvalgte billeder fra vores nytårsferie:
http://picasaweb.google.dk/mia.bastrup/NytR2008MedMormorOgMorfarIAhungalla#
Opslag
Hej igen
SvarSletKan godt huske følelsen af at skulle sige farvel, hurtigt og så afsted det er bedst. Jeg må indrømme at jeg lige nu sidder med tårer i øjnene af jeres skønne beretning om mormor og morfars besøg (hej connie husker dig med glæde fra dit og Mias besøg i Usa hos mig). Det er så vigtigt at familien kan følge med i jeres hverdag og at kunne sige: "nå nu er de der og der, eller man ved hvor I spiser jeres måltider eller bare hvordan omgivelserne ser ud - det kan ikke beskrives hvor meget værd det er, det giver ro på for alle parter. Det var bare lige det, har sendt jer en personlig hilsen for 5 minutter siden.
Knus fra
Elsebeth