Stellas indlæg: Skolens 11 årig fødselsdag og mine veninder

Hej alle sammen! I dag er det min tur til at skrive på bloggen, fordi det er mig, der har taget alle billederne med min mobil. Billederne er taget i dag ude på skolen på dens 11 års fødselsdag.

Her på billedet kan i se en af kagerne. Den forestiller skoleuniformen for Senior (fra year 7 til 13). Nedenunder står der ''Happy Birthday C.I.S (Colombo International school)"

Denne her slags "statue" bruger singaleserene til specielle fester. Under hønen er der en slags tallerken, hvor der er omkring 8 lys. De lys skal tændes af nogen specielle som f.eks. rektor eller en chef.

På skolens fødselsdag skal hver klasse have en bod, som skal sælge et eller andet.

I år skulle min klasse sælge is og drinks som smoothie. Vores bod ses her på billedet.

Det her er så min nye lærer, som hedder Renuka. Hun er meget sød, og

hvis jeg ikke forstår noget, siger hun det altid lige en gang til.

Det her er Sarinas bod. Hun solgte gamle smykker, bamser og tasker.

Hun var rigtig stolt over, at hendes klasse havde skaffet over 10.000 Rs.

8. klasse havde en bod med pommes, pølser og brød. Jeg måtte stå

og vente i et kvater til tyve min. for at få pommes.

Det her er Amandhi. Hun er fra Dubai og har været i min klasse i et halvt år.

Hun er meget lille og sød.

I midten kan I se en pige, som hedder Ahalya. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige om hende.

Hende til venstre kommer senere.

Det her er Hiranya. Hun er næsten lige så høj som mig og meget venlig.

Hende pigen til venstre hedder Habeeba. Hun er den mindste pige på 9 år, jeg nogen sinde har set. Hun er simpelthen så tynd, som man kan være.

Til højre er en af de sødeste piger jeg nogen sinde har mødt. Hun hedder Zainab.

Det her er Minthi, som I så på et tidligere billede sammen med Ahalya.

Rashmitha er en sød pige, som jeg rigtig godt kan lide.

Jeg kunne desværre ikke få nogen billeder med mine to bedste veninder, fordi de ikke var der.

SLUT!

Jeg maler i disse dage de sidste collager

Så ligger det fast. Min udstilling bliver lørdag den 17. oktober 2009 i Saskia Fernandos galleri http://www.saskiafernandogallery.com/home.html i Colombo. Yihha!

En anden kunstner udstiller samtidig nogle af hendes skulpturer, der er en blanding af glas og metaller. Mine collager skal pryde væggene, mens hendes skulpturer skal kunne ses midt i galleriet. Næste onsdag tager jeg til Colombo med alle mine collager til registrering og vurdering og for at mødes med galleriejeren, Saskia, og Layla, som skulptøren hedder.

Jeg er spændt på, hvad collagerne skal sælges for. Jeg har selv mulighed for at påvirke priserne, men vil læne mig op af Saskia, da jeg ikke har den ringeste ide om priserne på kunst her i landet, og da slet ikke min egen. Jeg er endnu mere spændt på, om jeg får solgt noget. Det håber jeg sandelig, for ellers sidder jeg inde her i huset med cirka 20 større collager, der trods alt har en værdi i materialer og tid, og som jeg derfor ikke bare smider ud. Uanset hvad er det bare sjovt og lærerigt at være midt i.

Bag mig ser I min største collage på 92x122 cm. De fleste af de andre måler 61x92 cm. Jeg var ellers begyndt at arbejde mere med farver hernede, men galleriejeren er stort set kun interesseret i de sort/hvide collager, som hun finder meget anderledes end den øvrige kunst her i landet og omegn. Hvilket hun vel også har ret i, da malerne her er meget koloristiske. Tror da pokker med alle de flotte farver, som florerer her i naturen. Jeg leger lidt med rødt som kontrastfarve, og det er lykkedes mig at få flere sort/hvide kontraster ind i collagerne, så alt i alt er jeg godt tilfreds med collagerne.

Det var alt for nu. Jeg skal nok berette yderligere her på bloggen, når vi kommer nærmere dagen for udstillingen.

Sidst på eftermiddagen har et helt andet indhold

Klokken er "sidst på eftermiddagen", der er handlet og lavet mad, fritidsaktiviteterne (som ligger i forlængelse af skoletiden) er overstået, og der er lavet lektier. Det er tid til afslapning. Netop på dette tidspunkt finder I mig typisk liggende sådan her med fødderne oppe og en god bog i hænderne. Pigerne læser også ofte eller ser en dvd. Hvis vi er på hotel er "sidst på eftermiddagen" lig med "drink-tid" (eller Happy Hour-tid, som min veninde i Kolding kalder tidspunktet). Jeg nyder virkelig denne tid på dagen, for indholdet i den er så umådelig langt fra de eftermiddage, vi har i Danmark, hvor den står på transport hjem fra arbejde/køre til sport, handle og lave mad. Så det er bare med at nyde det!

PS. Her læser jeg novellesamlingen "Bavian". En ubehageligt (i ordets egentlige forstand) underholdende "rundtur" i moderne mental skrøbelighed.

PPS. Nogle af jer spørger, hvorfor jeg ligger indenfor. Sidst på eftermiddagen er myggetid. Myg elsker bare mig, og kærligheden er absolut ikke gengældt. Jeg har for længst opgivet kampen og trukket mig...indenfor.

En typisk lørdag aften - herhjemme

Efter surmuleriet over tab af mad og arbejdet med kasserne fra Danmark (se forrige indlæg) blev vi enige om at forkæle os selv. Vi bestille Pizza Hut take away og så derefter dvd'en Forrest Gump, der var med i den ene af kasserne og virkede fint i afspilleren efter aftørring. Det var første gang, at pigerne så filmen.
Det er som regel mormor, som sender os nogle af de gamle klassikere. De nyeste film kan vi selv købe på dvd her.
Slikket kommer også fra mormor og morfar eller fra vores danske venner og bekendte, som besøger os. Det er simpelthen entre-billetten til husets gæsteværelse. Vi har ikke meget af det, så hos os hedder det virkelig weekendslik.
En gang Pizza Hut, en dvd (med danske undertekster) og lidt slik i skålen er en rigtig god dansk tradition, som vi med glæde har ført med hertil.

Familien surmuler

Den 27. august sendte vi to kasser til Sri Lanka med bl.a. julemad, torskerogn og selvfølgelig Faaborgs dåseleverpostej. Meget belejligt ankom kasserne til Sri Lanka den 1. september, dagen før vores ankomst. Perfekt timing, kunne man sige, meeen vi har jo prøvet det her en gang før, så vi var forberedte på at skulle vente på, at tolden i Sri Lanka lige skulle frigive kasserne.
Her ses kasserne før afsendelse fra Kolding
23 dage senere ankom kasserne endelig (!) til vores hus i Sri Lanka. Chaufføren i Tuk tuken dyttede uden for huset for at fortælle, at her var levering. Vi havde nær ikke kunne genkende vores to kasser. Her ser kasserne lige efter ankomst.

Udseendet varslede jo om en tumult tur og kummerlig oplevelse, meeeen at det stod så slemt til indeni, var vi ikke lige forberedte på. Her ses åbne og forsvundne pålægschokolader og et tom, itureven kirsebærsovskaton.

Her ses det, der skulle have været vores ris-a-la-mande.

Her et overbliksbillede af vores ting - efter at menneskehænder og rottetænder tilsyneladende har været der.

Mirakuløst nok overlevede ribsgeleen. Den manglede vi sidste år. Tjaee, det er vist desværre, hvad der kan ske. Pigerne børstede og vaskede hver eneste af deres blade og skolebøger udenpå og indeni. Meget mad - eller resterne af det - blev smidt ud. Resten blev godt og grundigt vasket. Og juledesserten?...det må vi finde ud af.

En ny grøntsag for os: Wingbeans

Det her er en grøntsag, wingbeans - bønner med vinger, hvilket jo egentlig passer meget godt til dens udseende og konsistens. Modsat frugten i forrige indlæg, er familien - eller jeg skulle måske skrive Jens og jeg - glade for denne grøntsag.
Indrani vasker og koger den kort, så den stadigvæk er sprød indeni. Hun snitter den i mindre "hapsere", køler dem ned og blander dem med sød yoghurt (her findes ikke andet end (meget) sød yoghurt), rå, fintsnittet rødløg, salt og peber. Smagen kan jeg ikke beskrive. Måske smager den i virkeligheden ikke af så meget, men det er altså en dejlig salat til frokost eller aftensmaden.

En ny frugt for os: Costa apple

Vi har prøvet en ny frugt. Jeg er ikke helt sikker på, hvad den hedder...jo, et langt singalesisk navn, som jeg kun har set stavet med det singalesiske alfabet, men jeg synes, at min frugtmand kaldte den "Costa apple". Smagen er egentlig god nok. Som meget sød og moden banan, men konsistensen tager noget af fornøjelsen. Meget, meget blød, nærmest smattet. Den søde smag sammen med den smattede konsistens gør, at vi her i familien konkluderer, at vi har smagt den, og det var så det.

Sarina's poem: My world as a child

Life's a climb where I have to work
I need to study well and do my homework
That’s why we have the break to get out and run!
And when I reach the top it can be quit fun

When I am a kitten I can misbehave
And my mood can go like a wave
Most of the time I can’t go wrong
But when I does I put it right, done!

I´m a poppy who loves to play
But to take care of my sister also may
I thank my parent for taking care of me
Even though they are like busy bees

Now I will go to bed and sleep
I really hope I have a sweet, sweet dream
Nice to meet you hope to see you soon
Now I will wave goodnight to the moon

Endnu en dejlig dag (fotograferet fra soveværelsesterrassen)

Jeg nyder den hver eneste dag - udsigten og solens gang. Så jeg blev enig med mig selv om at forevige den med kameraet. Så kunne læserne af bloggen lige så godt få glæde af den. Værsgo' - follow the heartbeat of Kandy from our veranda.

Kl. ca. 06. Solen står op.

Cirka samme tidspunkt. Udsigten ud over floden, hvor disen hurtigt vil opløses af varmen.

Kl. ca. 06.30. Solens varme breder sig allerede.

Middagstid. Junglen står varm og grøn.

Kl. ca. 18. Solen er ved at gå ned, og disen kommen snigende igen.

Samme tidspunkt. Solen tager afsked med dagen - endnu en dejlig dag i Sri Lanka.

Sarina har husgerning

Sarina går glip af husgerning i Danmark i 6. klasse. Som kompensation for disse timer har hun aftalt med Indrani, at hun går i køkkenet med hende hver tirsdag efter skole. Billedet her er fra i går, hvor de lavede burger og pommes frites, helt fra bunden.

Galle Face Hotel

Weekenden den 4.-6. september 2009 var vores et-årsdag for vores udstationering her.

Vi tyvstartede weekenden lidt med at køre til Colombo torsdag aften og tage en overnatning på Galle Face Hotel. Det gamle og hyggelige hotel fra 1864. Selv om det er af ældre dato, så kan især Jens og jeg godt lide det på grund af dets hyggelige og flotte interiør - og prisen, der er forholdsvis lav. Pigerne synes, at her er lidt for fint. Til gengæld passer det dem fint, at det ligger lige over for et større shoppingmall samt Colombos bedste italienske restaurant. Så alle tog glade afsted. Fredag tog Jens til møde, mens vi svømmede og shoppede. Vi tog en frokost på den italienske restaurant, Echo, og kørte videre sydpå til hotel Blue Water, hvor vi tilbragte resten af weekenden.

Det var på dette hotel vi fik madforgiftning i foråret, og vi derfor havde fået et gratis ophold. Det indløste vi denne weekend. Vi mødte en dansk og svensk familie fra Colombo, så pigerne fik leget, mens de voksne hyggede. Lørdag nat var der landskamp for de friske og vågne.

Nu er vi tilbage i Kandy og hverdagens rutiner er så småt ved at indfinde sig.

Her en billederække fra Galle Face Hotel:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/GalleFaceHotel?feat=directlink

Så er vi tilbage i Sri Lanka

Først vil jeg lige sige tak til jer alle. Bloggen er nu blevet kigget på/læst over 1000 gange siden juni måned. Det er da fantastisk! De sidste mange uger har bloggen ligget stille, fordi vi ikke har oplevet noget på Sri Lanka, men nu skal den i gang igen. Ikke mindst når jeg ved, at så mange er inde og kigge hver dag. Tak for at I er med os på vores turer og fortsat god læselyst.

Så er vi tilbage i Sri Lanka efter sommerferie i Danmark.
Igen og igen overrasker den grønne natur med dens frodighed og skønhed. Bagsiden af den grønne jungle er så alle dyrerne, der tilsyneladende har hygget sig gevaldigt i vores hus, mens vi var væk. Hurra for Indrani, som med støvsuger, vand, spand og klud i løbet af en dag gør huset "hjemmeligt" igen.

Under ferien i Danmark er det blevet endnu tydeligere for mig, hvor Danmark og Sri Lanka adskiller sig fra hinanden.
Én ting er selvfølgelig vejret. Egentlig kan man sige, at det netop i sommerperioden er lige ustabilt begge steder. Vi har jo sommermonsun i Sri Lanka med blæst og regn. Forskellen ligger i varmen. Vi er mere eller mindre blevet afhængige af den der konstante varme, som omfavner én hele tiden. Uhha, det er dejligt og godt for både sjæl og krop (og pigernes snotnæser). Til gengæld har Danmark de dejlige lange, lyse aftener.
Én anden ting er bevægelsesfriheden, hvor jeg tror, at Danmark er unik. Afstandene gør, at man bare "smutter" der hen, hvor man ønsker i bil, tog, bus eller på cykel. Danmark er et fantastisk cykelland. Det her med bevægelsesfriheden værdsætter især pigerne, når de skal over til veninderne. Her er de jo afhængige af en chauffør. Godt at han er sådan en rar og tålmodig fyr, som gerne venter på dem og mig (ja, indrømmet, det er aldrig Jens, han venter på).
Den tredie forskel, der er slående, er Danmarks udvalg af varer - især madvarer. Den første uge i Danmark levede pigerne og jeg af mejeriprodukter: Koldskål, minimælk, ymer, A38, mozarellaost, grana pandana ost, skiveost, brie, fetaost, hvidløgsost... yummi, er du egentlig klar over, hvor meget vi benytter ost i madlavningen i Danmark?

Uanset hvad Danmark måtte have af lange lyse aftener, gode (cykel-)veje og oste, så slår intet af det dog oplevelsen af at ligge under palmerne, mærke varmen og høre Det Indiske Oceans brusen. Sådan nogle oplevelser løfter virkelig en ud af hverdagen. Derfor valgte vi også at fejre vores et-årsdag for vores ophold her i weekenden på et hotel, Blue Water, syd for Colombo.