Farvel igen, igen

Lørdag og søndag var to - vejrmæssigt - fantastiske dage i Kandy. Ikke for varmt, ikke for koldt og med brændende sol dagen lang, hvilket gjorde det endnu sværere at trisse rundt i weekenden og vide, at det var vores sidste dage.

Lørdag eftermiddag tog vi på Citadel og sagde farvel til poolen og de mange, skønne timer dér.

Søndag kom venner og sagde farvel og fik vores aflagte ting med sig. En del af de store ting som vores pool og havemøblerne gik til et hjem for misbrugte, srilankanske kvinder. Hjemmet drives af vores venner, som egentlig er hollændere fra Afrika. Missionærere. Mange af køkkentingene gik til et nyåbnet yogacenter. Resten blev fordelt mellem venner. Det var faktisk hyggeligt, og især fandt vi - desværre for sent - ud af, at vi burde have set nogen af dem noget oftere. Ind imellem farvellerne massede vi vores ting sammen i kufferterne, og vi fik da det meste med.

Søndag aften omkring kl. 18.00 sagde vi farvel til huset, vores hund og vores vagt, Vije, gennem 1½ år. Vije græd, gartneren græd, og de faldt begge på knæ og kyssede vores fødder.

Vi kørte til Kandy House og spiste vores middag der, hvilket var ekstra hyggeligt, for de fejrede Valentinsdag med levende lys i haven - nogle udformet som et hjerte midt i græsplænen. Manageren kender vi særdeles godt, det samme gjaldt nogle af gæsterne, så det blev alt i alt et vellykket farvel. Tjenerne havde for øvrigt skrevet "Bon voyage" med blomster midt på bordet, og den gode rødvin var på husets regning.

Vores kære driver der som den første tog i mod os for 1½ år siden en meget, meget tidlig morgen tog afsked med os foran den selv samme lufthavn. Det var bare så trist. Men security'en bad os om at træde nærmere og vise pas, så vi gled hurtigt ind i lufthavnen, hvor vi to timer senere lettede mod Bangkok, som mellemstop på vores flyvetur og flytning til Dhaka.