Farvel mig her og der

Mens Jens fejrer afleveringen med det ene og det andet, siger jeg farvel her og der. Som det har været min vane de sidste 1½ år hver mandag formiddag, var jeg en tur på markedet og hilse på min grønsagsmand, frugtmand og min sjalsmand (ja, hvem der er så heldig at have sådan én).

Selvam, hedder sjalsmanden, og I ser ham lige herunder. Han er tamiler, men dyrker en blanding af buddhisme og hinduisme. Hver morgen er forretningen fyldt med røgelse. Deraf duften i forretningen - og i sjalerne.

Hans assistent ser I på billedet neden under. Hun står foran alle sjalerne, som der har været en vis udskiftning i, takket være mig, jer der har været her og alle jer i Danmark, som i øjeblikket varmer jer med de mange smukke cashmere/silke sjaler. Hun er normalt meget smilende, men også meget genert, derfor det mutte udtryk.
Det har været ren fornøjelse at handle med Selvam, og jeg er blevet en del klogere på en uheldig side af vestlige turister, når jeg har stået og handlet og oplevet turister komme ind i butikken og "forlange" at prutte prisen ned til en slik. Jeg vil savne både Selvam og hans udvalg af sjaler, hovedpudebetræk og silketing. Han vil såmænd også savne mig og jer ;-D

Det samme vil byens muslimske urmager, som tørt konkluderede, at jeg har købt 10 armbåndsure og 1 køkkenur hos ham gennem det sidste års tid. Jeg måtte selv konstatere, at alle tilsyneladende var glade for samarbejdet.

Det har også været ren fornøjelse at handle hos juvelerforhandler Lakmini. Jeg skal ikke kunne sige, om de bare er glade for, at hende den pedantiske kunde rejser.

I går, tirsdag, var jo yogadag. Hver tirsdag eftermiddag siden september 2008 har jeg siddet, ligget, stået, strækket og balanceret mig gennem yogatimer. Og det har da været ren fornøjelse! I går var sådan en smuk dag og med en let vind, som kærtegnede huden, mens vi dyrkede yoga på terrassen. Når øvelserne krævede fokus, så kunne jeg bare finde et punkt ude i junglen og kigge på - og ikke lade mig distrahere af aber, ørne, farverige fugle eller andet. Clare, min kære veninde, havde efterfølgende arrangeret high-tea med sandwich og hjemmebag. Vi sad på den anden side af huset med udsigt over floden og drak te, hyggede og så solen gå ned (ja, high tea er ved 17-18-tiden, det er pga disse engelske traditioner, vi altid skal spise så pokkers sent på de hoteller). Det var bare en perfekt afslutning på yogatimerne.

I dag tager Jens og jeg på sygehuset og tager afsked med David, som desværre har brækket hoften. David er nulevende kolonihistorie med hans baggrund i Sri Lanka som søn og efterkommer af en engelsk plantageejer. David giftede sig med datteren af en englænder, som bosatte sig i Kina lige efter anden verdenskrig. De mødtes i Afrika. Dejlige mennesker.

I morgen skal jeg sige farvel til min singalesiske veninde, som bl.a. har lært mig meget om katolicisme. Jeg har også været med hende og datteren i katolsk kirke. I morgen aften skal vi alle fire sige farvel til den Cuba italienske-familie.

Ind mellem disser "farveller" forære jeg vores ting væk. I aften kommer der nogle buddhister, som skal til at åbne et yoga-center. De har brug for ting til køkkenet og sikkert andre ting også. Så det er ikke kun trist, det er også... nej, det er nok mest trist.