søndag den 3. januar 2010

Nytårsaften 2009

Solen står højt på himlen, en let brise og vi hygger ved pool og i havet, mens personalet på hotellet farer rundt og dækker op til nytårsaften. 130 gæster er ventet. Her bordopstilllingen rundt om scenen, hvor der senere indfandt sig et 11-mands orkester. Hele arrangementet fandt sted under åben himmel.
Forretterne - omringet af (smeltende) isskulpturer.
Hovedrettens fiskeudvalg. Jummi, jummi.
Boderne rundt omkring med madtilbud inspireret fra nær og fjern.
Dessertbordet, eller burde jeg skrive dessertopsatsen?
Blot et stemningsbillede.
Så er vi bænket, alle zusammen. Nytårsaften faldt tilfældigvis sammen med fuldmånedag, så himlen var helt mørkeblå og månen rund natten igennem. Fuldmånedag er jo helligdag her på øen, hvilket betyder, at udskænkning af alkohol er ulovligt. Dette resulterede i, at nogle hoteller og restauranter aflyste deres arrangement. På vores hotel "ordnede" vi det ved at bestille vinen dagen før, hvor det så også blev bonnet. Vi tørstede ikke ;-)
Så uddeles der godt nytår-krammere.
Sammenlignet med danske traditioner kan singalesisk fyrværkeri forekomme noget "fattigt" og sparsomt, men lidt og godt har også sin berettigelse. I det mindste var det ikke koldt at stå og se på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar