Pippi was never here

Vi har været på privathospital med Stella pga. børnesår. Hun forlod Danmark med et begyndende børnesår, som vi dengang behandlede med to forskellige slags salve og senere primcillin, som vi har med i vores mini-akut-medicinkuffert. Da det blev værre, bad jeg chaufføren om hjælp til at bestille tid ved en læge. Vupti, havde han kørt os til et privathospital, hvor vi efter ca. 5 minutters venten kom ind til en læge. Stella har haft børnesår rundt om næsen før, så jeg vidste, at jeg skulle have fat i nogle bredspekterede antibiotika-piller. Hvordan siger man det på engelsk? Jeg besluttede, at lade ham kigge på hende og høre, hvilken diagnose han stillede. Det var derfor ikke videre betryggende, da han kiggede med skepsis på hendes fregner hen over næsen og begyndte at snakke om en henvisning til en hudlæge! "No, no, that's normal", sagde jeg og fik fortalt ham om "children-worn" (direkte oversat). Jeg ved ikke helt, hvordan vi nåede frem til en fælles diagnose, men i alt fald fik jeg en recept på noget antibiotika i pilleform, som har hjulpet.
Sjældent har jeg nærstuderet produkt-/medicinbeskrivelsen, som jeg gjorde denne gang. Jeg ville være helt sikker på, hvad jeg bad Stella om at sluge. Dosis, alder etc. Jeg havde både ordbog og lommeregner til hjælp.
Det er en fantastisk organisering og indretning, de har på hospitalet: Man kommer ind, får en tid, venter, kommer ind til lægen, får en recept, indløser recepten ved apoteket (der ligger over for lægens værelse) og betaler ved udgangen/receptionen. Små 40 kr. måtte jeg af med for konsultation og medicin - og hurtig og "kvalificeret" hjælp.
Igen blev jeg mindet om, at vi befinder os i en kulturel kontekst, som hverken H.C. Andersen eller Pippi Langstrømpe med hendes mange fregner er en del af. Jeg er i Østen, i et udviklingsland and Pippi was never here. Only Sarina and Stella.