Skole-hjem samtale

I går var jeg til den første skole-hjem samtale på pigernes skole. Her kalder de det Parent/Teacher meeting. Tirsdag og onsdag i denne uge er det for Junior School, hvilket betyder, at junior-eleverne får fri de to dage 12, da deres lærerer skal afholde samtaler med forældrene fra 1.30 - 4.00 pm. Allerede nu kan forældre til skolebørn i Danmark se forskellen til den danske opskrift for skole-hjem samtale, som oftest foregår efter skoletid.
I "indkaldelsesbrevet" fra skolen til Jens og jeg står, at børnene ikke må deltage, heller ikke ældre søskende. Skolen tilbyder tolk. I brevet står, at jeg skulle møde op til samtale med Sarinas lærer kl. 1.40-1.50 pm og med Stellas lærer kl. 2.00-2.10 (mødet med Stellas lærer var lagt noget senere, så det fik jeg lavet om). Ud fra disse informationer havde jeg et billede af en samtale med hver lærer i hvert sit klasseværelse på de givne tidspunkter. Men sådan foregik det ikke.
Alle junior-skolens lærere var samlet i skolens sal, hvor de sad én og én ved hvert sit enmandsbord med en stol på den anden side. Nærmest som i en skriftlig eksamenssituation. Jeg studsede lige lidt ved det syn. Der var en summen uden lige, da alle jo talte i munden på hinanden selv om de sad to og to. Stellas lærer var fri, så hun vinkede mig hen til sig. Så fik jeg en snak med hende. Bagefter var Sarinas lærer fri. Så kaldte Stellas engelsklærer på mig. Og så slog jeg lige et slag forbi musiklæreren også, for hende ville jeg gerne snakke med.
Konklusion: Det var egentlig et udmærket koncept. De tider jeg havde fået, ved jeg ikke rigtig om havde den store betydning, men de var i alt fald vejledende, så ikke alle forældre kom samtidigt. Til trods for at hver lærer har cirka 30 elever i hver klasse, havde de et godt indblik i vores to pigers kvalifikationer, synes jeg. Jeg fik en rigtig god og konstruktiv feedback, hvor der var lagt vægt på, hvad de havde af planer for hver af pigerne, og hvordan vi på hjemmefronten kunne støtte op om disse. Skolefritidsaktiviteterne var ikke i tale her. Kun faglige kvalifikationer. Alt i alt en god oplevelse. Det bedste ved det hele var beskeden om, at pigerne klarer sig rigtig fint i skolen. Der var ros for deres opførelse og engagement, som de mente bærer dem gennem den svære situation det er, at befinde sig i et miljø, hvor de ikke fatter et ord, og oven i købet skal interagere med andre og løse flere opgaver hver dag i det miljø og på et sekundært sprog.