Hvad skal vi med materielle goder?

Efter netop at have skrevet et indlæg om at have købt seks stole og et bord til vores terrasse, kommer jeg til at tænke på buddhisternes overbevisning: At når man ejer ting, bekymrer man sig blot om dem.
Det har jeg tænkt noget over, for mange af de expats vi omgås her begynder på en frisk, hver gang de flytter til et nyt land. Vi har jo heller ikke vores ting og møbler med. Vi savner dem heller ikke.
Et par af vores venner har flyttet mange gange med deres to børn. Jeg spurgte til menageriet med at flytte hver gang. Hun kiggede forbavset på mig og sagde, at de efterlod sig møbler, køkkenting og tøj, når de rejste. Det gik til velgørenhed. Nyt land, nyt hjem. Et andet par er ved at pakke ned, for de skal flytte retur til Europa. De er også godt på vej til at forære det hele væk.

Tankevækkende - taget i betragtning, hvor meget danskere værdsætter deres hjem og møbler, som de føler har affektionsværdi. Jeg kan helt tilslutte mig buddhisternes overbevisning, men må konstatere, at de nye møbler til terrassen har en fantastisk funktion. Endnu har de ikke givet mig bekymringer. Lidt materialist er man vel altid ;0)