Pigerne var knuste, da de sagde farvel, og ja, det var vi andre også, men vi kan bedre forholde os til, at vi ses om fire måneder igen, hvor det for pigerne føles som år. Som Stella sagde aftenen før de rejste, mens morfar puttede hende: "Morfar jeg vil ikke have, at I rejser. Du står en meter fra mig, og jeg savner dig allerede".
Pointen er, at vi har haft det godt i de 6 dage, de har været her.
Vi tilbragte weekenden på ynglingshotellet ved stranden, inden vi søndag eftermiddag kørte retur til Kandy. Pigerne skulle i skole og Jens på arbejde.
På hotellet fik vi badet og hygget, og både mormor og morfar og Stella fik massage. Mormor havde det så godt under massagen, at hun kom til at savle ned i skålen med duftende blomster og vand, som man kan ligge og kigge ned i under massagen (så den skål fik lige pludselig en ny funktion).
I Kandy fik de shoppet og besøgt pigernes skoler. Det er og bliver en anderledes følelse at shoppe her, når der er tale om at bruge 1000 rupees-sedler (=50 kr.). Det føles så voldsomt at konstatere, at man i dag har brugt fx 35.000.
Her ses mor og far i begyndelsen af bymidten.
Den første morgen i Kandy vækkede vi dem med aber, som kravlede rundt i haven og på taget. Den næste morgen vækkede vi dem med plaskende vand i køkkenet, spisestuen og stuen. En vandvarmer under vasken i køkkenet var sprunget, og vand var løbet ud gennem hele natten. Så der blev opsamlet vand.
Den ene dag besøgte vi børnehjemmet Fridsro, hvis varer Nyborgværkstedet vil begynde at sælge til december. Her fik min mor nærstuderet vævene og forholdene. Det var absolut et interessant besøg for os alle.
En anden dag tog vi i bjergene, hvor vi gik tur, badede og spillede bordtennis.
Vi "lejede" os ind hos Rangala Guesthouse, hvor vi nød godt af faciliteterne og den fantastiske udsigt.
Morfar syntes ikke, at vandet var koldt. November er regntidsmåned her og kold, synes vi. Men de fandt det lige tilpas, men de er nu også altid så positive.
Vi fik gået tur i teplantagerne, hvor de berømte igler kravlede på os og sugede sig fast.
Her spiller vi "jorden rundt" i bordtennis.
Ingen ferie i Sri Lanka uden en kølig Lion Lager på terrassen.
På et tidspunkt fik vi besøg af min singalesiske veninde. Her prøvede mor og far, hvad det vil sige at kindkysse - noget som jeg ikke tror, at de har prøvet før. Lad os bare konstatere, at det lå dem ikke naturligt at gøre det (ti, hi). Pigerne og Jens skreg af grin, da jeg fortalte om det, for de kender morfar og hans smækkys.
Traditionen tro fik vi spillet 500 (en tradition, der opstod i USA, hvor Stella lærte kortspillet). Vi har grinet, hygget og snakket - drukket og spist godt forskellige steder og herhjemme på terrassen og ved spisebordet. Vi har med andre ord haft det godt og råhygget, og det kan man aldrig få nok af. I weekenden her læses der lektier (eksamen er i næste uge), ses dvd og trøstespises af de slikposer, som mormor og morfar havde med. Bevidst eskapisme er tilladt.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar