Jens' indlæg: Perahera i Kandy

Søndag den 2. august var jeg sammen med 13 bekendte til Perahera. Perahera afholdes hvert år i Kandy i juli eller august og er et meget stort optog af elefanter og optrædende gennem byen. Optoget er en buddhistisk tradition, der har rødder tilbage til ca. 300 f.v.t. Oprindeligt blev optoget brugt til at bevise den lokale konges overlegenhed. I mange år blev Buddhas berømte hjørnetand vist frem på elefantryg, men i vore dage holdes den så vidt det vides under lås og slå. På billedet herover ses, hvordan tanden kunne være fremvist.

Optoget udføres hver aften 10 dage i træk frem til fuldmånen i august. Mens det står på, er Kandy på den anden ende. Her er ekstremt mange mennesker, og hele bymidten er ét stort kaos i dagene op til, under og lige efter. I perioden er det forbudt at sælge og udskænke alkohol. Mange børn deltog – tænkte lidt på, at det vist ikke kan forenes med normal skolegang.

Alle ejere af ejendomme langs ruten i bymidten forsøger at tjene penge på optoget. At leje en sølle havestol med en halvskidt udsigt koster, hvad der svarer til flere dagslønninger for de lokale srilankanere.
Her ses Kandysøen i baggrunden og de mange tilskuere langs vejen. Optoget passerede slet ikke forbi disse mennesker. Optoget foregik til venstre i billedet.
Vi mødtes på det gamle engelske hotel Queens Hotel midt i Kandy. Vi havde købt os til de bedste pladser til at overskue optoget man kan tænke sig – hotellets Presidents Balcony – så bliver det ikke finere.
Mine gode kolleger, Michael og Carsten, hentede mig i god tid, da vi var blevet advaret om, at det ville tage lang tid at nå frem pga. de mange mennesker, sikkerhedstjek mv. Imidlertid gik vi (nok pga. vores hudfarve) lige igennem alle tjekposter og endte med at sidde og vente 4 stive timer på balkonen, før det hele startede ved 21-tiden. Det blev dog en stor oplevelse, der var ventetiden værd. Der var virkelig gjort meget ud af arrangementet. Flere tusinde mennesker optrådte, og over 100 pyntede elefanter deltog i optoget.

Der var dansere, trommeslagere, fakkelbærere i massevis, jonglørere, akrobater – You name it. De optrædende fremstod som en lang række af artister, men i virkeligheden var der tale om individuelle grupper, der hver især tilhører et buddhistisk tempel. Hvert tempel havde så øvet en optræden, der blev udført i byens gader.

Hele arrangementet blev krydret med en massiv røg og lugt fra de mange, mange fakler, der blev brugt til at oplyse gaden, og oplevelsen blev intens pga. de mange trommer, der meget højlydt skabte den rigtige stemning. Det hele var meget...anderledes. Jeg tror ikke, at der findes mage ved andre steder i verden. Den typiske srilankanske feststemning, røgen, trommerne, elefanterne, udklædningerne, dansene, lysene, den lune aften, den sorte nat.Efter godt et par timer listede vi os ud ad bagdøren, lige før det hele sluttede - en stor oplevelse rigere.

Drongebanden på sommerferie i Sri Lanka

Godt to ugers dejlig ferie fik vi sammen med Drongebanden. De fik set en masse og gik ind til tingene med positivt og åbent sind.

Den første uge blev primært tilbragt i Kandy med ture herfra. Den anden uge blev primært tilbragt på luksushotel i Negombo (og til de faste læsere af bloggen: Ja, der er tale om The Beach, vores ynglingshotel) og i Colombo. I linket nederst kan I læse lidt om oplevelserne.

De begyndte alle fire ydmygt i forhold til hoteller, personale etc. Under vores første hotelophold udbrød A på 8 år pludseligt: "Er vi allerede færdige med morgenmaden?". Mia: "Nej, da, gå du bare til buffet'en og tag' noget mere". A: "Men han (tjeneren) tog min tallerken!". Ingen længe havde drengene dog vænnet sig til at bestille mad - endda på engelsk -, få det serveret og skiftet tallerken med mellemrum. Fru H nævnte da også på et tidspunkt, at det var fint med to drivere, maid m.v., men at der altså var en nanny for lidt. Lidt Madam bliver man vel ;o) H og jeg måtte også grinende forlade en juvelerbutik, hvor H havde prøvet en guldhalskæde. Ekspedienten: "Er det mon muligt at løsne halskæden (altså den H havde på, da vi kom ind i butikken)?". H: "Jo, såmænd", sagde hun, mens hun tog elastikkæden med plastikperler og rev den over hovedet på under et sekund.

Det er altid dejligt med besøg. Det åbner vores øjne på ny for landet. Vi fik oplevet både luksus og det modsatte, men mest af alt fik vi oplevet at være sammen!

Flere billeder:

http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/DrongebandenISriLanka?feat=directlink

Skolens afslutningsfest for junior og senior den 4. juli 2009

Lørdag den 4. juli 2009 afholdt skolen sin afslutningsfest for junior- og seniorklasserne. Sidste skoledag var dagen før. Det er en af skolens traditioner at mødes på Earl's Regency Hotel og uddele priser og diplomer til de bedste inden for hver skole, klasse, fag og sportsgren. Vi har efterfølgende fået at vide, at der i år var skåret meget ned på antallet af priserne. De sidste år har været et maratonløb med uddeling af priser for alt muligt - og umuligt - til de 650 elever.
Kvinderne var meget fornemt klædt i sarier i alle tænkelige farvekombinationer og mønstre, mænd i skjorter og godt med guldsmykker. Børnene var underlagt dress code, der lød på den formelle uniform og håret sat op med sort hårbånd. Herunder ses junior klasserne.
Herunder ses nogle af forældrene.
Sarina og Stella optrådte med sange fra Sound of Music. Her ses pigerne synge Do-re-mi.
Ingen vidste på forhånd, hvem der ville få priser, så overraskelsen var stor, da Stellas navn pludselig blev råbt op. Hun måtte på scenen og modtage en pris for at være den andenbedste i alle fag totalt set. Her overrækkes Stella prisen af Mrs. Weragama, rektor. Prisen var to fagbøger.
Aftenen var samtidig overrækkelse af eksamensbeviser til de dimitterende seniorelever. I forbindelse med opråb af hver elevs navn blev eksamenskaraktererne også råbt op. Fx No Name, fem A'er og tre B'er. Det må vist siges at være rimelig udansk. Personligt synes jeg, at det er uinteressant information, men egentlig overraskede det mig ikke, at det blev gjort, da det stemmer så fint overens med den måde skolen i øvrigt fungerer på med fremhævelse af de gode elever. Det siges også, at der blev uddelt skæld ud og det der er værre fra forældre til børn, som ikke havde opnået gode karakterer og fået priser.

Her et glimt af forældrene i foyen.
Som altid er det en oplevelse at opleve et stykke sri lankansk kultur. Menneskene, deres påklædning, deres opførelse, deres biler, aktiviteterne, måden det hele styres på etc. Jeg skylder at fortælle, at dette ikke er et stykke typisk sri lankansk kultur, da flertallet af børnene her jo går i offentlige skoler, mens dette er en af byens dyre og internationale skoler.
PS. De offentlige skoler har ikke sommerferie (sådan hedder det for øvrigt slet ikke her) endnu. Det får de først midt i juli og kun i ca. 2 uger!

Sarinas klasse optræder i skolen som ABBA

Det er pigernes sidste uge i skole her i uge 27. Som afslutning på term tres projekt om berømte mennesker opførte den gruppe, som Sarina var medlem af, et kombineret diasshow og optræden som ABBA. Sarina var Agnetha.

Buddhistiske munke er her masser af

Som udgangspunkt ejer munkene ingenting ud over det, de står og går i. En munk må eje otte ting: tre dragter, en tiggerskål, et bælte, en barberkniv, et vandfilter og en synål. Ja, og så selvfølgelig deres hjertebanken for buddhismen og intellekt. Tag ikke fejl, nogle af de bedste fundraisere findes blandt munke. De ved, hvordan de skal skaffe mad, penge og andre ting, der er nødvendige for at vedligehold af livet, bygninger m.v. Her snakker jeg med Buddhadaththa, som "bestyrer" templet ved den store Buddha figur, som spejder ud over Kandy by.

Fakta:

Når en dreng er blevet 10 år, kan han vælge at blive munk. Han skal lære at læse, skrive og meditere. Drengen får raget alt sit hår af. Han får en orange eller brun dragt på. Han skal bo på et kloster sammen med andre munke.

Kandy by set lidt fra oven

Fra venstre ser du: Gaderne med butikker, Kandy Lake (kunstig sø), fængslet (runde bygning) og stadium.

Mias frugtmand på markedet

Frugtmanden har altid smagsprøver - i øjeblikket er her mango-sæson. De mest velsmagende, sødlige og orangefarvede mangoer. Indrani har lært mig, hvordan man skærer en mango, så man får mest muligt frugtkød ud af den. Hun har også lært mig, hvad der er op og ned på den. Det mente jeg jo egentligt kunne være ligegyldigt. Men når det kommer til at finde modenhed og skære den, så er det ikke ligegyldigt.