Weekenden den 14.-16. november 2008 valgte vi at tilbringe på hotel The Beach i Negombo http://www.jetwing.com/JW%20hotels/TBH/jw_tbh_index.php. Negombo ligger en god times kørsel nord for Colombo, ud til vestkysten.
Hotellet ligger med direkte adgang til Det Indiske Ocean, som vi efterhånden er blevet meget glade for at bade i. Det viste sig at være utrolig lækkert og med omgivelser, der mindede os om Maldiverne. Faktisk var det så lækkert, at vi tilbragte alle tre dage på hotellet uden at se omgivelserne og selve byen Negombo.
Det viste sig at være forgæves, at vi havde medbragt snorkeludstyret, for Det Indiske Ocean viste sig fra sin mere stygge side i Negombo med undervandsstrøm og høje bølger. Pigerne fik ikke lov at bade alene. Til gengæld kan man kaste sig rundt i bølgerne og lade dem rive sig med ud i havet igen og igen.
Vi forsøgte os med at spille squash, hvilket pigerne syntes var sjovt. Vi var også en tur forbi hotellets fitness center, hvor man afslutter træningen med en iskold klud fra køleskabet til at køle sig ned med.
Ellers stod den på badning, mad, badning, mad, badning og mad.
Lørdag eftermiddag fik vi besøg af en god ven fra Colombo, som ved ankomst spurgte efter "The Bastrup Family", hvorefter receptionisten spurgte: "Do you need a bathroom?". Da pigerne hentede vennen i receptionen kunne hun ikke lade være med at sige: "This is the "Bathroom-girls"". Så ja, der fik vi os lige et nyt nickname "The Bathroom Family".
Hammergodt hotel, god strand, god pool, god mad - dejlig sol og godt selskab.
Her kan I se billederne fra vores weekend:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/TheBeachNegombo#
Jeg kørte til Negombo fra Colombo og fik lejlighed til at få en hurtig sightseeing, inden jeg skulle mødes med Jens og pigerne. Det slog mig, at jeg lige pludselig så kirker og Jomfru Maria, Kristus og Jesus-figurer overalt. Aldrig har jeg set så mange kirker og kristne figurer på så forholdsvist lidt plads. Jeg er ellers blevet vant til alle buddhaerne og templerne. Forklaringen ligger i, at Negombo har status som en af øens kristne højborge, idet de lokale fiskere konverterede til katolicismen. Fiskere var der også overalt. De lever i små "huse" (skure) nede ved stranden og havnen.
Et endeligt farvel til denne blog
-
Jeg har været lang tid om det. Jeg ved det. At sige farvel til denne
blog... for det betyder samtidigt et endeligt farvel til livet som
udstationeret. Blog...
13 år siden
Hej Mia
SvarSletHvor ser det lækkert ud, håber virkelig I nyder varmen og det lækre vand.
I Danmark har vi fået den første sne i dag, så nu er det rigtig ved at blive vinter.
Kærlig hilsen fra
Tina
Misundelse er jo en grim ting.... men hold da fast hvor er jeg m.... det ser så godt ud. Gid det var mig. Knus Hanne
SvarSlet