Mit livs smukkeste solopgang. Det var hvad jeg oplevede på toppen af Adams Peak, et bjerg, som ligger et par timers kørsel syd for Kandy. Det kostede nattesøvn, sved, vilje og nysgerrighed at klatre 3 timer for at komme op og 3 timer at komme ned. Opad var hårdt for lårmuskler og hjertet/vejrtrækningen, mens nedad var hårdt for knæene. I dag kan jeg også godt mærke, hvilke muskler man bruger, når man går på trapper. Men det var det hele værd.
En fantastisk og unik oplevelse - i godt selskab med en australsk familie, en expat-veninde herfra og en kvinde fra New York. Jens blev i Kandy sammen med pigerne. Jeg spurgte Stella, om det havde interesse at bestige et bjerg midt om natten. "No way", røg det ud af hende. Vi blev enige om, at jeg først forsøgte mig, så kunne vi altid gøre det sammen senere, hvis det viste sig, at det var nemt nok. Den australske families to yngste på 8 og 11 år klarede det utrolig flot, så hvor der er vilje, er der vej.
Bjerget hedder Adams Peak (peak = bjergtop), fordi det skulle være her, at Adam (ham med Eva) først satte sin fod på jorden efter udvisningen fra Paradis. Buddhisterne kalder bjergtoppen for Sri Pada, "Det hellige fodaftryk" efter Buddhas fod. Hinduisterne tror på, at fodaftrykket stammer fra deres gud, Shivas' fod. Så bjerget er helligt for alle troende, uanset religion. Derfor er turen op til toppen også en pilgrimsrejse for mange. Tusindvis af nysgerrige, turister og pilgrimme når til tops i løbet af sæsonen (dec.-apr.). De øvrige måneder er toppen indhyllet i skyer, og regn gør opstigningen farlig.
Vi tog til en by ved foden af bjerget tirsdag eftermiddag, studerede bjerget på afstand og spiste et kalorieholdigt måltid mad. Sov fra 10 pm til 2 am. Traskede mod bjerget kl. 2.30 og begyndte vores gang opad. Allerede ved foden af bjerget er der utallige små handelsboder med alt fra varmt tøj til legetøj og mad. Resten af vejen er der jævnligt teboder, hvor man kan købe te, brød og andet spiseligt og drikkeligt. Gamle, unge, børn, ja, alle mulige singalesere havde som os sat sig for at se solopgangen fra oven af. Vi var ganske få turister og flest unge, singalesiske mænd, som besteg de 5.200 trin, hvilket svarer til 7 km op til bjergets højde på 2.243 meter.
At gå på trapper i en uendelighed i mørket blandt fremmede mennesker og passere de mange oplyste teboder med høj musik var i sig selv en oplevelse. Toiletter var oplyste huller bag boderne. Det var hundekoldt, jeg vil gætte på en 10-15 grader, og blev koldere jo nærmere vi kom den blæsende top. Alligevel løb sveden ned af ryggen, mens vi knoklede op ad de noget ujævne trappetrin.
Solopgangen var flot og...rørende. Næsten overnaturligt blev det, da vi gik om på vestsiden af toppen og så dens skygge aftegne sig i luften. "Cool!", røg det ud af munden på den australske søn. "Amazing", sagde jeg. I det hele taget en god oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
Her ses solopgangen i 8 tempi:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/AdamsPeak?feat=directlink
Susanne og Steffen er på rundtur i Sri Lanka i tre uger. Et af deres første stop var tre dage hos os. DEJLIGT! Vi fik snakket, slappet af, gået ture, badet i pool på Hotel Citadel, spillet golf på Victoria, handlet på markedet og set Kandy by og Botanisk Have. De ankom i weekenden for provinsvalget i Kandy, så der blev ikke serveret alkohol rundt omkring i byen. De to eftermiddage skyndte vi os hjem til terrassen og den fri udskænkning her. De har rejst meget i Østen og konkluderede, at Kandy er smuk og ordentlig sammenlignet med mange af de andre byer, de har set. Vi har aldrig - endnu! - set andre byer i Asien, så vi kan ikke sammenligne "vores" by med andre. Vi har hørt andre sige, at Kandy og Sri Lanka har det bedste fra Indien, så noget må der være om snakken. Vi er spændt på at høre, hvad de ellers oplever rundt omkring på Sri Lanka. Måske vi følger i deres fodspor nogle af stederne.
Opslag
