onsdag den 11. februar 2009

Skolen fejrer Sri Lankas nationaldag

Den 4. februar er Sri Lankas nationaldag. I år er det 61 år siden, at Sri Lanka blev uafhængige af Englands kolonistyre. På selve dagen havde pigerne fri fra skole og Jens fri fra arbejde. Nationaldagen fejrede Juniorskolen i fredags, hvor forældre var inviteret til en times optræden om øens historie, kultur og traditioner. Stella deltog i en dansegruppe. Gruppen ses på billedet herunder.
Sarina dannede sammen med skolens eneste "hvide" dreng et hollandsk par fra dengang, hvor hollænderne havde magten på øen. Først var Sri Lanka "sin egen", i 1500-tallet kontrollerede portugiserne store dele af øen, i slutningen af 1600-tallet og frem til 1796 var hollænderne koloniherrer, hvorefter englænderne gjorde øen til en britisk kronkoloni og beholdt magten til 1948.
Her ses en dreng i kopi af "kongedragten" fra dengang, hvor Sri Lanka havde selvstændige kongeriger. I dag bliver mange mænd fra Kandy gift i en dragt som denne. Kandy er en tidligere kongeby.
Her synger de yngste fra Infantskolen en sang.

Endnu et herligt arrangement på skolen, hvor der blev holdt et minuts stilhed for alle de dræbte i borgerkrigen, og hvor der blev danset og synget. Hovedbudskabet var: "This place is for you, this place is for me, this place is for all of us..."(omkvædet fra en af sangene).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar