Borgerkrigen kom pludseligt tæt på

Sidste weekend var Sarina sammen med andre elever fra junior- og seniorskolen taget til Colombo til atletikstævne (se forrige blogindlæg). Jens, Stella og jeg tog til Colombo fredag eftermiddag og skulle mødes med Sarina næste dag. Fredag aften blev dog noget anderledes end nogen af os havde forestillet os.

Vi overnattede i MT Højgaards lejlighed lidt uden for centrum. Kl. ca 21.30 stod jeg på terrassen og snakkede i telefon med min far, da strømmen pludselig blev taget område for område. Vi så det tydeligt, for vi befandt os på 8. sal med god udsigt over Colombos' lys. Umiddelbart troede vi, at det var strømsvigt, omvendt var det så kontrolleret. Da vi så, at parkeringsvagterne bad gæsterne i bil om at slukke lyset vidste vi, at der var noget galt. Stella sov heldigvis. Jens og jeg gik ind i et af de andre rum med udsigt og kiggede mod centrum af Colombo og den nordlige del af byen (hvor Sarina befandt sig). Her så vi lyskanoner og antiluftskyts én masse.

Vi blev meget stille. Var godt klar over at der med al overvejende sandsynlighed var tale om et luftangreb på Colombo udført af De Tamilske Tigre. Det har vi hørt om tidligere, men forskellen var, at nu befandt vi os midt i det, og ikke mindst at Sarina ikke var hos os. Vi var ikke engang helt præcist klar over, hvor hun var - kun vidste vi hun boede på et sportshotel tæt på bymidten. Vi forsøgte selvfølgelig at ringe til Sarina, men mobilnettet virkede ikke. Følelserne røg rundt i kroppen og spørgsmålene meldte sig. Vi følte os ikke direkte i livsfare, men eftersom vi opholdt os på 8. etage af en 23 etagers bygning, der ligger som to tvillingetårne tæt op ad hinanden strejfede tankerne da kortvarigt en tidligere terror aktion med lignende bygninger.

Billedet viser antiluftsskyts over Colombo centrum fredag ved 22-tiden den 20. februar 2009. Når man kan se projektilerne skyldes det, at der anvendes såkaldte fosfor-projektiler, der afgiver lys. Derved kan skytten se, hvor hans projektiler rammer.

Det viste sig efterfølgende, at det var LTTE (De Tamilske Tigre) der havde sendt to fly af sted til Colombo med hver sin bombe. Flyene lettede fra junglen i det aller nordligste Sri Lanka og fløj i meget lav højde (ca 70 m) for at undgå at blive opdaget på radarer. Man mener, at målet var Sri Lankas luftvåbens hovedkvarter, som ligger i Colombo centrum, men dette blev ikke ramt. Sri Lankas luftvåben opdagede flyene og skød dem ned.

Et af flyene styrtede ned i en bygning, der huser et skattekontor og detonerede en bombe. Det andet fly styrtede ned nær Colombos internationale lufthavn nord for byen. LTTE har en flåde af små fly, som tidligere er brugt til at gennemføre luftangreb. Regeringen har hævdet, at de har ødelagt alle oprørernes landingsbaner, så fredagens selvmordsangreb kom som noget af en overraskelse.

4 blev dræbt og 44 såret ved angrebet. Desværre var den ene dræbte en 14 årig pige som blot ville se, hvad hun troede var fyrværkeri.

På billedet ses i midten lederen (og stifteren) af De Tamilske Tigre, Mr. Prabhakaran, flankeret af de 2 piloter, som gennemførte luftangrebet på Colombo. Billedet er hentet fra LTTEs hjemmeside.

LTTE er i øjeblikket under hårdt pres af de srilankanske sikkerhedsstyrker, der har fordrevet dem fra hovedparten af de områder, de hidtil har kontrolleret. På kortet er med blå farve angivet de områder LTTE tidligere kontrollerede, og med rød farve den nuværende situation. Vi bor midt på øen.

Stella sov fra det hele. Sarina fik vi kontakt til senere på aftenen. Hun var ved godt mod. Stort set alle børnene havde grædt og holdt sig for ørerne pga larmen fra skyderiet.

Næste morgen var alt som normalt, livet gik videre i Colombo, som jo har prøvet det før.

For os betyder det meget, at der er tale om en etnisk borgerkrig og ikke en religionskrig eller ondsindet terror mod turister som i Mumbai.

Vi fik os en oplevelse, som gjorde dybt indtryk på os, fordi vi nåede at få snerten af angst for, at der skulle ske os noget. Men det gjorde der heldigvis ikke!