Mias sari

Her ses Mia iført sin sari - en sari i Kandyan styl. Der findes groft sagt to slags sari'er her på øen: Den indiske og kandy-stilen. Dét der kendetegner kandy-stilen er bl.a. det lille ekstra skørt uden på det lange skørt samt stykket hen over skulderen, som er et seperat stykke. Den indiske sari er ét langt stykke, der snoes først om livet og til sidst kastes resten af stoffet hen over skulderen. På den måde har man mere stof foran.
I Kandys gadebillede ser man hundredevis af sari'er i alskens farver og materialer. En sari er hverdagstøj for mange buddhistiske kvinder. Som tidligere nævnt kan det i visse anledninger være tvunget for kvinden at bære sin sari fx i folkeskolerne, når de skal hente børnene eller til møder. Nogle arbejdspladser har også sari'er som uniform.
Jeg synes, at den er irriterende at gå i. Jeg kan ikke tage lange skridt, gå på trapper uden at løfte op, og det meget stof rundt om benene giver en utrolig varme. Desuden forsvinder min bevægelsesfrihed for armene, da det der stykke hele tiden hænger i vejen eller falder ned.

Fødselsdagsfest på Citadel

Festens 20 gæster var inviteret til Hotel Citadel til BBQ-buffet i den åbne pavillon ved poolen. Buffeten var suppleret med Bastrups livretter: Sushi til Mia, pasta til Stella og Sarina og is til Jens.

Gæsterne var en blanding af fastboende udlændinge og nuværende expats - som kom fra både øst og vest for Kandy.

Midt under festen dukkede Mexico op i form af fire musikere, som spillede. Ja, hvorfor ikke? Når den amerikanske buffet kan indholde japansk sushi, kan vi vel også synge med på spansk/mexikanske sange.

Børnene havde poolen for sig selv og hyggede sig gevaldigt. Fra venstre: Stella, Poppy, Sarina, Hamish og Peter.

Det virkede så fint med fest på dagen, på vores stamhotel, i pavillonen, hvor vi godt kan lide at være - omringet af de venner vi har her. Det var lige sådan, jeg ville have det.

Mia, 40 og Buddha

Jeg fylder 40 år i dag. "Og hvordan har jeg det så med det?" Dét spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg lå tæt på midnat og ventede på, at Jens skulle komme hjem fra Colombo. "Ok", tænkte jeg. "Alle dem jeg elsker er sunde og raske og glade". På den anden side "GISP. 40 år lyder alligevel af meget, meget mere end 30 et eller andet. Eller gør det?". "Ok, hvad vil jeg nå, og hvad vil jeg evt. ændre, når nu jeg træder ind i 40'erne?". Jeg har nogle ting jeg gerne vil, og nogle få ting jeg gerne vil ændre. Og så faldt jeg i søvn.
Da jeg vågnede i morges med fødselsdagssang og kiggede ind i øjnene på Jens og pigerne - og en halv meter høj Buddha i maghognitræ - tænkte jeg, at det absolut var fantastisk at fylde 40 år.

Her har I så min fødselsdagsgave. Jeg har døbt ham "Den smilende Buddha", for han har bare det mest dejlige og beroligende smil, jeg nogensinde har set en buddhafigur have. Jens mente, at efter vores tid her, vil buddhismen altid være en del af mit liv. Ikke som religion, men som filosofi. Om Jens så også mener, at han kan have en beroligende effekt på mig, skal jeg ikke kunne sige.

Under min løbetur, bl.a. forbi det lokale yogacenter stod der på deres udvendige tavle: "Thougth for today. When you are angry, a great deal of energy is used up and wasted. Use energy wisely". Ja, og det var så lige nøjagtigt én af de ting jeg ville arbejde med: Min utålmodighed. At bruge den konstruktivt. Jeg har forsøgt det i længere tid, men nu stod "løsningen" dér sort på hvidt. (Nå, så enkelt er det nok ikke)

Om lidt går pigerne og jeg ind og klæder os om, da vi skal til min fødselsdagsfest på vores lokale hotel, Citadel. Jeg har inviteret en flok mennesker, som jeg godt kan lide, og jeg glæder mig til at fejre dagen med dem.

På mandag letter flyveren med retning mod Danmark, hvor alle de mennesker vi holder af venter på at få besøg af os. Næste fredag står den på frokost med min elskede mor, som jeg for en gang skyld får helt for mig selv. Så ja, der er masser at glæde sig over - og være taknemlig over (som de dyrker meget at være her).

Nu er det så også kommet så vidt, at jeg sidder her og blogger om nogle af mine inderste tanker, men det er nu et bevidst valg.

Ifølge buddhismen skal man ikke søge. Man skal være åben og se, hvad der kommer til én. Med min smilende Buddha ved min side vil jeg med åbent sind vandre videre og se, hvad 40'erne byder....

Nå, festen kalder.

University of Peradeniya

Jeg har tilmeldt mig en kursusrække om religion på Peradeniya Universitet. Universitetet ligger lige uden for Kandy, på vej til Jens' arbejde. Kursusrækken udbydes under "Faculty of Art". Den første forelæsning hed "What is Religion?" og var uhyre interessant. Forestil jer at skulle drøfte hvad religion er i en forsamling med singalesere, hinduister, muslimer, buddhistiske munke, professorer og så et par "halvkristne" expats. Oplægsholderen - Dr. et eller andet - var heldigvis et meget åbent menneske og var helt med på, at vi expats spurgte til, om man ikke kunne forestille sig at være religiøs uden at have en religion, eller at cricket jo faktisk er en slags religion i Indien. Desværre sagde munkene ikke så meget. Nå, jamen, ja, jeg kommer vidt omkring under min ledighed her i landet. Herligt!
Jeg fandt ud af, at børn fra internationale skoler (og dem er der mange i landet) ikke må gå på universitetet, fordi det er et lokalt og offentligt universitet. Så det er derfor, at dem jeg snakker med har store børn gående på universiteter i Thailand, Indien, England etc. Der arbejdes fra regeringens side på en løsning med private universiteter for børn fra internationale skoler på Sri Lanka. Det lyder da som en start. Hvilket andet land vil ellers frivilligt sende "sine kloge hoveder" ud af landet i en ung alder?

Billedet er taget her til morgen og viser et af de mange smukke og gamle træer, som netop nu står i fuldt flor med deres flotte, store og gule blomster.

Blot lidt ekstra info:
PS. Universitetsparken har sin eget tempel.
PPS. Universitetet har et kollegium for kvinder og et kollegium for mænd.

Weekendtur til Mahatenne House

Mahatenne Houses veranda. Man kan nemt forestille sig, at det bedre engelske borgerskab i form af teplantageejeren/familien har siddet her og kigget ud over sin ejendom og teplukkerne.
Solnedgang fra verandaen. Smukt, ikke?

Vi har prøvet Bowlana House og Rangale House. Nu kom turen til Mahatenne House. Hvad snakker jeg om? Jeg snakker om at booke gæstehuse med få værelser til overnatning. Med i prisen får man mad, køkkenpersonalet og en tjener, som sørger for én. Som regel har man huset for sig selv, og fælles for alle tre huse er, at de ligger utrolig naturskønt i bjergene. Mahatenne har flere værelser, men vi var de eneste, som havde booket os ind i weekenden, så vi fik huset for os selv. Det vil sige, at vi kunne boltre os i poolen og på tennisbanen, lige som vi havde lyst.

Et af Mahatennes store plusser er adgang til "eget" vandfald. Vi gik ca. 10 minutter ned af en masse naturtrapper og endte ved dette smukke vandfald med dejligt rent vand, omend lidt køligt. Det var skægt og anderledes i forhold til alle poolsene.

Her er Jens og pigerne på vej ind under vandfaldet. Det var en hård omgang massage.

Tilbage til poolen, der havde vandrutschebane. Det har vi ikke tidligere set på Sri Lanka.

En dejlig og afslappet weekend med tid til fysiske aktiviteter, kortspil, snak og bare være til.

Papayaplanten/palmen

Kaffeplanten

Her ses nogle umodne (de grønne) bønner, modne (de røde) og udtørrede (de sorte) kaffebønner.