Mia, 40 og Buddha

Jeg fylder 40 år i dag. "Og hvordan har jeg det så med det?" Dét spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg lå tæt på midnat og ventede på, at Jens skulle komme hjem fra Colombo. "Ok", tænkte jeg. "Alle dem jeg elsker er sunde og raske og glade". På den anden side "GISP. 40 år lyder alligevel af meget, meget mere end 30 et eller andet. Eller gør det?". "Ok, hvad vil jeg nå, og hvad vil jeg evt. ændre, når nu jeg træder ind i 40'erne?". Jeg har nogle ting jeg gerne vil, og nogle få ting jeg gerne vil ændre. Og så faldt jeg i søvn.
Da jeg vågnede i morges med fødselsdagssang og kiggede ind i øjnene på Jens og pigerne - og en halv meter høj Buddha i maghognitræ - tænkte jeg, at det absolut var fantastisk at fylde 40 år.

Her har I så min fødselsdagsgave. Jeg har døbt ham "Den smilende Buddha", for han har bare det mest dejlige og beroligende smil, jeg nogensinde har set en buddhafigur have. Jens mente, at efter vores tid her, vil buddhismen altid være en del af mit liv. Ikke som religion, men som filosofi. Om Jens så også mener, at han kan have en beroligende effekt på mig, skal jeg ikke kunne sige.

Under min løbetur, bl.a. forbi det lokale yogacenter stod der på deres udvendige tavle: "Thougth for today. When you are angry, a great deal of energy is used up and wasted. Use energy wisely". Ja, og det var så lige nøjagtigt én af de ting jeg ville arbejde med: Min utålmodighed. At bruge den konstruktivt. Jeg har forsøgt det i længere tid, men nu stod "løsningen" dér sort på hvidt. (Nå, så enkelt er det nok ikke)

Om lidt går pigerne og jeg ind og klæder os om, da vi skal til min fødselsdagsfest på vores lokale hotel, Citadel. Jeg har inviteret en flok mennesker, som jeg godt kan lide, og jeg glæder mig til at fejre dagen med dem.

På mandag letter flyveren med retning mod Danmark, hvor alle de mennesker vi holder af venter på at få besøg af os. Næste fredag står den på frokost med min elskede mor, som jeg for en gang skyld får helt for mig selv. Så ja, der er masser at glæde sig over - og være taknemlig over (som de dyrker meget at være her).

Nu er det så også kommet så vidt, at jeg sidder her og blogger om nogle af mine inderste tanker, men det er nu et bevidst valg.

Ifølge buddhismen skal man ikke søge. Man skal være åben og se, hvad der kommer til én. Med min smilende Buddha ved min side vil jeg med åbent sind vandre videre og se, hvad 40'erne byder....

Nå, festen kalder.