Børnehjemmet er grundlagt i 1972 af Pastor Jacob Perera og hans svenske kone Anne Greta. Hjemmet er baseret på kristne principper. Over de sidste 30 år har hundredvis af hjemløse og underpriviligerede børn boet på Fridsro.
I dag bor her 61 børn (fra 9 måneder gammel til 40 år gammel) og 7 gamle. De gamle bor i "Elders Home", som er en slags ældrecenter. Ham på 40 år er blind og underudviklet. De fandt ham i junglen, da han var 10 år gammel. Dér har han tilsyneladende boet siden han var spæd.
Hjemmet betaler børnenes logi, mad, skole og senere uddannelse, indtil de er færdiguddannede og har fået job, så de kan klare sig selv.
Fridsro har bl.a. deres eget væveri, hvor lokalsamfundets kvinder er ansat og væver smukke tekstiler. Deres syværksted benytter tekstilerne til at sy duge, sengelinned, håndklæder, toiletpunge, tasker m.v.
Varerne sælges i Fridsros butik i Kandy by. Pengene fra salget går ubeskåret retur til børnehjemmet og børnene. Det var faktisk via et besøg i denne butik, at jeg blev bekendt med Fridsro og hele konceptet. Det var vores ven, præsten fra Skotland, som viste mig butikken. Siden har jeg handlet mange ting der.
Anne Greta døde for to år siden. I dag køres børnehjemmet af Jakob Perera, hans søn og en pastor.
Anne Greta døde for to år siden. I dag køres børnehjemmet af Jakob Perera, hans søn og en pastor.
Her er et billede fra væveriet.
Her er et billede fra Fridsro butikken i Kandy by. Det eneste sted på Sri Lanka, hvor man kan købe toilettasker. 20 kr for den største. Tekstilerne ses i baggrunden. Her ses sengelinned og duge.
Nu er jeg jo ikke det mest kristne menneske og havde derfor mine forbehold under rundvisningen, hvor jeg blev indviet i alle de ting, som Gud havde skabt og ville med dette hjem. Ikke desto mindre gør det dybt indtryk at snakke med mennesker, som i den grad helliger deres liv, tid, energi og hjerte i at tage sig af børnene. Fx kan jeg fortælle, at pastoren blev opsøgt af en af de tidligere børn fra hjemmet. Han var på vej til Colombo. Han snakker med pastoren og fortæller, at han godt kunne bruge lidt mønter til turen. Pastoren tømmer sin pung (jeg mener tømmer!) og siger, at Gud vil sørge for, at der kommer nye penge i den.
Du kan læse mere om Fridsro på http://www.fridsro.org/
Jeg har købt en del af deres varer, som jeg tager med hjem til april med videresalg til jer for øje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar