mandag den 9. marts 2009

En anderledes sammenkomst

Søndag aften var jeg inviteret til uformel kvindekomsammen. Eller det var, hvad jeg troede. Sammenkomsten havde dog snarere karakter af et feminist-møde, hvor dagsordenen tilsyneladende var at finde sammen om at arbejde for ligestilling på forskellige områder. Mødet var ustruktureret, og der var flere dominerende kvinder tilstede, der talte deres egne sager. Når så det er sagt, må jeg sige, at historierne på mødet i den grad var en øjenåbner for mig og samtidig gav mening til nogle af mine forundringer og oplevelser. Det skal siges, at vi var i alt 16 kvinder, og at disse repræsenterede alt fra rige husmødre over business-women til universitetslektorer (jeg var den eneste rigtige expat). Absolut interessante og spændende kvinder med intelligens og evner til at formulere sig.
De fortalte om utilfredsheden med, at kvinder SKAL bære sari, når de er på børnenes skole (der er her tale om offentlige skoler). Om diverse offentlige papirer, der skal udfyldes, men hvor der kun er plads til kvinders navn, mens mændene skal udfylde titel, firma etc. Om manglende kvinder inden for politik og bestyrelser. Manglende ligeløn etc. etc. De fortalte også om, hvordan de omgås og udnytter de mange uskrevne og skrevne regler for kvinder. Danske kvinder kan selvfølgelig nikke genkendende til problematikker som manglende ligeløn, men her er de altså bare mange, mange skridt bagud. Faktisk nævnte oplægsholderen (en universitetslektor, som havde undersøgt repræsentativitet af kvinder i politik), at Skandinavien var et foregangsland for dem.
Vi brugte en del tid til at diskutere påklædning, fordi der er så meget signalværdi i det her. Jeg har tidligere fået at vide, at der lægges mærke til, at jeg går med shorts og nederdele (som kun går til lige over knæet). Jeg går også med toppe, altså ærmeløse t-shirts. Alt andet er for varmt, synes jeg. Som sagt lægges der mærke til det, mens ingen tilsyneladende skænker det en tanke, at sari'en (når den bæres som "Kandyan styl") tillader at se et bredt stykke af mave og ryg (og det uanset mavens størrelse), mens benene totalt er dækket til. Sari'en er også rimelig dyb i sin udskæring både for og bag, men det mener de dækkes af sari'ens slør, som svinges over den ene skulder. Personligt synes jeg, at mange af kvinderne er flotte i deres sari'er, men jeg mener også, at sari'en er upraktisk, varm og... stopper udviklingen for kvinden. Her er jo ingen mode. Ingen "in-farver". Ingen "in-snit". Mændene har smart hår, smart tøj, mens kvinderne har sit hår flettet ned langs ryggen og er iført sari. Sari er derfor for mig at se en spejling af kvindernes plads i samfundet. Hun rokker sig ikke ud af stedet. Har det samme på, som for hundrede af år siden.
Hvad det endte med, skal jeg ikke kunne sige, men aftenen gav mange gode input, og jeg var glad for at være tilstede og høre udsagn fra nogle andre kvindetyper end jeg normalt oplever her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar