mandag den 23. marts 2009

Weekendtur til Mahatenne House

Mahatenne Houses veranda. Man kan nemt forestille sig, at det bedre engelske borgerskab i form af teplantageejeren/familien har siddet her og kigget ud over sin ejendom og teplukkerne.
Solnedgang fra verandaen. Smukt, ikke?

Vi har prøvet Bowlana House og Rangale House. Nu kom turen til Mahatenne House. Hvad snakker jeg om? Jeg snakker om at booke gæstehuse med få værelser til overnatning. Med i prisen får man mad, køkkenpersonalet og en tjener, som sørger for én. Som regel har man huset for sig selv, og fælles for alle tre huse er, at de ligger utrolig naturskønt i bjergene. Mahatenne har flere værelser, men vi var de eneste, som havde booket os ind i weekenden, så vi fik huset for os selv. Det vil sige, at vi kunne boltre os i poolen og på tennisbanen, lige som vi havde lyst.

Et af Mahatennes store plusser er adgang til "eget" vandfald. Vi gik ca. 10 minutter ned af en masse naturtrapper og endte ved dette smukke vandfald med dejligt rent vand, omend lidt køligt. Det var skægt og anderledes i forhold til alle poolsene.
Her er Jens og pigerne på vej ind under vandfaldet. Det var en hård omgang massage.
Tilbage til poolen, der havde vandrutschebane. Det har vi ikke tidligere set på Sri Lanka.
En dejlig og afslappet weekend med tid til fysiske aktiviteter, kortspil, snak og bare være til.

1 kommentar:

  1. Kære Mia og family

    Igen en god oplevelse at læse om, jeg fik helt lyst til en tur under vandfaldet.

    Dk lever fint op til foråret pt. vi har både regn, sne, sol og blæst - næsten på én gang. Forårsfarverne er godt fremme og det er ikke så ringe for humøret.

    De mest læste nyheder er Bengt Bentsen´s "svindel nr" med offentlige eller gaver fra privat virksomheder, en hed sag, mon ikke Fogh vidste det? Mon Fogh får posten som Nato top chef, er også noget som fylder?

    Hvornår kommer I til Danmark?

    Kærligst
    Elsebeth

    SvarSlet