mandag den 29. september 2008

Stellas oplevelser på Sri lanka

Det er rigtig dejligt et være her.

Men jeg savner alle vennerne og familien.

Indrani og Randith er meget søde og det er rigtig hyggeligt at være sammen med dem.

Her er meget smukt. jeg elsker at stå ude på tarassen i bikini og danse.

I er velkommen til at skrive en mail til mig på stella.bastrup@hotmail.com.

Jeg har fået RIGTIG MANGE venner her nede.

Det er dejligt med alle de pool´s.


SKOLEN
Skolen er en god skole.

Min lære er meget sød.

Mit y-fag (ynglingsfag) er: English,Math,Art, p-band(det er fløjtning)Topic(det er emne)Pe,drama,music,library.

Mit h-fag (hadefag) er: Computer,fransk,ekstra English,singhala/tamil, Swimming,Science.

P.S alle fagene står HER.

Vi har også lige været til skolens 10 årige fødselsdag. Hvor ALLE klasser havde en bod hvor man kunne købe noget.

Hilsen Stella

Victoria Golf & Country Resort

Søndag skulle vi ud i det blå og finde en golfbane til morfar, som kommer til jul. Det lykkedes. Vi fandt et vidunderligt, smukt og stille sted kun 50 minutters kørsel fra Kandy: Victoria Golf & Country Resort http://www.srilankagolf.com/html/default2.htm

Her kan man spille tennis, ride på heste og ponyer, spille golf, gå lange ture, se vand og palmer og ikke mindst bade i poolen. Vi valgte at få en frokost, bade i poolen, se os lidt omkring, og Jens fik en omgang massage. Hele hans overkrop inkl. hovedbund var smurt ind i olivenolie.
Vi mødte Watsons (en skotsk familie fra Kandy) på stedet. På billedet ser I Sarina og Stella i poolen, og de voksne i skyggen ved liggestolene. Pigerne sluttede dagen af med en times ridning i området. De fik nogle smukke naturoplevelser på hesteryggen og måtte tage sig i agt for aber, som sad i træerne og kastede kokosnødder efter dem. Luksus-søndag for krop og sjæl.

søndag den 28. september 2008

Skolens 10 års fødselsdag

I går, lørdag den 27. september 2008, var vi på skolen fra kl. ca. 9 am til 1 pm. Skolen fejrede sin 10 års fødselsdag. Det var på forhånd aftalt, at hver klasse sammen med sin klasselærer skulle stå for en bod. Stellas klasse skulle sælge søde sager i form af sri lankansk slik, kager m.v. Stella havde en af Indranis kager med, der minder om sri lankas svar på brunsviger. Sarinas klasse skulle sælge drikkevarer. Sarina valgte at have frugt-smoothies med. Sarina skulle være i tatoveringsboden sammen med nogle klassekammerater og sin art-lærer.

Fødselsdagsfesten kører på samme måde hvert år, og indtjeningen fra boderne går til velgørenhed. I år skal pengene gå til et af byens hospitaler. Skolen kunne godt selv trænge til en kærlig hånd og nye ting, men traditionen er, at pengene går ubeskåret videre.

Det hele foregår i skolegården mellem de tre bygninger: Infant School, Junior School og Senior School. Midt i skolegården står et kæmpe træ, som både er skulpturelt og smukt at se på, og som samtidig giver skygge hele dagen.

Billeder - med tekster - fra dagen:
http://picasaweb.google.com/mia.bastrup/CISKandys10RsFDselsdag#

onsdag den 24. september 2008

Mine løbeture

Det er ikke nemt at løbe her i byen. Terrænet er ujævnt (huller op til 20 cm dybde) og snoet. De veje som går lige ud og uden for mange stigninger er veje fyldt med biler og busser (cykelstier og fortov eksisterer ikke her). Så jeg holder mig til vejene som fører til kvarterer og boliger. Ja, der er faktisk mere tale om stier i vores forstand, for to biler kan knap og nok passere hinanden på disse veje. Jeg løber i en radius på 5 km fra vores bolig på disse stier, som er meget ujævne og med mange bakker. Det fungerer fint, og jeg nyder hver eneste tur.

Det eneste minus ved løbeturerne er alle de løse hunde, som løber mig i møde. Jeg er en dårlig hundekender og kan ikke skelne mellem gøen og haler, der vifter den ene eller anden vej, så jeg er generelt bange for de kræ. På en 5 km tur vil jeg typisk møde 30-50 løsgående hunde på vejen og i indkørslerne.

Det skal lige fortælles, at jeg har endnu ikke mødt eller set en anden løber. Jeg mødes med smil og let hovedrysten eller forundring. Den vesteuropæiske kropsdyrkelse og -kultur kan - efter sigende - virke stødende på og misforståes af singaleserne. Det føler jeg nu ikke.

Det kan ikke betale sig at løbe ved 7-tiden, når pigerne er hoppet ind i bilen og køres til skole. Der er alt for meget trafik på dette tidspunkt. Så jeg løber typisk ved 8-tiden, hvor trafikken er mindsket, og varmen endnu ikke for høj.

Hvis jeg løber tidligere, kan jeg lugte deres morgenmad (rice and curry). Ved 8-tiden er det mere lugten af affald, som brændes af i vejkanten - og blomsterne. Jasminen dufter igennem.

De mange dyr møder jeg også på turerne. Frøerne, aberne, sommerfuglene og fuglene.

PS. Jeg løber i højre side af vejen - pga. højrekørsel.

Vejret

Hvordan er vejret hos jer, spørge mange. Det korte svar: "Foreløbigt har det været pragtfulgt med sol hele dagen og nogle gange regn om natten. Termometeret viser typisk 20-25 grader om morgenen og 34 grader C om dagen og lidt mindre om natten".

I det lange svar afsløres, at vejret kan være ustabilt og regnfulgt:
På grund af Sri Lankas beliggenhed nær ækvator er temperaturen næsten ens året og dagen igennem. Vandtemperaturen i Det Indiske Ocean ligger konstant på 27 grader C.
Her tales ikke om årstider. Her tales om regntid eller ikke regntid. Sydvestmonsunen (maj-juli) giver store mængder regn på øens sydvestkyst, mens nordøstmonsunen (nov.-jan.) betyder regn på nordøstkysten. Da Kandy ligger mellem de to geografiske områder får vi - efter sigende - glæde af begge monsuner; det vil sige, at det regner her i byen vinter- og sommermåneder. Vi er altså ankommet midt i ikke-regntiden.

I Kandy (500 m.o.h.) er årets middeltemperatur 24,8 grader C, og byen har i gennemsnit 151 regndage.

Man kan komme op til teplantagerne her i højlandet i ca. 1900 meters højde, og her er væsentligt koldere (gennemsnitligt 15,5 grader C).

tirsdag den 23. september 2008

Borgerkrigen

Borgerkrigen mellem regeringen og de Tamilske Tigre mærker vi ikke meget til i hverdagen, selv om fronten er mindre end 200 km fra hvor vi bor. Og så alligevel mærker vi den indirekte, fordi veje, infrastruktur, skoler etc. er i så dårlig stand, fordi regeringen bliver nødt til (?) at spendere penge på bekæmpelse af Tigrerne. Der er også vagter overalt - foran vores hus, i butikkerne (de åbner dørerne for de handlende), ved turistattraktioner etc. Der er nogle enkelte checkpoints i byen hvor der står soldater med maskinpistoler, og der er meget fokus på efterladt bagage. Vi får bl.a. uopfordrede sms om hvor vi skal ringe hen, hvis vi ser noget usædvanligt. Maiden fortæller, at hun bliver kropsvisiteret jævnligt, før hun stiger på bussen om morgenen.
I lørdags var vi sammen med bl.a. en englænder, som arbejder for en humanitær organisation ved fronten. Når man snakker med ham, tegner der sig et helt andet og trist syn af borgerkrigen. Der er virkelig tale om en krig med alt hvad det indebærer af sult, terror, mafia og andre elendigheder. Det han fortalte - og hans kropssprog, mens han fortalte - gjorde indtryk.

Vi har fået visa og vores ting

Så lykkedes det at få visa og dermed lov til at få de ting, som vi har sendt fra Danmark. Tingene blev hentet på Bakkevænget onsdag den 27. august og har efter en flyvetur hertil dagen efter befundet sig hos Colombos toldmyndigheder. De ville først frigive dem, når vi havde fået visa. På et tidspunkt hed det sig, at Jens skulle de ca. 3 timers kørsel frem og tilbage til Colombo for at hente tingene. Men det behøvede han ikke, og nu er de her altså - en lille måned senere.

Det drejer sig om en printer, støvsuger, kaffemaskine, en køkken- og røremaskine, kaffe og -filter, rugbrødsblandinger, lakridser, lidt tøj, lys og fyrfadslys, mit malergrej og alt pigernes legetøj. Pigerne var ellevilde i går aftes.

Den første kasse Jens åbnede lå der en uldsweater og et par cowboybukser øverst. Hm, noget malplaceret, kan vi godt se nu. Her skal nok blive koldere, og vi skal en tur højere op i bjergene på et tidspunkt, men vi har alligevel for meget varmt tøj med (tror vi lige nu).

Det ser ud til, at toldmyndighederne har haft åbnet nogle af kasserne og kigget godt og grundigt på dem. Både procedurerne for forsendelsen, ventetiden samt det, at kasserne har været åbnet hænger sammen med borgerkrigen og indsmuglingen af våben til landet.

søndag den 21. september 2008

Projektet

Bloggen skal retfærdigvis indholde indlæg om det, som er årsagen til, at vi er her: Vandforsyningsprojektet i Kandy.

Jeg har nu været på projektet i 14 dage, og er ved at få en ide om hvad det hele går ud på. Mit firma, MT Højgaard A/S, har en kontrakt på at udføre et anlæg der kan levere drikkevand til ca. 33.000 husstande. Disse husstande er placeret på et område der er ca. 25*40 km, og beliggende syd for Kandy.
Vandet hentes ved at bygge 3 dæmninger over nogle floder hvorved der skabes en mindre kunstig sø. Søen sikrer at man også kan skaffe vand i tørre perioder hvor der ikke er så meget vand i floden. Derudover hentes der også vand fra en enkelt boring (brønd).

Fra floden pumpes vandet op i nogle ret avancerede renseanlæg hvor vandet renses ad mange omgange. Først sorteres store grene, malerspande, de største døde dyr og andre lækkerier fra. Derefter tilsættes forskellige kemikalier der får urenhederne i vandet til at samle sig i klumper så de nemmere kan fjernes. Endelig tilsættes klor for at desinficere vandet hvorefter det er drikkeklart. Det er samme princip man anvender over hele verden, også i mange lande i Europa.


Fra de 3 renseanlæg pumpes vandet i nogle ret kraftige rør, (typisk 300 mm i diameter) rundt til ca.30 vandreservoirer (vandtårne) beliggende på de højeste punkter i landskabet.


Fra vandreservoirerne løber vandet i mindre rør ned til de mange huse.

Kontakten er en totalentreprise, dvs. at man ikke alene bygger anlægget, men man dimensionerer, tegner og beregner det også. Projektet startede i efteråret 2006 og vi forventer at være færdige midt på sommeren 2009. Der er pt. beskæftiget ca. 60 funktionærer og 1400 timelønnede medarbejdere på projektet. Når vi når på den anden side af jul vil dette tal blive noget reduceret.

torsdag den 18. september 2008

Supermodels i C.I.S' skoleuniform

...og med håret sat op med sorte hårbånd, som det er foreskrevet i skolens regulativer.

Sri Lanka - here we come

Billedet er taget lige før afrejse fredag den 5. september 2008. Mens billedet blev taget tænkte vi: "Nu har vi snakket og tænkt længe nok - nu gælder det - afsted!". Følelserne på dette tidspunkt kan jeg ikke redegøre for. Der var mange følelser på spil.

Stellas skema/timetable

Year 3I.
Mødetid: Hver dag kl. 7.35-13.15.

Mandag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Science = Natur og Teknik.
9.30-10.30: English.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: PE=Gymnastic*
11.50-12.50: French/Extra English
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)
13.30-14.30: Netball = After School Activity
*De skal skifte t-shirt under dette fag, og går ikke i bad.

Tirsdag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Science = Natur og Teknik.
9.30-10.30: English.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: Maths.
11.50-12.50: Topic = emnefag.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)

Onsdag:
7.35-8.30: Reading og registration.
8.30-9.30: English.
9.30-10.30: Computer.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: Maths.
11.50-12.50: Art.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)

Torsdag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: English.
9.30-10.30: Maths.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: Drama.
11.50-12.50: Swimming.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag).
13.30-14.30: Homework Club = lektiecafé, mens Sarina går til Junior Choir = kor (=After School Activity)

Fredag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Maths.
9.30-10.30: Sinhala/tamil/Extra English.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: Topic=emnefag.
11.50-12.50: Music and library.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)

Sarinas skema/timetable

Year 5C.
Mødetid: Hver dag kl. 7.35-13.15.

Mandag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Maths.
9.30-10.30: French/Extra English.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: English.
11.50-12.50: PE=Gymnastic*
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)
13.30-14.30: Lektiecafé (her sidder man ved hver sit skrivebord og laver lektier = "dødedans", kalder Sarina det = kedeligt! = After School Activity, mens Stella går til netball)
*De skal skifte t-shirt under dette fag, og går ikke i bad.

Tirsdag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Science = Natur og Teknik.
9.30-10.30: Computer.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: Swimming.
11.50-12.50: Swimming.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)

Onsdag:
7.35-8.30: Reading og registration
8.30-9.30: Music and Drama.
9.30-10.30: Topic = emnefag.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: English.
11.50-12.50: Maths.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)

Torsdag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Maths.
9.30-10.30: Science.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: English.
11.50-12.50: Sinhala/tamil/Extra English.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag).
13.30-14.30: Junior Choir = kor (=After School Activity)

Fredag:
7.35-8.00: Reading og registration (hver dag)
8.00-8.30: Assembly Junior School (= samling hver dag undtagen onsdag)
8.30-9.30: Art.
9.30-10.30: Maths.
10.30-10.50: Break.
10.50-11.50: English - spelling and literature.
11.50-12.50: Topic=emnefag.
12.50-13.15: Pack and write next days homework (hver dag)

Singaleserne ryster på hovedet

Både pigerne og Jens har oplevet singaleserne gøre denne karakteristiske glidende hovedbevægelse fra side til side, mens de snakker med dem. For os kan det hurtigt opfattes, som om de ryster på hovedet af det man siger, eller at de er uenige, men det betyder "ja" eller "enig".

I metaforen "Kulturens isbjerg" tredeles kulturen: Fra oven Adfærd - så Normer - og nederst Værdier.
Adfærd: Fysiske udtryk, genstande, adfærd - Det synlige.
Normer: Systemer, strukturer - Det usynlige.
Værdier: Mening, tro, antagelser, som tages for givet - Det ubevidste.

Jeg er spændt på, hvor langt ned ad isbjerget vi vil bevæge os under vores liv her. Pigerne kommer nok tættest på at opleve normer og værdier, fordi de i den grad er i mindretal og blot må følge med i deres kammeraters leg og hverdag og adfærd. For Jens er der tale om en delvist tilpasset kultur, fordi de halvvejs møder ham, hvor han er. For mig er det nærmere en kunstig kultur, som hverken er deres eller min, fordi mine omgivelser næsten helt tilpasser sig det, de tror og får at vide, at jeg ønsker (jeg tænker på herhjemme i huset). Foreløbigt består mit møde med singaleserne i at mødes med dem i forretningerne, hvor jeg er kunde, og de gerne vil have mig til at købe.

Generelt er vores indtryk, at høflighed og tålmodighed er nøgleordene, når man omgås de lokale. At hidse sig op nytter intet, for det skaber ingen respekt om ens person - tværtimod. Jeg har mærket det på egen krop, for de er så laaaaaaangsomme om at ekspediere. I detailforretninger skrives der en regning i et hæfte med tre lag papir. Det skrives stille, roligt og sirligt. I supermarkeder har de kasseapparater, og halvdelen af stederne også en håndscanner, men for det meste står de og slår flercifrede tal ind på apparatet. Ikke som derhjemme, hvor varen ryger hen over en scanner i en fart.

Nå, men det har jeg allerede vænnet mig til, og jeg har jo alverdens tid, så jeg venter bare og smiler, som man skal her. Og det giver faktisk en god dag.

søndag den 14. september 2008

Flora og fauna


Hm, flora kan jeg ikke sige så meget om. Her er ufatteligt grønt og smukt. Hvilke træer og buske vi præcist har i haven og omkring os ved jeg ikke. Der er kaneltræer. Der er andre træer, som giver olier, som bruges i madlavningen. Det interesserer mig ikke så meget.

Dyr interesserer mig egentlig heller ikke, men der er bare det ved det, at her lever vi temmelig tæt på alt muligt kravlende, flyvende og larmende, så jeg kan ikke undgå at vide lidt om de kære væsner.
Jeg har nævnt vores to hunde (det er Tina, som I ser på billedet) og elefanter, som der er mange af her på øen, også vilde elefanter og mange der benyttes som arbejdselefanter i junglens utilkommelige arealer. Aber er her også masser af, men vi ser dem mere på afstand, da vi har hunde (hunde holder dem på afstand, har vi fået fortalt). Det skal vi være glade for, for de tager alt, hvad der ligger udendørs (solbriller, mobil, sko etc). De kan også finde på at gå ind i husene gennem åbne døre. Aberne er meget interesseret i nogle af frugterne på træerne, så engang imellem kastes der krudt efter dem, som giver lyde som om der skydes på dem.
Og så de kære firben. Ih, guder, hvor er der mange af dem. Overalt. Stella og jeg skreg forleden morgen, da vi åbnede cornflakespakken og et af de større firben hoppede op ad den. Siden er alt vores mad kommet i plastikbokse med tætsluttende låg. Her kaldes de "the good guys", da de spiser insekter og ikke gør os mennesker noget.
Her i og omkring huset har vi mange orme. Føj, siger jeg bare, men de efterlader da hverken slibrige spor (som dræbersnegle) eller smitter med noget.
Og myggene. Ja, mygstik har vi overalt. Malaria kender de andre expat ikke til, men af og til hærger her en Dengue-virus forårsaget af nogle myg. Influenza-agtigt skulle det være. Det vi gør, er at lukke vinduer og døre sidst på eftermiddagen, ved fire-tiden, og indtil kl. 20. Pigerne sover under moskitonet, og nogle af vinduerne har også moskitonet for.

I dag baskede Jens en kæmpe-bille-agtig-flue ud af stuen. Hold da op en stor en. Ud til papagøjerne med den.

Ja, sådan er her - levende og naturligt!

Det hedder vi

Det kaldes og kalder vi os selv herude:
Expat - kommer fra expatriate og betyder udstationeret person og egentlig også landsforvist.

Spouse - a person's partner in marriage. Synonymer: better half, married person, mate, partner.
Stella og Sarina kaldes bare ved navn.

Jeg tiltales "Lady" eller "Mam", men mest "Madam". "Goodmorning Madam", siger de i butikkerne til mig. Stella gør grin med måden de siger det på, fordi det ofte er mænd, som siger det med en dyb stemme og med tryk på både Ma og dam.

Jens er "Sir" eller "Master".

Skolen og pigerne

Første skoledag på Colombo International School Kandy var for Stella og Sarina en af de ting, som de havde set frem til med både glæde og nervøsitet. Vi har snakket meget om det hjemme. Skulle de mon have madpakke med? Hvor mange børn er der i hver klasse. På skolens hjemmeside http://www.cis.lk/kandy_branch/index.htm havde vi tjekket uniformerne, og Sarina noterede sig, at der på billederne ikke var andre lyshårede.

Mandag ringede vi til skolen og fik en aftale om test om tirsdagen kl. 9 am. Tirsdag mødte pigerne og jeg op og de blev - alene - fulgt op i skolens bibliotek, hvor de ved hvert deres bord med god afstand blev sat og skulle løse 3 siders skriftlig test i engelsk og matematik. De fik en times tid og klarede begge testen godt i matematik, mens deres engelsk afslørede, at det ikke er deres moderssprog eller hovedsprog. På baggrund af testen blev det besluttet, at Stella skulle gå i Year 3 (klasse 3I), mens Sarina skulle gå i Year 5 (klasse 5C). Pigerne samlignede med danske klassetrin, hvorfor Stella blev glad og Sarina skuffet. Aldersmæssigt er pigerne nogle af de yngste i deres klasser.
Herefter var det "godkendelse" hos skolelederen, betaling, køb af skoleuniformer, hvide sko og sokker og afhentning af bøger. Under afhentningen af bøgerne viste det sig, at begge piger skulle have fransk og singalesisk. Dette bad jeg dog straks skolen om at ændre til ekstraundervisning i engelsk. Oplysninger af mere indholdsmæssig og pædagogisk karakter samt om skema m.v. var der ikke. Så jeg spurgte løs til højre og venstre.

Nervøsiteten onsdag morgen var stor. Jeg har aldrig tidligere set pigerne sådan i ansigterne. Nærmest stenede og med et unaturligt smil. Jeg fulgtes med Sarina til hendes klasseværelse, hvor jeg hilste på klasselæreren og vinkede farvel til hende. Herefter fulgtes jeg med Stella til hendes klasseværelse og -lærer nedenunder. Her blev hun budt velkommen med klap fra alle de andre. Efter en halv time blev jeg venligst henvist til forkontoret i administrationsbygningen, hvor jeg tilbragte resten af dagen til kl. 1 pm uden pigerne. Men de smilede begge stort, da jeg hentede dem og det har de gjort siden. Lektierne er mange - især for Sarina, og det er svært, når alt foregår på engelsk og det går så stærkt, og alt er så anderledes. Måske er det værst for Sarina, for hun forstår, hvad hun ikke forstår, mens Stella tager det hele forfra.

Af mere faktuel art - og til alle mine veninder, som er klasselærere - kan jeg fortælle:
De er tæt på 30 elever i hver af pigernes klasse.

Infant:
Year 1 = 5- 6½ år
Year 2 = 6½ - 7½ år
Junior School:
Year 3 = 7½ - 8½ år
Year 4 = 8½ - 9½ år
Year 5 = 9½ - 10½ år
Senior School:
Year 7 til 13
Sarina og Stella går begge i Junior School, altså den samme bygning.

Skoleåret er inddelt i 3 "terms":
First Term: August til december.
Second Term: Januar til april.
Third Term: April til juli.

Ferier og helligdage:
Mid Term holiday i oktober (det er ikke efterårsferie, for de har jo ikke noget efterår!)
Fri alle dage, hvor fuldmånen ligger på en hverdage.
Helligdage i forbindelse med diverse "festivals" (ved ikke helt hvad det går ud på).
En længere holiday mellem second og third term (det er ikke påskeferie, for det fejrer de ikke).

De møder kl. 7.30 am og får fri kl. 1.15 pm. De kører stort set uafbrudt undervisning fra 8 til 10.30. Nogle gange siger læreren bare, "så tager I de andre bøger op", og så har de et nyt fag, fortæller Sarina. Kl. 10.30 er der en halv times spisepause. Så kører de på indtil kl. 13.10 igen kun med 5 minutters pause. Nogle gange i pauserne går de - i række - fra et klasseværelse til et andet fx musiklokalet. Når de går skal det være på række og med bluserne i shortsene og hænderne på ryggen, tror jeg nok det er. Klasserne får point for at gøre det bedst og ordentligt. Ingen mobil eller andre gadgets. Håret sat op og ingen smykker. Og så skoleuniformen selvfølgelig. Røde shorts og hvide t-shirts med skolens logo og navn. Hvide sko og hvide ankelstrømper (der er også henvisninger til, hvordan strømperne skal være). I gymnastik og under nogle andre aktive timer skifter de den hvide trøje ud med en gul, fordi de begge går i det "Yellow house"; aktivitetshus (har intet med SFO at gøre).

Madpakken ligger hele dagen i skoletasken. Rugbrød har de af gode grunde ikke med, så det bliver til hjemmebagte gulerodsboller med skiveskåret kød (da pålæg ikke findes her) og så frugt og nødder.

Skolen styrer "After School Activities" - et ugeprogram, hvor de kan vælge mellem forskellige sportsgrene og kreative aktiviteter. Stella har valgt Netball og Sarina har valgt Junior Kor. Mens Sarina er til kor, går Stella i Homework Club (lektieklub) og vice versa. De dage hentes de kl. 2.30. Nogle af sportsgrenene, som pigerne gerne ville følge, ligger om morgenen kl. 6.45 - 7.45 FØR skolen, men det blev vi enige om, var lige tidligt nok. Der er ca. 20-30 minutters kørsel til skolen.

Det her med skolen er det vigtigste for os alle fire, for det fylder det meste af pigernes hverdag herude og det bliver kun godt, hvis det fungerer for dem. Så...godt begyndt er halvt fuldendt, siger vi.

mandag den 8. september 2008

Supermarkedet

Grøntsagsafdelingerne ser noget anderledes ud end hjemme. Køledisken fylder ingenting. Dybfryseren heller ikke. Kolonialvarerne er en junglen. Lokale varer koster ikke meget. Det gør importvarerne til gengæld. Nutella 25 kr. En liter mælk (uden sukker!) koster 5 kr. Ris, nudler, kolonialvarer, te etc koster under en femmer. Så generelt er det billigt at handle.

Møntfoden hedder ruppee. 100 ruppees = 5,30 kr.

Kødafdelingen byder på fisk til ingen penge, kylling, oksekød og måske svinekød. Det koster ikke så meget.

Og så lige en lille ting: Der er mere personale end kunder i butikkerne, føler jeg.

Når jeg handler foregår det sådan her:
Jeg køres til supermarkedets dør. Indenfor
er der en dreng, som kører min vogn og tager de ting ned fra hylden, som jeg læser op. Følges jeg med en mand, hjælper drengen mig ikke. I grøntsagsafdelingen vejer og pakker de de grøntsager, som jeg beder om. Dernæst er der en tiende person
som tager tingene på transportbåndet og i poser, mens det bliver slået ind af den tolvte hjælper. Herefter tager det trettende personale og kører vognen med varerne ud til driveren, som henter mig ved døren og læsser bagagerummet. Jeg betaler ved kassen og drikkepenge.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige om det. Det er selvfølgelig luksus. Det føles umiddelbart ikke forkert, for de er så mange ansatte, og de vil åbenlyst gerne have noget at lave. Den eneste som føler det akavet er vist mig, som ikke aner, hvor jeg skal gøre af mig selv, og hvilken mimik jeg skal benytte.

Folkene omkring os...


er stort set alle tamilere eller singalesere. Meget venlige og smilende. Der bor ca. 20 mio på øen. De ca. 70% er singalsere, 10-15% er tamilere og resten er burghere (gamle indvandrere fra Holland), ca. 2.000 veddaer (dvs. den oprindelige befolkning) etc.

Uden for er to hunde. Vi troede egentlig kun, at vi skulle fodre én hund, Tina, men hun har åbenbart opstøvet en legekammerat, Lucky. Nå, men så er de to om rotterne og andet uvelkomment kryb.

Inden for har vi Indrani. En sød kvinde på 49 år, på ca. 110 cm med str. 32 i sko. Hun kan ikke nå knapperne i emhætten, og rengøringen strækker sig til 140 cm. Men hun er tilsyneladende effektiv, arbejder struktureret og siger lige ud, hvad hun mangler for at gøre det godt. Så det tegner foreløbigt rigtig godt.

Og så til nøglepersonen, driveren Ranjdt. En lille, smilende mand med ordene "You know?" i hver sætning. Han ved tilsynelandende alt om Kandy. Kender butikkerne, deres udvalg og gaderne. Hans kendskab er vi afhængige af i øjeblikket.

Huset


Huset vi bor i ligger ca. 3 km fra Kandy centrum. Det ligger højt og med en fantastisk udsigt ud over junglen og en flod, som jeg endnu ikke ved hvad hedder. Der er naboer forholdsvis tæt på, men sådan føles det ikke, fordi vi bor i etager her på bakketoppen. Huset er gigante stort. Der er værelser i kælderen. Der er stueplan med stue, spisestue, køkken, gæsteværelse, gæstebadeværelse og vaskerum. Ovenpå førstesal med kontor, værelse til hver af pigerne, deres badeværelse (en balsal) samt masterbedroom med walkincloset og badeværelse.

Det er seks år gammelt, men bygget i kolonialstyle og bygget og indrettet med udelukkende gamle døre, skabe, kommoder etc. Meget hyggeligt. Midt i huset er en slags atriumgård med beplantning. Udsigten fra alle vinduer er grøn, grønnere, grønnest. Også fra toiletterne.

Ulemperne ved huset er netop de gamle skabe og døre etc., som hverken kan åbne eller lukke, nogle har heller ikke greb. Upraktisk, konstaterer praktikeren. Kræver tålmodighed og energi, siger maiden.

Summa summarium; huset kan vi ikke klage over. Nu gælder det bare om at indrette det - og gøre det rent - så vi føler os hjemme.

PS. Det bedste - internetforbindelsen er trådløs og fungerer perfekt!

søndag den 7. september 2008

Auyobowan Sri Lanka, Kandy!


Auyobowan - udtales Ai'jo'bo'van og betyder "hej/goddag, gid du må få et godt og langt liv". Sådan må min blog om Sri Lanka da indledes. Auyobowan fra mig til alle jer. Auyobowan fra mig til Sri Lanka og vice versa. For nu er vi her, alle fire, sammen, på den ø i Det Indiske Ocean, som vi siden april har vist, at vi skulle bo på i 1-2 år. Selvvalgt. Målet er fælles oplevelser. Midlet er en udstationering via min mands arbejde.

Det tog et lille døgns tid at rejse herud. Fra Billund kl. 10.50 - fra Frankfurt kl. 15.05 og direkte til Colombo. Rejsen på de ca. 10 timer gik fint. Flyet - et af de større - var ikke fyldt op, så pigerne fik mulighed for at ligge ned og sove. Vi fløj med SriLankan, og stewardesserne var i sarong med bare maver, mørke, smilende og servicemindede. En forsmag på vores nye liv.

Vi landede i Sri Lankas hovedstad kl. 01 og skruede urerne 3½ time frem til lokaltid. Kl. ca. 08 kørte vi op foran huset, som vi bor i nu. Køreturen fra Colombo til Kandy er kun på ca. 100 km, men vejene er af en tilstand og bredde, som gør det til en 3 timers køretur. For første gang i sit liv blev Stella køresyg af alt det bumperi og slingren. Det skal lige fortælles, at Jens har kørt turen tidligere i år med en anden chauffør, og efter hans oplevelse kørte vores chauffør lempeligt. Vejene er altså dårlige og deles af alt fra fodgængere, biler, busser og elefanter - og et enkelte par modige cyklister. Heldigvis så vi da en elefant midt på vejen - og dens efterladenskab. Sri Lanka er bare dejligt anderledes ved alt. Jeg kan i skrivende stund ikke finde mange ligheder med Danmark.