Borgerkrigen

Borgerkrigen mellem regeringen og de Tamilske Tigre mærker vi ikke meget til i hverdagen, selv om fronten er mindre end 200 km fra hvor vi bor. Og så alligevel mærker vi den indirekte, fordi veje, infrastruktur, skoler etc. er i så dårlig stand, fordi regeringen bliver nødt til (?) at spendere penge på bekæmpelse af Tigrerne. Der er også vagter overalt - foran vores hus, i butikkerne (de åbner dørerne for de handlende), ved turistattraktioner etc. Der er nogle enkelte checkpoints i byen hvor der står soldater med maskinpistoler, og der er meget fokus på efterladt bagage. Vi får bl.a. uopfordrede sms om hvor vi skal ringe hen, hvis vi ser noget usædvanligt. Maiden fortæller, at hun bliver kropsvisiteret jævnligt, før hun stiger på bussen om morgenen.
I lørdags var vi sammen med bl.a. en englænder, som arbejder for en humanitær organisation ved fronten. Når man snakker med ham, tegner der sig et helt andet og trist syn af borgerkrigen. Der er virkelig tale om en krig med alt hvad det indebærer af sult, terror, mafia og andre elendigheder. Det han fortalte - og hans kropssprog, mens han fortalte - gjorde indtryk.