Lørdag morgen tog jeg af sted til galleriet for at sætte collagerne op. Dét var der heldigvis en rutineret handy-mand, som havde fuld styr på, så jeg mødtes med Jens og pigerne til frokost og shopping i byens svar på Magasin. Efter shopping tog vi til pool side på hotellet inden omklædningen. Klokken lidt i 18 steg vi ud af tuk-tuken foran galleriet.
Det var altså helt underligt at se sine collager sådan udstillet. Desværre har galleriet jo selvfølgelig hvide vægge, hvilket ikke er den optimale baggrund for de hvide rammer i collagerne, men anyway, det så godt ud.
Langsomt kom flere og flere gæster, venner, bekendte, ukendte, som snakkede på kryds og tværs. Og heldigvis købte nogen af dem også.
Udstillingens karakter og indhold er tilsyneladende atypisk, for der var forbavselse over mediet (collage) blandt gæsterne, og tre aviser har skrevet større artikler om udstillingen. Journalisterne åd, som forudset, vores overskrift om "Closet Artists" (=skabskunstnere). Jeg er ikke selv for vild med den, da den kan læses som om, at vi har lukket os inde med vores kunst, fordi vi er flove over den. På den anden side, kan jeg godt se, at Layla og jeg repræsenterer en atypisk gruppe af kunstnere (vi kalder os jo ikke engang kunstnere), som er svære at benævne. Så I invitationen skrev vi Closet Artists, og det blev også overskriften i den ene avis. Den anden avis (se link nedenfor) slår lidt på det med, at vi er kvinder og mødre, og at landet trænger til flere kvindelige kunstnere.
Her ses Layla og jeg. Super sød kvinde, der laver nogle fantastisk flotte skulpturer, synes jeg.
Søndag eftermiddag, da vi tjekkede ud af hotellet, blev dørmanden (som normalt står og smiler lige så sødt og formelt i sin hvide galla-agtige uniform) lige lidt forfjamsket og udbrød: "Madam, du er da i avisen i dag!?!", hvorefter han løb ind og hentede artiklen, så jeg kunne se den. I mellemtiden kunne Jens så selv pakke bilen.
Søndag eftermiddag, da vi tjekkede ud af hotellet, blev dørmanden (som normalt står og smiler lige så sødt og formelt i sin hvide galla-agtige uniform) lige lidt forfjamsket og udbrød: "Madam, du er da i avisen i dag!?!", hvorefter han løb ind og hentede artiklen, så jeg kunne se den. I mellemtiden kunne Jens så selv pakke bilen.
Vi fik hilst på en helt anden del af Sri Lanka, end vi ellers kommer i kontakt med. Det hele var sådan lidt surrealistisk og uvirkeligt. Lørdag sent krøb pigerne under deres dyne og fik en ordentlig godnat- og tak-knuser af mig, da de begge dels har hjulpet mig undervejs med billederne og dels har støttet mig hele weekenden igennem. Jo, det var en dejlig, anderledes og sjov weekend.
PS. Udstillingen varer til den 8. november. P.t. har jeg solgt 9 collager af en værdi til Rs. 200.000 (ja, det lyder af rigtigt mange penge, når det opgives i rupees, men I skal lige dividere med to og trække et nul fra, så er beløbet knap så højt). Jeg er ovenud tilfreds og glad.
Tag med på udstillingen:
Den ene af avisartiklerne, The Sunday Times:
Godt gået - jeg er stolt over at kende dig :-) Knus Hanne
SvarSletTak, søde - og i lige måde.
SvarSletJamen Mia. Det er jo det pureste blær. Way to go :-)
SvarSletHej mia.
SvarSletSe lige kommentar under stykke om Fridsro. og....stort tillykke med din udstilling.
Knuz til jer alle fra Mette Rugholm