Kvalitetstjek på varer på børnehjemmet FRIDSRO

Tidligere på bloggen har jeg fortalt om Fridsro, børnehjemmet her i Kandy (http://bastrupssrilanka.blogspot.com/2009/03/fridsro-brnehjem-lidt-uden-for-kandy.html). Siden dengang er der sket det, at Nyborg Kommune har godkendt, at institutionen for voksne fysisk og psykisk handicappede i Nyborg, Nyborgværkstedet, bruger penge på køb af varer fra Fridsro og sælger det i Nyborgværkstedets butik. Målet er penge til børnehjemmet OG at give Nyborgværkstedets brugere en oplevelse af at gøre en forskel, trods deres handicap.

Projektet er nu kommet så langt, at papirerne er i orden, varerne er bestilt og produceret, og i disse dage pakkes varerne ind i plastik, inden de sendes af sted til Danmark med skib. Tirsdag morgen tog jeg turen til børnehjemmet for at kvalitetstjekke varerne inden afsendelse. Her ses nogle af sykvinderne, som allerede var i fuld gang med at tjekke varerne for fejl, da jeg ankom.

Det er første gang for begge parter, at man samarbejdet på kryds af kontinenter, så der har været flere sjove episoder ind imellem. Blandt andet ønskede Nyborgværkstedet at købe dynebetræk af Fridsro. Det blev vi nødt til at mødes om, for ingen på Fridsro vidste, hvad et dynebetræk er. Jeg forklarede, tegnede og havde et dynebetræk med til mødet, så det kom på plads. Da jeg skulle godkende demoen opdagede jeg, at mønsteret var placeret i fodenden, hvorefter det gik op for mig, at jeg havde glemt at fortælle, hvad der er fodenden.

I alt fald er der om få dage 210 kg bomuldsvarer i form af duge, dynebetræk, tasker og pennalhuse m.v. på vej til Nyborg.

Her ses de råhvide duge med frynser.

Her ses en af sykvinderne i gang med at nærstudere vævningerne.

Det her er Suneetha, som har syet stort set alt det, som skal sælges i Kramboden.
Her ses mit bord, mens jeg var i gang med at måle, føle og se nærmere på vævningerne.

Det ternede stof er duge.
Knapperne til at lukke dynebetrækkene med er lavet af kokosnød af en lokal håndværker. De er testet i både styrke og farvefasthed.
Så er der gjort klar til vævning.
Det er den blinde mand her, som gør alt for-arbejdet til vævningen.
Vævestuen.

Her er så den ene del, som det hele drejer sig om; nemlig et af husene for de hjemløse børn. Den anden del er selvfølgelig Nyborgværkstedets handicappede, som trods behov for hjælp i hverdagen kommer til at gøre en forskel idet det bliver dem, som skal sælge varerne, så børnehjemmet får nogle penge.

Her er så Mark, der er leder af væveriet og syværkstedet. Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med Mark. Han er dybt kristen, og jeg skal ikke kunne sige, om det er det, der gør, at han altid er så positiv, taknemmelig og nem at arbejde sammen med. I alt fald findes der altid en løsning, og alle anstrengelser og ideer værdsættes højt.