Afskedsmiddagen skulle have været på Gallery Café, men de serverede ikke alkohol pga. 1. maj, så festen blev flyttet til Restaurant og hotel Tintagel, som ingen alkohollicens har, men hvor man godt må medbringe egen alkohol til servering (!). Whatever (som Stella hele tiden siger), vi fik fremragende rødvin og fantastisk mad i utroligt flotte og anderledes omgivelser. Herunder ses pigerne i "velkomststuen" til restauranten. Jeg håber, at du kan se, hvor gennemført den moderne kolonistil er. Vi kom til tiden (kl. 19), og var som sædvanligt de første. "Sri Lanka-time", som Sarina tørt konstaterede.
Lørdag morgen begyndte vi med en fælles svømmetur i poolen. Bagefter morgenmad på "Verandaen" som den udendørs restaurant til hotellet hedder. Her sidder man og kigger ud på Det Indiske Ocean, mens små egern kravler energiske rundt og leder efter mad. Bagefter havde jeg anmodet om et par timers shopping i Colombo, hvilket var blevet bevilliget. Ranjith kørte bilen perfekt gennem Colombos myldrende og kaotiske trafik, smed os af foran hoveddørerne, så vi straks kunne gå ind i aircondition-tempererede butikker. Efter to timers shopping og adskillelige tusinde rupees fattigere gik turen sydpå til et hotel vi ikke tidligere har været på: Hotel Blue Water. Hotellet, poolen og haveanlægget omkring er designet af den lokale og afdøde arkitekt Geoffrey Bawa, hvilket siger utrolig meget om stilen. Han arbejder med geometri, kubistiske former, og lader hotellets betonsøjler stå på række med palmerne i haven. Han har designet mange hoteller på Sri Lanka, og hans arkitektur er absolut værd at skele til, hvis man står for at skulle bygge et hus fra grunden i modernistisk stil i Danmark. Vi har tidligere boet på The Beach i Negombo og Heritance i Ahungalla, der også er tegnet af Bawa. Stilen er umiskendelig.
Vi nød eftermiddagen under palmerne og senere på vores terrasse med kortspillet 500. Sarina vandt!
Herunder ses udsigten fra vores suite med Det Indiske Ocean i baggrunden og poolen i fronten. Læg mærke til palmerne, som står på række. Når man befinder sig i Bawas bygninger, så glider ude og inde sammen.
Desværre endte denne dejlige weekend med en forfærdelig madforgiftning for os alle fire. Vi afsluttede med frokost på hotellet, satte os i bilen for at køre den cirka 4 timer lange tur hjem. Efter cirka 2 timer begyndte Jens og jeg at få det dårligt. Vi troede på daværende tidspunkt, at det var køresyge, som vi nogle gange lider af hernede pga de mange brems og sving, men som eftermiddagen og aftenen skred frem, og vi alle fire led af opkast og diarré, kunne vi godt se, hvad der var galt. Sikken et cirkus. Jens måtte ringe til læge i Danmark for at få bekræftet diagnosen og fundet den rette medicin i vores lille medicin-kuffert fra Danmark. Den fandt vi, og takker endnu engang vores nabo fra Rebæk, som anbefalede os at tage et medicin-depot med (også selv om apotekeren kiggede mistænkeligt på mig, da jeg kom med tre tæt-skrevne recepter fra lægen med medicin, som jeg skulle købe).Efterrationaliseringer og sammenligninger af hvad vi spiste viser, at fællesnævneren for vores frokost var den røgede laks. Af alle retterne, som hotellets menu tilbød, havde vi alle fire spist af laksen, der er impoteret og derfor en "sjældenhed" hernede. Vores nye tommelfingerregel er, at vi holder os fra det importerede, der har været for længe undervejs, og som de ikke er sikre på, hvad de skal gøre med. Hoteldirektøren har heldigvis taget henvendelsen alvorligt og kvitteret med et nyt, frit ophold. Det ser vi frem til.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar