tirsdag den 22. december 2009

Sarinas 12 års fødselsdag

Jeg er lidt stille her på bloggen - ja, faktisk på alle tre blogs. Jeg - vi - holder juleferie i gode venners lag. Torsdag den 17. december kom vores gode venner fra Danmark nemlig for at fejre jul og nytår med os. Herligt. Det har vi alle længe glædet os til, og så dejligt, når de endelig er her, og vi kan dele vores hverdag med dem.

Lørdag den 19. december var Sarinas 12 års fødselsdag. Dagen begyndte tidligt med morgensang og gaver på sengen.
Her pakker hun gaven fra mormor og morfar op. Masser af dejligt tøj. Hendes ynglings"ting", bøger, fik hun også. Et smykkesæt fra os og Stella og masser af dejlige hilsener både på kort, over Facebook og pr. mail.
Ved 14-tiden ankom gæsterne, som var to piger fra Sydafrika (som bor fast i Kandy) og to piger fra Cuba/Italien (som bor midlertidigt i Kandy). Vi supplerede selv med fem børn, så der var gang i poolen og trampolinen. Det sjove består i at hoppe fra trampolinen og over i poolen.
Nogle af rødderne.
Resten af rødderne. Uno er et fantastisk spil for børn i alle aldre og fra alle lande. Man behøver ikke at kunne tale samme sprog, for at spille det.
Dagen sluttede med take-away-pizzaer, ganske som Sarina havde ønsket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar